Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1969/16 side 175
E. Langkilde Rasmussen,
Hvordan giver vi børnene den bedst mulige start?
 
En kvinde blev dårlig under en flyvetur, og så fik hun en pille af en velmenende medpassager. Det fortælles, at sådan gik det til, at et menneske fødtes som invalid i lighed med de andre tusinde, hvis mødre brugte tabletter med indhold af thalidomid.
Følgerne af dette satte sig så tydelige tegn i form af misdannede legemer, at man straks kunne sætte en modaktion i gang.
Men mon ikke der sker lige så mange psykiske lemlæstelser, som man ikke kan se virkningerne af på det ydre område?
Der findes rundt om i vore skoler en mængde børn, som er uharmoniske, ude af stand til at koncentrere sig, og som trods store anstrengelser fra lærernes side og moderne hjælpeundervisning ikke er i stand til at få ret meget ud af undervisningen.
Vi bliver næppe nogen sinde i stand til at skelne mellem, hvad der er medfødte defekter, og hvad der er erhvervede under fostertilstanden og de første leveår, men psykologer er enige om, at de første leveår er af den allerstørste betydning for hele det pågældende menneskes senere udvikling.
Når et menneske fødes, har det med sig et mægtigt fond af viden, som er gemt i hver eneste cellekerne, og som med generne overføres fra slægt til slægt. Efterhånden som legemet udvikler sig i fostertilstanden, specialiserer disse enkelte celler sig og opbygger hver sine organer.
Disse organer er specialister på hvert sit område, og de arbejder uafhængigt af den menneskelige dagsbevidsthed. Hvis et menneske kunne have det kendskab til fordøjelsesprocesserne, som mavecellerne repræsenterer, ville det kunne blive doktor i medicin med det samme. Biologen vil sige, at denne instinktive viden repræsenterer menneskeslægtens erfaringer gennem millioner af år, i hvilke det har udviklet sig mod stadig højere livsformer. Det meste af vort legemes funktioner foregår automatisk, instinktivt helt uden vor bevidste indgriben. Vi kan tænke på det fine sammenspil mellem åndedræt og hjerte og alle andre funktioner i legemet.
Bag dette ligger vort personlige JEG som det samlende centrum. Det JEG, som ønsker at opleve livet, som dirigerer alle de forskellige former af vort driftsliv: Vort ønske om at udforske omgivelserne, vor drift til selvhævdelse og forplantning osv.
For den, som er fortrolig med reinkarnationstanken, er dette JEG identisk med det JEG og de talentkerner, som overlever fra liv til liv. Ikke to mennesker er ens. De er født med hver sine evner og muligheder. Men allerede under fostertilværelsen kan de ydre påvirkninger begynde at hæmme den naturlige livsudfoldelse.
På dette område er det ikke let at finde beviser, og derfor vil mange mennesker ikke tage hensyn til følgende påstande.
Moderens sindstilstand under fosterperioden har sikkert langt større betydning, end man tillægger den. En gammel østerlandsk sekt mener således, at barnets psykiske egenskaber udvikles på forskellige tidspunkter under fosterstadiet akkurat, som man gennem thalidomid episoden opdagede, at misbrug af stoffet på et tidspunkt medførte tab af arme, på et andet tab af ben osv.
Sindstilstande af glæde, sorg, vrede og lignende forandrer blodomløbet i legemet. Vrede afsondrer gift, og da barnets og moderens blodomløb er identiske, må barnet lide sammen med moderen, det må lide under moderens misbrug af nikotin, medicin og narkotika.
Nikotin har en stramning af blodårerne til følge, så blodtilførslen formindskes. Lægerne ved nu, at manglende blodtilførsel under fødslen kan forårsage så varige skader på hjernen, at barnet bliver åndsvagt.
Det er derfor sikkert ingen overdrivelse, når det påstås, at lykkelige mødre får sunde og kønne børn.
Lykkelige mødre vil også ganske uden at vide det give deres børn de bedste opvækstbetingelser.
I de første leveår kommer barnet ud for en række af oplevelser, som vi voksne næppe lægger mærke til, men som bliver af afgørende betydning for barnets holdning til alt, hvad det senere møder i livet.
Alle disse oplevelser glemmes af barnet, men de registreres i underbevidstheden (ubevidstheden), og kommer der til at opbygge en personlighedskerne.
Da de fleste af barnets oplevelser er uforståelige for barnet, vil de afsætte en række uforståede erfaringer. Personligheden er resultatet af disse uforståede erfaringer, og de kommer til at udgøre et sæt farvede briller, hvorigennem den pågældende senere vil se på sine omgivelser.
Vi kan illustrere det med et kendt eksempel fra dagligdagen. Vi lærer med megen møje at cykle, men en dag er det lært, og vor dagsbevidsthed har ikke nødig at tænke over det mere. Underbevidstheden har overtaget det. Men så sker det, at vi skifter cykle, at vi får håndbremse i stedet for fodbremse, og så er der mulighed for katastrofe. Eller når den gamle kusk sætter sig til at køre bil og i et afgørende øjeblik siger: Prrr! i stedet for at bremse. I disse praktiske tilfælde kan man straks se fejltagelserne og lære det nye af dem. Anderledes er det på det psykiske område, hvor sådanne fejltagelser vil føre til nye forkerte erfaringer.
Ethvert lille barn må opleve uddrivelsen af paradiset til en verden på godt og ondt. Det må lære, at der er både et "skal" og et "du må ikke". Det vil naturligt prøve at udfolde sig og hævde sig overfor de voksne. Et hvert barn har først og fremmest brug for mad, kærlighed og tryghed i sin tilværelse. Får det ikke disse behov dækket, sættes det tilbage i sin udvikling.
