Kosmos 1933/3 side 14
Udtalelser om Livets Bog
Fast Rubrik for Omtale af Livets Bog og de med denne forbundne Foredrag, Studiekredse, Referater o. s. v.
Naar jeg efter Anmodning fremsætter en Udtalelse om "Livets Bog" og om hvilket Indtryk Læsningen af den har gjort paa mig, gør jeg det med en særlig Glæde i Betragtning af, hvad den nævnte Bog har betydet for mig som Svar paa mange af Livets allervigtigste Spørgsmaal, der uden Kendskab til den nævnte Bog endnu vilde have været Gaader for mig.
Livets Bog spænder over saa mange af Menneskelivets utallige Felter, at det er ganske umuligt at fremkomme med en Udtalelse om, hvilket Indtryk de i Bogen beskrevne forskellige Kendsgerninger hver for sig har gjort. Og jeg skal derfor indskrænke mig til at fremhæve, at det, der navnlig ved Læsningen af "Livets Bog" har tiltalt mig, er den intellektuelle Tilfredsstillelse, som Bogen i Kraft af sit Indhold af store og sande Tanker kan give sin forstaaende Læser. Maaske kan ikke alle forstaa, hvad jeg mener med store og sande Tanker, men hvis det maa være mig tilladt at fremkomme med en lille – efter min Formening meget talende – Sammenligning mellem tidligere fremsatte store og sande Tanker og de Tanker, som Hr. Martinus har nedlagt i "Livets Bog", vil det sandsynligvis bedre kunde forstaas, hvad jeg mener med rigtige Tanker, der er store og sande.
Efter at Newton havde fundet Tyngdeloven, var ingen fornuftige Mennesker med nogenlunde rigtige Begreber om Legemernes Tiltrækningskraft i Tvivl om, at Newton havde afsløret en Naturlov. Man var heller ikke i Tvivl om, at Newton maatte karakteriseres som et Geni, fordi hans Tænkeevne var saa udviklet, at han var i Stand til at se og formulere Loven for en Foreteelse, som nu – efter at han har fremsat Loven – forekommer Menneskene saa indlysende. Og paa samme Maade, som vi maa kalde Newton genial, fordi han opdagede Tyngdeloven, maa vi, hvis vi vil være oprigtige og er i Stand til at forstaa Hr. Martinus, kalde ham et Geni paa Grund af de store og sande Tanker, som han har nedlagt i "Livets Bog". Lad mig som et Eksempel paa en af disse Tanker nævne den Anskuelse, der fremføres i den nævnte Bog, nemlig den, at det nulevende Menneske, saaledes som vi kender det med alle dets Mangler og Fortrin, er et Overgangsvæsen mellem Dyr og rigtigt Menneske. Det er for mig uomtvisteligt, at denne Anskuelse er rigtig, d. v. s., at den er intet mindre end en Naturlov. For mig – og mange andre af Livets Bogs Læsere er det sikkert gaaet paa samme Maade – fremstiller den citerede Anskuelse sig som værende mere og mere i Overensstemmelse med Virkeligheden, og den bliver mere og mere bekræftet baade ved mine egne indre Oplevelser og ved det ydre Liv, som jeg ser omkring mig. For mig stiller Sagen sig med andre Ord saaledes: Af et Væsen, der er bedre kendt med Tilværelsen end jeg, faar jeg afsløret en Kendsgerning fra Naturens uendelige Rige, og ved Hjælp af denne Afsløring faar jeg efterhaanden arbejdet mig hen til selv at indse og erkende den omtalte Kendsgerning.
Der kunde nævnes mange andre lignende Eksempler paa rigtige Tanker i "Livets Bog", Tanker, som man – om man da overhovedet har Evnen til uhildet at tage imod dem – efterhaanden bliver saa fortrolig med, at de forekommer en i den Grad naturlige, at man er mest tilbøjelig til at mene, at man altid selv har haft dem. Og denne sidste Omstændighed, at "Livets Bog"s Tanker efterhaanden fuldstændig indleves i en og stadig bekræftes af Livets Erfaringer, forekommer mig at vise, at man i "Livets Bog"s Forfatter har at gøre med en Personlighed af større Omfang, end man almindeligvis kommer ud for her i Livet.
For de Mennesker, der af et oprigtigt Hjerte søger Sandheden om Livet og for hvem Kirken og andre bestaaende Religionssamfund intet betyder, er "Livets Bog" intet mindre end Fundet af en Kilde, der rinder fra Universets Centrum. Den er i Stand til at inspirere sin Læser saaledes, at han, som Digteren Kaalund skriver, "aner gennem Striden en evig Harmoni".
Eigil Hansen,
Sekretær, cand. jur.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige