Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Som vi har set i det foranstaaende, udgør det daglige Liv en Mangfoldighed af forskellige Opfattelser af Tilværelsen, en Masse modstridende Forklaringer paa Livets Mening. Børn, der opdrages i dette Niveau, Mennesker, der fra smaa af er vænnet til at se alle disse modstridende Forklaringer, hvad skal de tro paa? - Hvem skal de holde sig til? -

Er det mærkeligt, at Verden er fuld af Millioner af Mennesker, der enten bevidst eller ubevidst, er med i Raabet: "hvad skal jeg gøre for at blive salig", ligesaavel som der er Mennesker, der, med Hensyn til Livets Mening, slet ikke kan tro paa noget som helst mere? -

Er det mærkeligt, at der er Mennesker, der ser en Svindler i enhver ny opdukkende Reformator, ser enhver religiøs Sammenslutning som Centrum for Fanatisme, Humbug og Bedrageri, for økonomisk Berigelse, for Udnyttelse af Godtroenhed? -

Er det underligt, at mange Mennesker tror i mig selv at se en ny Fanatiker dukke frem og modtager mit Arbejde med den allerstørste Skepsis, ja, at jeg endog af visse af de Mennesker, der hverken har Kærlighed eller Forstand til at kunne følge mit Arbejde, ligefrem paa Forhaand uden noget som helst Bevismateriale eller realistisk Grundlag bliver erklæret for "en ny opdukkende Svindler eller Bedrager?" -

Men at erklære enhver religiøs eller aandelig Reformator, ethvert Medium, ethvert psykisk begavet Menneske for Svindler eller Bedrager uden noget som helst Bevismateriale, men derimod alene af den Grund, at der er andre Personer, der har benyttet det religiøse og psykiske Princip til Skalkeskjul for deres bedrageriske Tendenser eller uhæderlig material Vinding, har jo intet som helst med Logik at gøre, ligesaavel som samme Erklæring ganske er blottet for Retfærdighed.

De mange gældende Forhold i den daglige Tilværelse er saaledes indenfor et vist Omraade ikke særligt stimulerende for Befordring af Logik eller Retfærdighed. De faar Menneskene til at udtale Domme, der ikke er baseret paa Kendsgerninger, og opføre Tankebygninger, der ikke er redigeret af Forstanden, men beherskes af helt andre sjælelige Momenter. Ja, selv Tænkningens egne svorne Repræsentanter "Videnskabsmændene" handler heller ikke altid efter en bevislig Logik eller forudgaaende Tankestabilisering. Jeg har Eksempler paa, at der har været Mennesker, der, om end de ellers maatte regnes for at tilhøre den intellektuelle Klasse, paa Forhaand, uden noget som helst virkeligt Grundlag, men blot ene og alene med den Motivering, "der er Kors paa Omslaget", meget har skullet have sig frabedt at læse "Livets Bog" eller foretage nogen nærmere Undersøgelse af denne.

At der paa Omslaget af nævnte Bog var et korslignende Symbol har altsaa for disse Mennesker været Grundlag nok til at anse den for uværdig til Læsning. De har aabenbart ment, at der bag dette Symbol laa de sædvanlige med Korset forbundne, men af mange forhadte, religiøse Dogmer og Paastande. Men enhver, der kender Symbolet paa Omslaget af "Livets Bog" og har studeret samme Bogs Indhold, ved hvor tankeløst og ubegrundet en saadan Motivering var, og hvor uvidenskabeligt dens Ophav dermed afslørede sig at være.

At der bag et korslignende Symbol kan ligge andre Ting, end en Samling forældede religiøse Paastande og Dogmer, at der bag de samme religiøse Paastandes og Dogmers evige Tegn kan eksistere en virkelig Videnskab, et helt nyt matematisk underbygget Verdensbillede, et Bevis for Livets Uforgængelighed eller Individets Udødelighed synliggjort i en Logikkens eller Kendsgerningernes sammenhængende Tankerække, tilgængelig for enhver fremskreden og klar Forstand, var den Kendsgerning de førnævnte korshadende Væsener kom til at ignorere ved paa Forhaand at tage Standpunkt uden at undersøge, ved at erklære uden at vide.

Men et Standpunkt, man ikke har undersøgt, en Erklæring, man ikke har begrundet i Viden, er det samme som en Beretning "grebet lige ud af Luften". Og det er jo ikke lige akkurat den Slags Beretninger, der er flatterende for "intellektuelle" Mennesker at leve paa.

