Kosmos 1970/9 side 110
J.A.K.-BANKEN HAR TIL DATO SPARET KUNDERNE FOR 50 MILL RENTE-KRONER
Fuldgyldigt udtryk for, at J.A.K.'s grundsynspunkter er rigtige og kan sikre både den enkelte borgers og samfundets økonomiske frigørelse
I realiteten er vort nuværende kreditsystem brudt sammen. Dets altfor vilkårlige og tilfældige bestemmelser forrykker befolkningens økonomiske stilling i vort samfund på en måde, de ikke selv er herre over. Paradoksalt er selve finansieringen ofte et større problem at løse end de tekniske vanskeligheder, når nye og påtrængende opgaver skal løses. Under JAK-systemet kan der opnås gældfrihed i løbet af 20-25 år. Under det nu rådende økonomiske systems rentevæsen må man derimod imødese en fordobling af gælden inden for samme åremål.
Det var nogle af de betragtninger, direktør Kristiansen, Middelfart, var inde på, da han 14. maj talte ved et velbesøgt oplysningsmøde i Hvidovre, der var arrangeret af JAK's københavnske lokalafdeling.
Direktør Kristiansen sagde bl. a., at JAK's tanker vinder større og større gehør. Interessen for det, JAK vil, breder sig i stigende grad i det danske samfund. Det er ikke blot glædeligt, men det er også nødvendigt for at kunne realisere et samfund, der tillader hver enkelt borger i videst mulig omfang at høste frugterne af egen arbejdsskabt indsats.
Mange kan slet ikke finde ud af, hvorledes det forholder sig med kreditten, og den er i dag bestemmende for menneskets trivsel fra vugge til grav.
Vi har netop oplevet en tid, hvor folk, der vil bygge eller sætte noget i gang, måtte vente et - to år for at kunne få kreditforeningslån. Sidst oplevede vi, at vor diskonto i løbet af kort tid steg fra seks til ni procent. Da man sænkede og senere hævede diskontoen, gjorde man brug af ganske samme argumenter. Det siger os, hvor meningsløst dette kreditsystem i virkeligheden er. Og det er det system, vi skal leve under.
Det synes, som regeringen er dådløs. Måske skyldes det, at den henvender sig til de samme rådgivere, som alle regeringer henvender sig til, når det brænder på. Disse rådgivere kender åbenbart kun to midler: højere diskonto og større skatter.
Lige modsat virker de tanker og forslag, JAK går ind for i såvel samfundets som den enkelte borgers økonomi.
Keynes teorier
Den nuværende regering blev mødt med forventninger om, at den havde vilje til at sætte tingene på rette plads. Det lykkedes for så vidt også for den i begyndelsen. Den fik den stagnerende eksport rettet op, den truende arbejdsløshedssituation blev forbigående og byggeaktiviteten steg. Det logiske ville derfor være, at den fulgte de gunstige resultater op - i stedet for som nu at sætte bremse på gennem de vedtagne økonomiske stramninger. Resultatet vil ikke lade vente på sig. Renten på obligationsmarkedet er allerede steget ca. 1%, hvilket som bekendt bevirker 10% huslejefordyrelse i alt nybyggeri.
En anden økonomisk politik er simpelt hen nødvendig. Englænderen, lord J. M. Keynes fremsatte i 30'erne en teori om renternes indflydelse på virksomhed og aktivitet i samfundene. På grundlag af disse tanker satte man i Amerika renten ned, hvilket fik en gunstig indflydelse på beskæftigelsen. Ledige hænder kom i arbejde. I nyere tid har man set Keynes teorier anvendt i Tyskland og med stort held. Økonomiminister Schiller bebudede ved sin tiltræden nødvendigheden af at sende 7-8 milliarder ud i erhvervslivet til fremme af produktionen. Samtidig - for at den forøgede produktion kunne aftages - skulle arbejdslønningerne stige 7-8 % og følges op året efter med 8-9 %!
Vi ser nu resultatet. Tyskland har vel verdens stærkeste valuta og vanskeligheden opstår, fordi andre lande ikke følger med.
