Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Nedenstående er et koncentrat af Martinus takketale ved afslutningen af fødselsdagsfesten i Ingeniørforeningen, udarbejdet af ham selv inden talen.

- - - - - - - - - - -

Hvad er det, der har fået Dem til at være interesseret i mig, ja, ligefrem i mange tilfælde har gjort mig til genstand for stor og virkelig kærlighed og ligeledes har fået Dem til at være med her i aften for at glæde mig på min store fødselsdag? - Er det ikke netop fordi, De i min mission ser en retfærdiggørelse og fortsættelse af Kristi kærlighedslære. Var næstekærligheden ikke netop det største og mest fundamentale påbud i hans forkyndelse. Det var ikke blot syv gange, man skulle tilgive, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange man måtte tilgive sin næste. Påbød han ikke også, at man skulle elske sine fjender, velsigne dem, som forbande en, gører dem godt, som hader en, og bede for dem, som krænker og forfølger en. Var der ikke også noget med at stikke sværdet i skeden, fordi hver den der ombringer ved sværd skal selv omkomme ved sværd. Var det ikke disse store kosmiske facitter eller sandheder og flere andre store principper i Jesu forkyndelse, hans samtid ikke til fulde kunne forstå, men som igennem den hellige ånd senere skulle blive forklaret for menneskene. Er det ikke netop disse videnskabelige facitter fra Jesu mund, der igennem vore kosmiske analyser nu er hævet ud af deres ringeagtede dogmetilværelse og som en retfærdig og fuldkommengjort fortsættelse af den sande kristendom nu fremtræder som menneskehedens eneste og absolutte vej bort fra krigens og ragnaroks dødsterræner og frem til det evige lys. Men vi ser endnu mere i Livets Bog og den øvrige del af vor kosmiske litteratur. Vi ser det evige verdensbillede. Vi ser Guds eksistens. Vi ser de levende væseners udødelighed og det levende væsens genfødelser eller reinkarnation. Vi ser, at mørket er et uundværligt led i Guds skabelse af det levende væsen i sit billede efter sin lignelse, og at mørket således er et gode, selv om det er et ubehageligt gode. Vi ser, at verdensaltets grundtone er alkærlighed og deraf, at vore kosmiske analyser udelukkende er en analyse af alkærligheden som livets og verdensaltets fundament. Der, hvor der ikke er alkærlighed, der er der mørke. Der har sorgen, krigen og lidelsen til huse. I samme grad som alkærligheden stråler fra et væsen, der er det ét med Gud. Der er det til glæde og velsignelse for sine omgivelser.

Vore kosmiske analyser udgør altså det guddommelige materiale, ved hvilket menneskeheden vil blive ført frem til at udgøre den sande kristendom, den totale opfyldelse af Kristi guddommelige påbud og derved blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse.

Disse livets og verdensaltets kosmiske analyser er en gave fra en højere verden, hvor man for længst er blevet til det færdige menneske i Guds billede. Denne guddommelige gave blev det min mission at overbringe jordens mennesker i en logisk og forståelig form, så dens analyser kan blive allemands eje - ikke som en tro - men derimod som en kendsgernings analyse.

Jeg kan nu snart se tilbage på et halvt århundredes arbejde med at udføre denne min mission. Og jeg kan sige, at selv om der skulle hænde mig noget, så jeg måtte forlade det fysiske plan, så er alt det kosmiske materiale skabt, der er nødvendigt for skabelsen af den ny verdenskultur i Kristi fodspor. Men det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil fortsætte med at give endnu flere kosmiske analyser. Og i henhold til mit gode helbred har jeg da også påbegyndt nogle store analyser med tilhørende symboler og håber at få disse færdige, inden jeg må forlade det fysiske plan.

Nu er det store spørgsmål, hvordan skal det gå med sagen, når jeg ikke er her mere. Men jeg kan svare, at jeg føler mig ganske rolig. Denne sag er ikke overladt tilfældigheder. Den ligger i højere magters hånd, ligesom den hidtil i stor udstrækning kun har kunnet eksistere ved menneskers forståelse og kærlighed, således vil dens viderebefordring forløbe, indtil den engang virkelig kan stå økonomisk på egne ben. Gud har lige fra dens spæde begyndelse sat en beskyttende kærlighedsvold omkring den af mænd og kvinder, som var modne til at kunne være denne nu begyndende kærlighedskulturs første pionerer. Og hvem er alle I, som er kommet her til stede i aften? Jeg ser stadig i Dem den ny verdenskulturs sande pionerer. Jeg tager ikke fejl, når jeg føler, at det er Deres kærlighed og forståelse af de kosmiske analysers rene og sande verdensbillede, der har givet Dem sympati og kærlighed over for mig. Den kærlighed, forståelse og trofasthed, De til dato har ladet mig blive til del, giver mig en meget stærk forvisning om, at når jeg nu snart skal forlade det fysiske plan, så vil De stadig fortsætte med at danne den kærlighedsvold omkring sagens institut og dens bestyrelse og medarbejdere, som De til dato så kærligt har skabt. Derved vil mine analyser eller kærlighedens videnskab nå ud til alle folk på jorden. De har nu fået overbragt livets løsen, der er sandheden, vejen og livet. Derfor er sagen det eneste sted, hvorfra den ulykkelige krigens verden kan befries ud af dens ragnarok. Men Gud vil velsigne alle den ny verdensepokes pionerer. Og Kristi kærlighedsvidenskab vil da begynde at lyse og funkle over hele verden.