Men hvor mange Mennesker handler ikke netop i Dag saaledes paa Beretninger "grebne lige ud af Luften?" - Hvor mange Mennesker er der ikke netop i Dag, som lader Snobberi, Forfængelighed, Stolthed, Ærgærrighed, Misundelse, Jalousi, Had, Begærlighed, Intolerance o. s. v. diktere deres Handlinger uden Hensyn til Logikken eller Fornuften? -

Er ikke Pressen, den offentlige Mening, Skik og Brug, Moden, den særlige Opfattelse af, "hvad man kan være bekendt", Diktatoren over Individets Handlinger mere end dets logiske Sans? - Er ikke Rædslen for at komme i den offentlige Menings Gabestok, Rædslen for at miste Ære, Position og Stilling saa stor hos de fleste, at de gerne ofrer Hensynet til eller Troskaben imod Logikken, imod Sandheden, hvis det blev nødvendigt, for at redde sig fra de nævnte Realiteter? - Jo! Jo! Almenheden gaar i Flok. Flokkens Mening er Lov. Den er den "autoriserede" Moral og Retfærdighed, ganske uafhængigt af hvilket Udviklingstrin, den saa end maatte udtrykke, ganske uafhængigt af hvor ulogisk den saa end maatte være. At gaa imod denne Mening kræver stort Mod, Klogskab og Aandsnærværelse.

Vejen til den virkelige Sandhed, Retfærdighed og Viden gaar saaledes gennem den offentlige Menings Skærsild, dens Korsfæstelse, dens laden haant om alt, hvad der ikke er sagt af den eller den for Tiden offentligt anerkendte Autoritet, dens Ringeagt eller Forhaandsafvisning af alt, hvad der ikke har et akademisk stemplet Ophav. Dens Ironi, Mistænksomhed, Bagtalelse og Latterliggørelse er de Realiteter enhver Sandhedssøger, enhver Virkelighedsforsker maa overvinde, maa gøre sig immun overfor, før han virkelig kan begynde at erkende den virkelige Logik, begynde at opleve det virkelige Liv.

Vejen til den virkelige Sandhed, Vejen til Forstaaelse af Livets virkelige Mening er saaledes paa Forhaand af Samfundet selv gjort umaadelig svær eller mindre tilgængelig. Store Hindringer taarner sig op for den Søgende. Illusionens Taage hviler overalt og Alle paa de primitive Tilværelsesplaner.

Den jordiske Menneskehed befinder sig altsaa paa et Stadium, hvor det er meget vanskeligt for dens enkelte Individer at komme til Livets virkelige Mening, komme til det virkelige Svar paa det store Spørgsmaal: "Hvad er Sandhed?" Ja, denne Vanskelighed har endog affødt den Opfattelse, at Livet ingen Mening har, at der ikke findes noget som helst Svar paa nævnte Spørgsmaal. Alt er Tilfældigheder.

Da nævnte Opfattelse, at Livet ingen Mening har, og at det er umuligt paa nogen Maade at komme til Kendskab til de Realiteter, der ikke er fysisk materielle, hovedsageligt er populært indenfor de saakaldte "intellektuelle" Krese, vil det være værd at efterforske, hvor "intellektuel" en saadan Opfattelse eventuelt kan være, og om det ikke var muligt, at den netop hører med til en af de Beretninger, "der er grebet lige ud af Luften", og af hvilke vi allerede har været i Berøring med en.

For at en Opfattelse kan være kvalificeret til Bedømmelsen "intellektuel" eller "videnskabelig", maa den hvile paa et Fundament af uomstødelige Kendsgerninger. Enhver Analyse i dens Detailler maa være oplevet Erfaring. Er den ikke det, kan den kun være "Formodning". Men en Formodning er altid underkastet den Omstændighed, at den hvert Øjeblik kan blive omstødt af opdukkende uforudsete Fakta. Men en Opfattelse, der hvert Øjeblik kan blive omstødt af nyopdagede Fakta, har intet urokkeligt eller stabilt over sig.

Da Intellektualitet er det samme som Tankestabilisering, hvilket igen vil sige det samme som Evnen til tankemæssigt at være i Kontakt med Kendsgerningerne eller de virkelige Fakta, vil enhver Opfattelse, der i næste Øjeblik kan omstødes af andre Fakta, og dermed afsløres som uvirkelig eller usand, jo umuligt være "videnskabelig" eller virkelig "intellektuel". Kun den absolute Kendsgernings Analyse er stabil, uomstødelig eller Hundrede Procents "intellektuel". Kun den alene kan retmæssigt høre ind under Begrebet "Videnskab" og være det "faste Punkt" i enhver Form for absolut Logik.

Men kan den materialistiske Verdensanskuelse, der benægter Udødelighed, lader haant om alt, hvad der kommer ind under Begrebet "aandelige Realiter", tror at alt er Stof, og at Skæbnen er Tilfældigheder, underbygges med oplevede uomstødelige Kendsgerninger? - Er nævnte Verdensanskuelse virkelig en Kendsgernings Analyse? -

Ja, det kan jo ikke nægtes, at det fra et vist Synspunkt ser saadant ud. Men det "Sete" bliver kun til Kendsgerning indenfor den Rækkevidde, hvor Synets Ophav har en Hundrede Procents Evne til at analysere det "Sete". Der, hvor Individet ikke kan analysere det "Sete", bliver Synet ikke til Kendsgerninger, men til Formodninger, Illusioner og Overtro.

