Kosmos 1970/23 side 279
Ib Schleicher
Intellektuelt verdensbillede II
(Fortsat fra nr. 22)
Traditionel og utraditionel indstilling
Krige og oprør, terror, ødelagte nervesystemer og andre traditionelle ulykker forårsages af den traditionelle menneskelige egoisme og medfører, at mennesket taber håbet om en dybere mening med livet. Kun en utraditionel måde at tænke på og også føle på kan bringe denne situation til ophør og skabe en tilstand, som giver mennesket det liv i lykke og glæde, som det i virkeligheden har et stort ønske om. En betingelse for en sådan holdning til livet er i virkeligheden en livsopfattelse, som absolut er utraditionel og som kan vise, at der objektivt set findes et intellektuelt grundlag og en intellektuel underbygning af denne holdning. Der rejser sig derfor det spørgsmål, om der eksisterer en realistisk mulighed for, at livet er netop sådan.
Om det verdensbillede, som Martinus har opstillet, virkelig giver grundlag for en altruistisk livsindstilling, om det er intellektuelt, og om det også har objektive kendsgerninger som grundlag, bliver et spørgsmål, hvis svar objektivt set skal være ja, hvis hans værker skal kunne skabe seriøs interesse.
Den almindelige interesse
Alle vi mennesker fødes til livet her på jorden uden at vide, hvad dette liv i virkeligheden er, vi ved ikke, hvilken essentiel karakter det har, og hvad meningen med det eventuelt kan være. Vi kommer ikke uden videre i besiddelse af en sådan viden efterhånden, som vi vokser op, og vi får den heller ikke gennem vor uddannelse. Ser man derfor på dette spørgsmål udefra, ville det være naturligt at antage, at disse problemer var de vigtigste og mest grundlæggende for hele menneskeheden, at man koncentrerede de mest intellektuelle kræfter for at løse dem på samme måde, som man udfolder stor kraft og stor energi på at udforske ukendte lande og have og andre uudforskede områder. Men sådan er situationen ikke. Selv mange fremragende videnskabsmænd indtager på forhånd en følelsesmæssig og fordomsfuld holdning til de forskellige forsøg, der udfoldes på dette område, og på denne måde forhindrer de sig selv i at foretage en fordomsfri bedømmelse af forholdene.
Intellektuelt verdensbillede
I denne situation fremkommer Martinus verdensbillede. Det er kun naturligt, at dette verdensbillede på forhånd og fremfor alt mødes med tvivl og fordomme. Hos mange skaber det forestillinger om tvivlsomme hensigter hos forfatteren med heraf følgende antipati, og denne antipati forstærkes yderligere, fordi Martinus behandler spørgsmål, som normalt er "tabu" inden for vor kulturkreds, eller i det mindste ubehagelige at få berørt. Lige så selvfølgeligt er det, at den almindelige holdning i første omgang er negativ og subjektiv, og at man ignorerer dem, som på en eller anden måde behandler de problemer, der er knyttet til livsopfattelsen, og det er jo nødvendigvis stort set de samme spørgsmål, som behandles af religionerne. Uden at ofre det nogen form for undersøgelse mener mange umiddelbart, at kun naive sjæle og fanatikere kan beskæftige sig med disse spørgsmål.
Dog findes der mennesker i alle milieuer, der har en anden indstilling til tingene. Det gælder for alle sociale lag, i de forskellige erhverv og i politiske, religiøse og andre kredse. De har en så stor interesse for livet, at de uden forbehold interesserer sig for et hvilket som helst materiale, som giver mulighed for en løsning. Deres objektive indstilling er så grundfæstet, at de uden tøven og uden risiko for at komme på afveje undersøger alle de muligheder, der kan tilvejebringes.
Det er karakteristisk for Martinus arbejde, at det i virkeligheden kun henvender sig til mennesker, som har en objektiv indstilling. Det indeholder intet, som tilskynder interesserede til med overtalelse at vinde andre for synspunkterne. Det vil aldrig være muligt at danne forening på grundlag af hans ideer. Intet i hans værker giver grundlag for noget sådant. Tværtimod argumenteres der i detaljer mod et sådant arrangement, og dermed opfylder de en væsentlig betingelse for at blive betragtet som et seriøst bidrag til skabelsen af en objektiv livsopfattelse.
For de mennesker, der uden forbehold er interesserede og objektive, og kun for dem, opstår spørgsmålet, om Martinus verdensbillede virkelig er intellektuelt, om det er baseret på objektive kendsgerninger, og om det giver et objektivt grundlag for en større eller mindre grad af altruistisk livsindstilling. Hvis dette verdensbillede fuldt ud svarer til disse krav, finder de deri et fornuftigt grundlag for deres liv og en tilsvarende stor tilskyndelse til de altruistiske arbejder, som i den grad mangler i vor moderne verden. Hvis ikke, så vil dette verdensbillede for dem kun indgå i rækken af andre, som heller ikke gav dem nogen løsning.