Man har et meget kendt eksempel på dette ved en sammenligning af 2 børnehjem. På det ene kunne mødrene komme og tage sig af sine børn 1 time hver dag. Disse børn udvikledes langt bedre end tilsvarende børn i et andet børnehjem, som ellers var langt bedre udstyret.
Barnet er udsat for hundrede af forskellige påvirkninger, og det lærer sig ubevidst at udnytte de forskellige situationer bedst muligt. Men de vaner, som barnet tillægger sig, kan være uheldige at udnytte for den voksne. Det forsømte barn oplever tit, at det under sygdom er særlig genstand for mors kærlighed og omsorg. Ubevidst kan det reagere med sygdom, når det som voksen savner kærlighed og hensyntagen, men da virker det ikke på samme måde.
Her vil vi nævne tre forskellige indstillinger til barnets aktivitet og leg:
  1. DU er vel nok stor, når du kan bygge et sådant hus.
  2. Det er et fint hus, du har bygget!
  3. Lad mig, nu skal jeg bygge det for dig.
     
  1. Hvis barnet bliver fyldt med indtryk af første slags, vil det få en alt for egocentrisk indstilling til tingene. Det vil altid vurdere sig selv i forhold til ting og mennesker på en usaglig måde.
  2. Den anden indstilling vil medføre en langt mere saglig stillingtagen til sig selv og til andre.
  3. Hvis barnet aldrig selv får lov til at udfolde sig, vil det blive alt for afhængig af sine omgivelser. Det vil ikke lære at stå på egne ben, men ønsker at andre skal tage ansvaret for det.
Barnet vil også i høj grad påvirkes af forældrenes indstilling til tingene. Ikke så meget den anskuelse og de ting, som forældrene mener sig at give udtryk for, som den måde de i virkeligheden lever efter. Børnene har nemlig en meget fin sans for det ægte, og de lærer mere ved efterligning end efter formaninger.
Det er derfor vigtigt, at forældrene selv er sagligt indstillede; er de selv lykkelige og harmoniske, så vil det påvirke børnene.
Det ældste barn kan let komme i en kritisk stilling, den dag det fra at være enebarn pludselig degraderes til kun at være nummer to, hvis forældrene ikke forstår at tage hensyn dertil. Det kan medføre, at det af jalousi kan forsøge at gøre spædbarnet fortræd, men det er måske endnu værre, om det fortrænger sin aggression og ikke får en udløsning for denne.
Når barnet når den skolepligtige alder, er grundlaget for dets karakter lagt. Er det kommet godt gennem disse kritiske år, vil det harmonisk og koncentreret kunne tage fat på skolearbejdet uanset hvilken skoleform, det kommer i.
Men alt, alt for mange børn har allerede på dette tidspunkt været ude for så mange modstridende erfaringer, at de ikke er i stand til at koncentrere sig om skolearbejdet.
De er splittede i deres indre, idet Jeget og personligheden er kommet i et modsætningsforhold.
Nogle bliver selvhævdende og kommer gang på gang i konflikt med lærere og kammerater, men selve selvhævdelsestrangen kan godt blive et gode for dem senere i kampen for en plads i solen, om de blot lærer at tilpasse sig noget efter omgivelserne.
Den uselvstændige giver enten op eller arbejder for at opnå lærerens anerkendelse, men på grund af uselvstændigheden opnår det ofte ikke at opfylde de forventninger, som læreren stiller til det.
Under de første barneår opbygger ethvert menneske sin personlighed af de erfaringer, logiske som ulogiske, som det kommer ud for.
Erfaringerne glemmes af bevidstheden, men findes i underbevidstheden i form af det personlighedslag, som vurderer og påvirker alle handlinger ud fra de gjorte erfaringer.
Ligesom bjergenes smeltevand strømmer ned ad bjergets sider og danner floder og søer, og danner nye flodlejer, når det møder hindringer på sin vej, hvis det ikke sprænger disse, sådan søger vort JEG at udfolde sig.
På alle områder, hvor Jegets erfaringer er logiske og rigtige, går det let og smertefrit; når et menneske er sulten, så spiser det for at blive mæt. Men på de områder, hvor personligheden er opbygget af ulogiske erfaringer, vil den søge at hæmme eller standse Jegets trang til livsudfoldelse. Derved opstår en spænding mellem Jeget og personligheden, som medfører en ubevidst angst, og som fører til, at Jegets krav til livsudfoldelse omformes til symbolske former udadtil eller trænges tilbage i legemet i form af sygdom.
For eksempel vil den, som ikke umiddelbart kan komme i kontakt med sine medmennesker, let finde en sekt af ligesindede med et eller andet idealistisk formål, som er karakteristisk ved, at man sammen må kæmpe for noget og mod et eller andet. Man ophæver den indre kamp mellem Jeget og personligheden ved at flytte den over på et ydre område.
Hos de mest "moralske" mennesker trænges impulserne ofte tilbage i legemet, hvor de er ophav til utallige sygdomme.
Da alle mennesker har en blanding af gode og dårlige erfaringer, vil man kunne se, at mennesker, som på nogle områder handler helt normalt og fornuftigt, på andre er helt ulogiske.
Da det enkelte menneskes karakter og personlighed i det væsentlige er dannet allerede før skolealderen, er disse første leveår af umådelig betydning for, hvordan et menneske senere udvikler sig, om det bliver i stand til at omgås sine medmennesker, om det går i stå eller stadig kan udvikle sig videre, om det kan blive lykkeligt i sit ægteskab osv.
Netop derfor er det så vigtigt, om alle børn fødes som ønskebørn, om deres forældre er lykkelige og harmoniske under deres opvækst, om forældrene selv kan nå frem til en mere saglig indstilling til livet.
E. Langkilde Rasmussen