Den materialistiske Verdensanskuelse bliver altsaa til paa Basis af "sete" Foreteelser. Man "ser" saaledes i det daglige Liv, at det levende Væsen "fødes" og "dør". Man "ser" dets Lig opløses og forgaar. Man "ser", at mange Væsener "uskyldigt" bliver paaført Ulykker, Lemlæstelse og unaturlig Død. Man "ser" Had, Ondskab, Myrderier, Blodbade, Krige, Henrettelser. Man "ser" store dræbende og ødelæggende Naturkatastrofer: vulkanske Udbrud, Cykloner, Jordskælv, Tørke, Misvækst. Man "ser" Hungersnød, Armod, Nedværdigelse, Slaveri. Man "ser" Vanskabninger, Blinde, Stumme, Døve, Halte, Lamme, Aandssvage og Sindssyge. Man "ser" Hykleri, Bagtalelse, Mismod, Selvmord, Angstskrig og Dødskvaler overalt, kort sagt, man oplever et eneste stort Syn af "Tilfældigheder" og "Kaos". Man "ser" en ganske planløs Verden.

Men dermed er ogsaa Grundlaget for den materialistiske Verdensanskuelse ganske udtømt. Det "Syn", der udgør den nævnte Verdensopfattelse udgør ikke nogen som helst dyberegaaende Analyse. Det er meget elementært og uundersøgt. Det er i sin første grove og letfattelige Fremtoning, saaledes som det viser sig for enhver skeptisk Tilskuer uden større Analyseringsevne og uden nogen særlig skarp logisk Sans.

At "se" Verden som et Kaos af Tilfældigheder, at "se" Individerne som "dødelige" Væsener, kræver saaledes ingen særlig Begavelse. Den materialistiske Verdensanskuelse er primitiv. At den fortrinsvis yndes af Akademikere, ja endog undertiden af fremragende Akademikere: Doktorer, Professorer eller de saakaldte "Videnskabsmænd" forandrer ikke de her nævnte Fakta, og udgør heller ikke paa nogen som helst Maade Garanti for den nævnte Verdensanskuelses Identitet med Sandheden, selvom dette for mange Sjæle naturligvis udgør en stor stimulerende Faktor for dens Antagelse.

Men en Ting bliver ikke "videnskabelig" eller "intellektuel" blot fordi den akcepteres eller udtales af en Videnskabsmand. Videnskabsmænd har ogsaa deres Begrænsning, har ogsaa deres svage Punkter, Felter, hvor de endnu er uvidende. Der skal helt andre Momenter til at gøre en Opfattelse "videnskabelig". Og kun det primitive Menneske, hvad enten det fremtræder i Silke eller Pjalter, akcepterer alt kritikløst, naar blot det kommer fra "Videnskaben", Presse eller andre formentlige Autoriteter. - "Gode Ord fryder Daaren". -

Det materialistiske Verdensbillede kan altsaa "ses". Men naar en Illusionist eller Tryllekunstner optræder, kan det ogsaa undertiden "ses", at han "spiser" Barberblade, Glasskaar e. l., at han "puster" Ild ud af Munden, at han faar Genstande til paa "unaturlig" Maade at forsvinde og komme til Syne, at han "uden Berøring", kun ved den "blotte Tanke" kan bevæge Blade i et Spil Kort, at han "fremtryller" levende Dyr, viser "Aander", "Spøgelser" samt en Masse andre "overnaturlige" Fænomener, men er Trolddom og Hekseri dermed blevet bevist, blevet en Kendsgerning? - Ved ikke alle Tilskuerne, skønt de "ser" Fænomenerne ligefor deres øjne, at det "Sete" i nærværende Tilfælde kun er et Produkt af en Camouflage eller en Maskering af en bag "Fænomenerne" forekommende naturlig Analyse? -

Uden denne Analyse bliver det "Sete" altsaa til Uvirkelighed eller Illusion. Et "Syn" bliver saaledes til Illusion, naar det bærende eller toneangivende er camoufleret eller skjult, hvorved Helhedsindtrykket forvanskes, kommer til at udtrykke noget helt andet, end det det i Virkeligheden er.