En personlig vurdering
Personligt kan jeg ikke med sikkerhed sige, at det er bevisligt, at dette verdensbillede er baseret på objektive kendsgerninger. Jeg kan heller ikke med fuld sikkerhed sige, at dets afsløringer viser tilsvarende objektive kendsgerninger. Men jeg kan med fuld sikkerhed sige, at det er den mest omfattende model på et verdensbillede, som jeg nogen sinde har hørt om eller set noget til. Det giver et forbløffende helhedsbillede, som selv efter mange års studium viser sig at være baseret på dagligdags kendsgerninger og på en overraskende logik, som ikke på nogen måde er i modstrid med videnskabelige kendsgerninger, og som absolut synes at være uden indre modstrid. Dette verdensbillede er så overraskende i sin form, at selv om jeg ikke skulle have helt ret i mine konklusioner, så vil det alligevel fortjene den største opmærksomhed, ikke alene på grund af sine strålende ideer, men også fordi det viser muligheden for, at der eksisterer en storslået og omfattende systematik i hele livet.
Udvikling
I den civiliserede del af verden accepterer man i stor udstrækning ideen om, at de levende væsener på en eller anden måde udvikler sig fra mineralriget til planteriget og gennem dette til dyreriget, hvortil mennesket hører. Naturligvis mangler der mange detaljer i denne udvikling, bl.a. overgangsvæsenerne mellem dyr og menneske. Men der findes så mange tegn på denne udvikling, at der ikke er megen tvivl om princippet, og følgelig forsøger man på enhver måde at finde de manglende led i kæden.
Lige som chimpansen udviser gorillaen i flere henseender "menneskelige" adfærdstræk, der gør det nærliggende at spørge, om der faktisk er tale om en begyndende menneskelig udvikling. Kilde, I.D. Carthy: "dyrenes adfærdsmønster"; Lademanns Forlag.
På grundlag af denne udviklingstanke er det nu et helt realistisk spørgsmål, om udviklingen fortsætter således, at mennesket i fremtiden vil befinde sig på et udviklingstrin, der er højere end det nuværende, og således, at vi kan vente, at de nuværende dyr i en fjern fremtid vil fremstå som en art mennesker. Martinus konkluderer, at det nødvendigvis må være sådan, og en forestilling om tilværelsen på dette fremtidige højere udviklingstrin kan vi finde i de ønsker og begær, bestræbelser og mål, som findes hos mennesket. Vi kan derfor vente en verden, som er mere humanistisk. Dog finder dette naturligvis ikke sted i den nærmeste fremtid. Det er nemlig sådan, at udviklingen drives frem af de fundamentale tilbøjeligheder, som findes i de pågældende levende væsener. Hos forskellige plantearter fører grundlæggende tilbøjeligheder f.eks. til udviklingen af kødædende planter. Hos dyr har man set en fuldstændig ændring af miljø, f.eks. fisk, der forlader vandet for fuldstændigt at slå sig ned på jorden. Primaterne forlod den firbenede tilværelse til fordel for den oprejste gang og er til sidst blevet menneske.
Grundlæggende begær og kontraster
Det er en fundamental betragtning, at det eneste grundlæggende begær, som er fælles for absolut alle levende væsener, er begæret efter at opleve livet og dermed skabe livsglæde for sig selv. Denne betragtning bekræftes af vore almindelige erfaringer i livet. Variationer i de livsformer, vi kender, når et enormt antal, og variationerne af livsudfoldelser er praktisk taget uendelige. Alligevel er princippet det samme. Enhver søger den form for livsglæde, som i det pågældende øjeblik synes mest tiltrækkende.
Mange mennesker har ikke kunnet forstå, at et så fremstående og talentfuldt menneske som Albert Schweitzer til sidst brugte sit liv til at hjælpe primitive indfødte i Afrika i stedet for at fortsætte en strålende karriere, som uden nogen form for tvivl ville have gjort ham til et menneske, der ville blive dyrket overalt i verden. Og dog, det, som for mange synes at være en ideel opfyldelse af personlige ambitioner, kan ofte for andre være mindre betydningsfulde, ja endog ubetydelige ting, hvor f. eks. en humanistisk gerning som Albert Schweitzers er overordentlig betydningsfuld og derfor mere tiltrækkende.
Det, som har betydning, er oplevelsen i sig selv, og her er kontraster nødvendige. Det er ikke muligt at nyde én og samme oplevelse i det uendelige. Selv den mest tiltrækkende og behagelige ting bliver med tiden kedelig og uinteressant. Dette kontrastprincip er absolut nødvendigt, hvis der i det hele taget skal eksistere livsopfattelse, og også ubehagelige ting er derfor uundværlige. Martinus konkluderer, at det endog er således, at selv de største ubehageligheder og lidelser er nyttige for den enkelte og følgelig også ønskværdige, selv om det ofte ser anderledes ud i oplevelsesøjeblikket.
Godt og ondt
I det hele taget er det sådan, at denne betragtning fører til en ny vurdering af begreberne godt og ondt. Man kommer til det resultat, at det er mere rigtigt at give det onde betegnelsen "det ubehagelige gode". Begrundelsen er, at i det store perspektiv er alt til syvende og sidst nyttigt i det pågældende individs egen udvikling. Dette store perspektiv omfatter også tanken om reinkarnation. I det perspektiv, som tanken om kun ét liv giver, kan det såkaldte onde selvfølgelig ikke have en sådan placering. Men som før nævnt, for at undersøge, om alle bestanddele i livet kan placeres i en stor helhed med en tilbundsgående mening, er det nødvendigt at mobilisere en omfattende fantasi og usædvanlige ideer, og det må ske i en detaljeret og systematisk kombination.
(Afsluttes i næste nummer).
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige