Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Så gik også 1968 til ende. Som et fuldbyrdet liv, hvor intet lader sig tilføje, intet ændre og intet fratrække, er det nu gledet på plads i "den historiske afdeling", og vi har tilbage kun minderne om det. Hver sit minde, for vi har alle hver sit personlige 1968, både med hensyn til bidrag og indtryk. I dag er det passé, og vi har herefter kun mulighed for at udveksle de personlige erindringer og på denne måde give hinanden del i den kosmiske skat af erfaringer, menneskehedens fælles 1968 repræsenterer.

Blandt meget andet udmærkede 1968 sig ved at være viet menneskerettighedernes fremme. Initiativet hertil udgik fra de Forenede Nationer og var motiveret af ønsket om at fejre menneskerettighedserklæringernes vedtagelse og ratificering i 1948, altså for tyve år siden.

Det kan synes både ironisk og nedslående, at 1968 i meget høj grad har været kendetegnet ved netop overtrædelser af menneskerettighederne. Vi behøver blot at tænke på Nigeria/Biafra-konflikten, den tjekkoslovakiske krise, rødgardist-terroren i Kina, udryddelsen af de sydamerikanske indianere, diktaturet og torturen i Grækenland, racediscriminationen i USA og reaktionerne på studenteroprøret rundt om i verden, f. eks. i Mexico, rent bortset fra den uendelige række af anonyme tilfælde i hverdagen, som forekommer. - Er det ikke kun en skøn, men uvirkelig drøm, dette med menneskerettighederne?

"Nej", svares der fra Martinus side. "Den tid er ikke fjern, hvor menneskerettighederne vil blive respekteret til punkt og prikke, ja endda langt videre, end de i dag er formuleret. Og især er denne tid nær, hvis man kan betragte sagen i det perspektiv, menneskehedens udvikling tegner. Denne udvikling er nemlig ikke tilfældig, men tværtimod klart målbestemt. Den sigter mod skabelsen af en mennesketype, der besidder så fremragende intellektuelle og humanitære kvalifikationer, at den kun ser sig i stand til at udfolde en udpræget livgivende aktivitet. Dette mål ligger ganske vist flere tusinde år fremme i tiden (ca. 3.000 år). Men vi må ikke glemme, at det har taget udviklingen milliarder af år at føre skabelsen frem til jordens og menneskets nuværende tilstand. Og målt med denne alen vil det kun vare uendelig kort tid, før menneskerettighedernes overholdelse er en aldeles selvfølgelig bestanddel af menneskets tilværelse.

Netop menneskerettighedernes virkeliggørelse på grundlag af en fuldkommen menneskenatur er som sagt målet for den menneskelige udvikling - og har været det siden jordens allerførste tilsynekomst i verdensrummet for ca. seks milliarder år siden. Allerede da var det fuldkomne menneskes fuldbyrdelse et klart fremtidsmål, der vibrerede som en lønlig, guddommelig intension i de glødende materiemasser. Og således slumrede også mennesket som en kosmisk idé i den afkølede klodes atmosfære af giftige metandampe, i de vældige naturkræfters rasen og i urhavets livløse vandmasser.

Med livets opståen og udvikling gennem de geologiske tidsaldre begyndte det biologisk at tage form, og med forvandlingen fra rent dyr til primitivt jordisk menneske tager den bevidsthedsmæssige evolution sin skelsættende begyndelse. Og denne igen har nået sit foreløbige højdepunkt med vedtagelsen af en række menneskerettigheder (!), der optræder i sammenhæng med naturvidenskabelig indsigt, religiøse ideer og politisk samvittighed.

Dette er tydeligt nok et meget vigtigt stadium; nu mangler blot den praktiske virkeliggørelse. Og hvem skal så sørge for den? - Det skal naturligvis det enkelte menneske (hvilket ifølge sagens natur først og fremmest forudsætter kendskab til menneskerettighedserklæringernes indhold). Menneskerettighedernes virkeliggørelse er tydeligt nok en opgave, der påhviler hvert enkelt menneske. For så længe blot én repræsentant for menneskeheden undlader dette, mangler der stadig noget afgørende i, at det vedtagne er blevet til praksis. Og netop dette faktum må naturligt tilskynde os til her i forbindelse med årsskiftet kun at sige farvel til 1968, men ikke til bestræbelserne for at fremme de menneskerettigheder, det var indviet til. Tvært imod har vi her alle en vigtig rolle at spille, nemlig i hvert fald den at virke for menneskerettighedernes gennemførelse inden for vort eget personlige myndighedsområde - det vil f. eks. sige i hjemmet og på arbejdspladsen. Vi bør nemlig ikke uden videre tage det for givet, at denne situation allerede er etableret. Og alene af denne grund har vi al mulig anledning til at byde 1969 velkomment, og samtidig ønske hinanden "godt nytår".

PS. Oplysning om menneskerettighederne kan fås ved henvendelse til DEN DANSKE UNESCO-NATIONALKOMMISSION, der har udgivet en fremragende pjece om emnet. Adresse: St. Kongensgade 70, 1264 København K. Tlf. (01) 15 54 43.