Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det må derfor også være helt i kontakt med tilværelsens dybere mening, at man hurtigst muligt begynder at optræne sig selv i at betragte ethvert levende væsen, man møder på sin vej, som et Noget, der kan opleve, som et Noget, der kan fornemme forskel på godt og ondt og dermed som en strålende anledning, tilværelsen spiller én i hænde til at udfolde det livgivende princip således i væremåden, at næsten skænkes den højest mulige fornemmelse af behag, velvære, glæde og velsignelse - af lykke over at være til. At kunne dette til fuldkommenhed er nemlig uden videre livets fornemste kunst, ja er netop den kunst, man har skænket navnet livskunst. Og nægtes kan det ikke, at alt i vor tilværelse uden forbehold taler for, at der er behov for både flere og dygtigere livskunstnere, end vore samfund hidtil har kunnet fremvise, og det ganske uanset, hvad selvopholdelsesdrift m. v. så end må kunne tilskynde os til at antage i modsat retning. Thi i betragtning af de selvmorderiske ødelæggelsesmidler, der i dag står til rådighed, bør alene forstanden kunne sige os, at det er på tide, at netop vor selvopholdelsesdrift ophører med at virke i det dræbende princips tjeneste og i stedet bringes til at virke til fordel for tilværelsens livgivende princip. Thi dette synes ganske åbenlyst at være den eneste mulighed, der består for at tilvejebringe den lysets, glædens og kærlighedens atmosfære på jorden, flertallet af mennesker i dybet af deres indre trods alt så alvorligt begynder at længes efter. Ja, det er endog selve forudsætningen for, at menneskeheden overhovedet tør håbe på at have en fremtid på jorden, eller for at sige med F.N.'s generalsekretær UThant under dennes besøg i Danmark i foråret 1962: "Vi må elske hinanden - eller dø".