Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat).

391)  Indgaar et Væsens Oplevelser i Bevidstheden i organiseret eller i uorganiseret Form?
De indgaar i samme Rækkefølge som de opleves, altsaa i uorganiseret Form.
(Midt i en Samling Hørelseserindringer kan der saaledes forekomme en enkelt lille, spæd Synserindring, og i en Samling Smagserindringer kan der hist og her forekomme enkelte Lugteerindringer etc.)

392)  Hvad bevirker denne Uorden i Erindringsmaterialet?
Den bevirker, at Individets Genkendelsesevne bliver "stærkest der, hvor der tilfældigvis findes flest Erindringer af et bestemt Felt samlede, og ganske svag eller værdiløs i samme Felt, hvor de paagældende Erindringer kun findes enkeltvis hist og her i Erindringsgrupper af andre Arter, samtidig med, at disse Gruppers samlede Indvirkning paa Genkendelsesevnen ved disse fremmede Erindringers Tilstedeværelse jo bliver adsplittet og derved brudstykkemæssig, hvorved Genkendelsesevnen i det paagældende Felt nødvendigvis maa fremtræde tilsvarende formindsket og svækket.

393)  Hvilken Betydning har det for Individet, at dets Erindringer indenfor et bestemt Felt bliver samlet sammen?
Det har den Betydning, at Individets Genkendelsesevne indenfor samme Felt bliver forstærket, hvad igen vil sige, at Individet indenfor dette Omraade bliver i Stand til at genkende Ting i en dybere og mere detailleret Udstrækning, end det ellers vilde være Tilfældet.

394)  Under hvilket Begreb genfinder vi i det daglige Liv Resultatet af en saadan Erindringsmobilisering?
Under Begrebet "Definition" eller "Analyse".

395)  Hvad er en Definition eller Analyse saaledes identisk med?
At definere, analysere, ræsonnere eller "tænke over en Ting" er det samme som at mobilisere allerede tidligere oplevede Erindringer i et bestemt Felt til Fordel for en Genkendelse af en med disse Erindringers Art beslægtet ydre Realitet, ved hvilken en forøget Genkendelse af samme Realitet opstaar.

396)  Hvad bliver denne Genkendelse identisk med?
Individets første Form for "Viden".

397)  Hvad vil denne Videns Kvalitet eller Udtryk for virkelig Viden eller absolut Kendsgerning være afhængig af?
Af hvor stor en Gruppe Erindringer Individet har indenfor det paagældende Felt, og hvor udviklet dets Erindringsmobiliseringsevne er.

398)  Hvad udgør disse af beslægtede Erindringer sammensatte Felter, og hvilken betydningsfuld Realitet bliver de Basis for?
De udgør Kraftcenter i Genkendelsesevnen og danner Basis for al absolut Viden og er dermed viderebefordrende enhver Form for yderligere Begavelse.

399)  Hvad medfører denne Omflytning af Erindringsbilleder foruden den forstærkede Genkendelsesevne?
Den medfører, at Individet ved selve Omflytningen kommer ud for helt nye Oplevelser, idet det Billede, der fremkommer ved at sætte to beslægtede Erindringer sammen, har helt andre og nye Konturer end de, Erindringerne hver for sig havde.

400)  Er det Billede, der fremkommer ved en Sammensætning af Erindringsbilleder, et Erindringsbillede?
Nej, dette Billede er identisk med en Nyskabelse, der igen betyder en ny Oplevelse.

401)  Er denne Nyskabelse af fysisk Art?
Nej, da den ikke er befordret med de fysiske Sanser, idet den hverken er hørt, set, lugtet, smagt eller almindeligt følt eller fornemmet, bliver den af ren aandelig Natur.

402)  Hvad betyder denne aandelige Skabelse?
Da denne Skabelse ligeledes efterlader sig Erindringsbilleder, vil det sige, at Individet faar udvidet sin Genkendelsesevne til ogsaa at omfatte aandelige Realiteter.
(Det faar saaledes efterhaanden Erfaringer i at kombinere Erindringerne sammen, ikke alene for at forstærke Genkendelsesevnen, men ogsaa for at lade de enkelte Erindringsbilleders faste Figurer og Konturer sammen med andre Erindringsbilleders Figurer danne ny Figurer, Billeder og Billedformationer.)

403)  Hvad resulterer disse aandelige Erfaringer i?
At Individets bevidste Evne til at skabe opstaar. Men denne Skabelse foregaar endnu kun i Erindringsmaterialet.

404)  Hvorledes udtrykker Martinus denne Skabelse?
Han ligner Erindringerne ved Byggeklodser, med hvilke Individet er i Stand til at opbygge helt nye Billedformationer. Disse Billedformationer bliver saa af samme særlige Natur eller Karakter som de Erindringer, af hvilke de er opbyggede eller sammensat. Af Høreerindringer bliver der saaledes Hørebilleder, af Synserindringer Synsbilleder etc.

405)  Hvad er disse Billeder identiske med?
Da disse Billeder ikke kan tages med Hænderne eller sanses med fysiske Sanser, bliver de identiske med "aandelige Genstande".

406)  Hvorlænge vil disse Billeder af Jordmennesket kun kunne opfattes som "Tanker" eller "Tankeformationer"?
Saalænge dets Dagsbevidsthed endnu kun bæres af dets fysiske Legeme. Dette vil igen sige, at de aandelige Genstande eller Kombinationer i Jordmenneskets bevidste fysiske Tilstand kun kan opfattes som "Forestillinger". Men alle et Individs Tanker eller Forestillinger er saaledes ligesaa realistiske Genstande paa det aandelige Plan, som de fysiske Genstande er realistiske paa det fysiske Plan.
 

407)  Hvorfor er Jordmenneskets fysiske Sansning langt mere fremskreden end deres aandelige Sansning?
Fordi deres aandelige Sansning er af langt yngre Dato end den fysiske indenfor dets nuværende Udviklingsspiral.

408)  Hvad afføder denne Kendsgerning?
At den fysiske Sansning af Individet fornemmes som langt mere realistisk, langt mere virkelig.

409)  Hvad afføder denne Kendsgerning yderligere?
En i alle Jordmennesker eksisterende Trang til at "kopiere" deres aandelige Skabelse i fysisk Materie, idet Skabelsen da, overfor Omgivelserne, faar Virkelighedspræg.

410)  Hvilken Forskel er der paa en saadan "Kopi" og dens aandelige Original?
Medens Kopien nu fremtræder som en realistisk fysisk Genstand, bliver den aandelige Original kun udtrykt som den fysiske Genstands "Plan" eller "Idé".

411)  Hvad er al fysisk Kunst identisk med?
Kopiskabelse i fysisk Materie af forudgaaende Aands- eller Tankebilleder.

412)  Hvilke fysiske Former har det levende Væsen formaaet at iklæde sine Tanker længe før det naaede frem til at kunne kopiere sine Tankebilleder i fysisk Materie, saa de fremtraadte som det, vi i Dag forstaar ved Begrebet "Kunst"?
Den første Form for Kopiering i fysisk Materie af Individets Oplevelse af Begreberne Behag og Ubehag fremtræder under det, de mere fremskredne Dyrearter udløser som Angstskrig, Klagelyde, Glædesytringer etc.
(En Hund har f. Eks. en ikke ringe Evne til saaledes at udtrykke sig igennem Lydfrembringelser.)

413)  Hvilken betydningsfuld jordmenneskelig Realitet udgør disse Lydfrembringelser hos de mere fremskredne Dyr Begyndelsen til?
Den Realitet, vi i daglig Tale kalder "Sprog"?