Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I 1945 blev De forenede Nationer grundlagt, og størsteparten af jordens nulevende befolkning er født efter den tid. Af denne befolkningsmængde udgør ungdommen i dag 54 procent, og mere end 75 procent af de unge lever i udviklingslandene i Afrika, Asien og Latinamerika.

Det er tal af betydning, som ingen kan lukke øjnene for. At skaffe føde til disse tusinder af millioner af mennesker er allerede et af de største problemer, verden er stillet overfor. Det kan også forudses, at verdensopinionen gradvis vil blive en i virkelig forstand den nuværende ungdoms opinion. Med en yngre befolkning må det også forventes, at verden vil udvikle og forandre sig i et hurtigere tempo end nogensinde tidligere. For det er indlysende, at denne befolkningsgruppe er mere åben for nye ideer, beredt på at hævde sig og indstillet på forandringer.

Ganske vist er ungdomsbevægelsen af i dag hverken noget nyt eller enestående; den har rødder langt tilbage i historien. Men dens store udbredelse i dag er imidlertid noget særegent for midten af det tyvende århundrede, selv om bevægelsens indhold og mål ikke er de samme i de industrialiserede lande som i udviklingslandene. Det er meget interessant at konstatere, at alene i undervisningsåret 1967-68 fandt der ungdomsprotester og -demonstrationer sted i mere end 50 lande fordelt over hele verden.

Det er aktivitet, som kan ses som en reaktion mod vor tidsalders mangelfuldheder, kriser og komplicerede natur. Tvivlen om de industrialiserede samfunds værdisystemer, konflikterne mellem og inden for samfund med forskellige sociale, ideologiske og økonomiske systemer, udviklingslandenes kolossale problemer, frygten for en altudslettende atomkrig og de mange former for had, uretfærdighed og forskelsbehandling fremmaner følelser af fortvivlelse og ængstelse hos mange unge mennesker. Det vækker også et behov i dem til at gøre noget for at "forandre verden".

Ungdommens stigende utålmodighed for at komme til nytte og være med kan blive en udviklingsmulighed af den bedste og mest produktive art. Det er en af de mest positive sider af de nye bevægelser, som verden i dag står over for, og det giver uanede muligheder for at fremme international forståelse, fællesskab og fred.

I såvel de udviklede lande som i udviklingslandene er ungdommen nødvendigvis midtpunktet og grundpillen i udviklingen. De befolkningsmæssige ændringer, den øgede undervisning af ungdommen og behovet for at inddrage dem, som er mere beredte på at møde de krav, som hurtigt skiftende betingelser stiller, tjener alt sammen til at understrege ungdommens livsvigtige betydning i udviklingsprocessen.

Det haster i højeste grad med at ungdommen tager aktivt del i at sikre udviklingen i deres eget land eller område; tragisk nok øges svælget mellem de rige og fattige lande i et hurtigt tempo. Det er deprimerende at konstatere, forudsigelserne for 1970erne endnu engang viser, at der er store chancer for, at millioner af yngre mennesker i udviklingslandene fortsat vil være analfabeter, underernærede, leve under dårlige boligforhold og ude af stand til at opnå passende beskæftigelse. Det er spild af menneskemateriale; et spild som er både moralsk forkasteligt og politisk farligt.

Kampen for at forbedre leveforholdene for den store del af menneskeheden kan kun vindes ved den aktive medvirken af de millioner af mennesker, som kan se tidens farer. Her kan ungdommen spille en livsnødvendig og effektiv rolle. De mange forskellige nationale og internationale organer - ungdomskorps, foreninger, ungdomsråd og udviklingsgrupper - repræsenterer veje til en direkte engagering af ungdommen i alle arter af udvikling såvel i deres eget hjemland som i fremmede egne. De kan også give ungdommen en mulighed for at lære og en mulighed for at leve op til de idealer, den gør sig til talsmand for.

Generationerne født efter den anden verdenskrig har været vidne til indledningen af atomalderen og til skabelsen af De forenede Nationer, og de to stier, krigens sti og fredens sti, ligger foran dem. Hvis søgen efter fred skal blive effektiv, så må ungdommen gøre sig tanker, som er uafhængige og fri for subjektive fordomme, og være i stand til at sætte sig ind i andre menneskers følelser. For heri ligger magten til at befri menneskenes sind for gamle myter og tankegange og til at stimulere til nye politiske og sociale ideer.

De unge af i dag vil snart overtage De forenede Nationer som en arv, der indeholder tidligere generationers inderligste håb. De skulle gøre sig klart, at De forenede Nationer repræsenterer alle de principper og idealer, som ungdommen stræber mod, og at den er den bedste mulighed for at realisere dem. Deres mål skulle være en verden, hvor hele menneskeheden kan gå fremad med en forståelse, en dygtighed og en gavmildhed til berigelse af deres livs indhold og værdighed.

^x) Kilde: FN ORIENTERING. Med redaktionens venlige tilladelse.