Den megen tale om, at lønforhøjelser bevirker stigende inflation har meget lidt eller slet intet på sig og den er simpelt hen nødvendig for at få produktionen afsat. Den inflatoriske stigning i Tyskland under ovennævnte økonomiske udvikling har været 1 - 1½ % om året. Hvilken kontrast er det ikke i forhold til vor hjemlige økonomi! Hos os er midlerne økonomisk stramning (pengestramning) gennem højere skatter - og højere renter. Det ødelægger os og vort samfund. Der ses i vestlige lande en direkte sammenhæng mellem høje og lave renteniveauer og den vækst, hvormed inflationen skrider frem. Jo højere renten sættes, des kraftigere inflation. Man giver dog ikke en narkoman "et ekstra skud" af stoffet for at helbrede ham, ligesom drankeren heller ikke helbredes ved at få større kvanta spiritus. Virkningen af at "helbrede" patienten med sådanne midler vil ikke udeblive - han vil dø til sidst.
I modsat retning
JAK's økonomiske tanker går i modsat retning. For os er midlet at finansiere produktionen og dem, der bestiller noget i videste forstand, så billigt, det overhovedet kan lade sig gøre. Det er produktion og arbejde, der får samfundsmaskineriet til at fungere og det er disse faktorer, der skaber velstand i et folk. Derfor er det livsnødvendigt at skabe tilfredsstillende kreditforhold. Vi har ikke brug for folk, der ved pengenes magt udnytter og lægger hindringer i vejen for en sund og livskraftig samfundsudvikling f. eks. ved at kræve sig klækkeligt betalt ved at låne penge ud.
De praktiske virkninger
I JAK's rentefri system ligger renten på ca. en fjerdedel og p. t. på en femtedel af niveauet i det herskende rentesystem. Det er da også først efter modne overvejelser, mange mennesker indser, at det er sundere at betale sin gæld end at betale renter. Det er det enkelte individs økonomiske frigørelse, JAK arbejder for. I praksis kommer det til udtryk ved at bankens kunder næsten udelukkende betjener sig af det rentefrie system og ved at indlånene vokser mere end de tilsvarende udlån pr. måned.
I det efterfølgende fulgte en redegørelse om JAK-Bankens øvrige og fleksible bankvirksomhed. Det nævntes, at man ved samme ydelse (renter og afdrag) på JAK-lån ofte havde afviklet, sin gæld fuldtud på ca. 10 år - hvor man ved f. eks. kreditforeningslån på omtrentlige samme årlige ydelser kunne betale sin gæld på 30-45 år - endogså når et rentetab toges i betragtning i den opsparingsperiode, der var en nødvendig forudsætning for et JAK-lån. Et bank- og sparekasselån ville under iagttagelse af samme forhold koste låneren ca. det dobbelte i samlet betaling af et JAK-lån ved samme løbetid.
En opsparing over et kort åremål er forudsætningen for at billig finansiering kan tilvejebringes over en længere årrække end opsparingsperiodens, ligesom renter ikke tilskrives i opsparingstiden. Indtil dato har bankens kunder sparet ca. 50 mill. kr. i renter og indtil de nuværende udlån til kunderne er afviklet, vil der yderligere være sparet kunderne et beløb på 100-150 mill. kr. Det er et fuldgyldigt bevis for, at vore tanker er rigtige og at vort system virker efter hensigten. En undersøgelse har endvidere bekræftet dette. Kunder, der benytter banken har en stigning i indlånene i gennemsnit på 20-25 % årligt.
Det er helt naturligt det går sådan, for renterne spares.
Gennemgangen af bankens udlånsvirksomhed afsluttedes med en omtale af checkkontolånene, der bevilges på grundlag af omsætning og som nu udgør henved 50 mill. kr. Særdeles interessant var det at notere, at en kommune havde opnået at nedsætte skatteprocenten med 2 - på grundlag af sin omsætning og gennem lån i JAK-Banken. For sådanne større lån er administrationsudgiften 2% årlig, mens almindelige checklån til private er på 4 %, idet der praktisk taget forudsættes den samme administration for et lille som for et stort.
JAK-Bankens vækst har i den første ti-årige periode ligget på 30 - 60 % om året. Det er mere end noget andet dansk pengeinstitut.
N. J. J.
Kilde: JAK-bladet. Nr. 24, 14. juni 1969.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige