Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Bag mange af de sociale og moralske omvurderinger, vor tid bringer, ligger der som noget grundliggende en ændring i selve opfattelsen af det guddommelige. Den engelske biskop Robinson taler om, at vi ikke mere kan tro på "Gud derude" (nemlig den gamle mand med det lange, hvide skæg ude bag skyerne), men i stedet søger "Gud derinde": det guddommelige i dybden af tingene som altings ophav og grundlag.

I sin lille, velskrevne bog tager Per Bruus-Jensen læseren med på en rejse gennem mange forestillinger og påstande om Gud. I oplægget sættes Gud på den anklagedes stol, og anklageren hamrer løs på ham, senere afløst af forsvareren, der dog slipper lettere og måske lidt for kortfattet fra sin opgave.

Bogens evne til at overbevise skeptikere tør jeg ikke udtale mig om (de kan jo selv prøve!), men den er en værdifuld stimulans i det opgør om det ondes væsen, der optager så mange af os (og forøvrigt var en hovedsag for psykologen Jung!). Guds ansvar for det onde må vi ikke løbe let udenom: "En skaber må ifølge sagens natur til enhver tid være ansvarlig for følgerne af sin aktivitet" (side 18). I forståelsen af dette ansvar ligger nemlig tillige, at vi bliver ansvarlige på en anden måde for vores andel i det onde. Vi forpligtes til at arbejde med det og forvandle det i stedet for blot gysende at tage afstand fra det. Der består jo "den mulighed, at der uventet knytter sig en positiv hensigt og betydning til mørket og lidelsen, en hensigt, som rækker udover menneskets nugældende indsigt i livet og tilværelsen." (side 20)

Iøvrigt er bogen i sin typografi og billedmæssige udstyr et dejligt stykke arbejde.