Med Hensyn til Verdensaltet, Tilværelsen eller det daglige Liv kan det jo ikke nægtes, at det "Sete" her i stor Stil forekommer uden Analyse, at der her findes kæmpemæssige skjulte Sider, som nødvendigvis i tilsvarende Grad maa tvinge Oplevelsen til at fornemmes eller opfattes som noget ganske andet, end det den i Virkeligheden er. Men en Oplevelse, der ikke er det, den ser ud til at være, er jo det samme som en Illusion. Den almindelige daglige materielle Oplevelse af Livet, hvorpaa den materialistiske Verdensanskuelse er baseret, er saaledes det samme som en Illusion, det samme som Oplevelsen af en uvirkelig Verden. - At opfatte denne uvirkelige Verden som virkelig, som Udtryk for den sande og hele Verdensplan vil altsaa være det samme som at tro paa en Illusion. Men en saadan Tro er jo identisk med "Overtro". Den materialistiske Verdensanskuelse er saaledes ikke "Videnskab", men "Overtro". Dens Tilhængere og Forkæmpere kan derfor retmæssigt kun erkendes som - "overtroiske", altsaa en Bevidsthedstilstand der slet ikke er det "intellektuelle" Menneske værdig og navnlig ikke Medlemmer af den akademiske Verden.

Den virkelig udviklede Videnskabsmand skal derfor ogsaa meget have sig frabedt at hælde til nævnte materielle Verdensanskuelse. Han ser mere og mere, at den er en Realitet, der kun kan proklameres af "Daaren, der vandrer trygt, hvor Engle ikke tør træde".

Men der findes jo andre i Sandhedskærlighed mindre stabiliserede Akademikere, der, i Ly af en, paa et eller andet den virkelige Verdensanalyse fjerntliggende Felt, erhvervet Doktorgrad eller Professortitel, mener sig berettiget til at udtale sig, som om de ogsaa havde Kvalifikationer til "videnskabeligt" at udtale sig om Verdensanalysen. Men en saadan Manifestation stempler ikke de nævnte Akademikere som "Videnskabsmænd". Fordi man er Professor i Kemi, behøver man ikke absolut at være Ekspert i Sprog. At man er uddannet Bager garanterer ikke, at man ogsaa er Specialist i Skrædderfaget. Ligesom man udmærket kan være Haandværker, uden at dette absolut behøver at betyde, at man er Skomager, saaledes kan man ogsaa være en ganske storartet Videnskabsmand, uden at dette behøver at betyde, at man har Forstand paa selve Verdensanalysen.

At udtale sig som Eksperter, som ufejlbarlige i Felter, hvor man ikke staar paa Erfaringens faste Grund er kun Udslag af overdreven Ærgærrighed, et sygeligt Begær efter Beundring og Hyldest. Men saadanne Personer kan jo umuligt være første Klasses Lærere eller Vejledere for andre. Kun af det primitive Menneske med fattig Menneskekundskab kan de akcepteres som "Autoriteter" i Verdensanalysen, ganske uanset hvor stor deres videnskabelige Position saa end maatte være paa andre Felter.

Den fuldendte og moralsk udviklede Videnskabsmand ved, at det er "uvidenskabeligt" at udtale sig som Autoritet paa Felter, hvor man ikke er uddannet, ikke har Erfaringer og derfor ikke har hjemme. Han skal nok, tro mod den sande Videnskab, vogte sig for ikke at blamere denne eller sig selv ved at benægte Gud, ved at benægte Udødelighed, ved at benægte, at der er højere Former for Liv end det menneskelige, kort sagt ved at være Talsmand for den materialistiske Verdensanskuelse.

At den materialistiske Verdensanskuelse netop er "Overtro", lader sig ikke afkræfte med nogen som helst Form for Kendsgerninger.

At det levende Væsen "fødes" og "dør" kan umuligt afkræfte Opfattelsen af det samme Væsens Udødelighed, saalænge det er en Kendsgerning, at Livet bunder ud i en meget omfattende Serie af Kræfter, der først fortoner sig eller bliver usynlige ikke paa Grund af deres Ophør, - men ene og alene paa Grund af den almindelige Sanse- og Erkendelsesevnes Mangelfuldhed.

Disse Kræfters Rækkevidde eller Omraade strækker sig altsaa udenfor det for den nævnte Sanseevne tilgængelige Felt. Var denne Sanseevne stærkere, vilde man blive ved med at kunne se og iagttage disse Kræfters Love og Virkefelter. Men naar "Livet" eller det "Levende" i ethvert Væsen saaledes er en Samling Kræfter, der danner et Omraade eller Felt, der med den almindelige Sanseevne absolut ikke kan overskues, hvordan kan man saa udtale sig autoritativt om den uoverskuelige og dermed ukendte Del af nævnte Felt, saalænge man ikke ad andre Veje kan tilegne sig Viden?

Udtalelser om ukendte Felter kan kun være Formodninger. Formodninger kan igen være Fejltagelser. Men Paastande, der kan vise sig at være Fejltagelser, kan umuligt være "Videnskab". At paastaa, at Individet er et "dødeligt" Væsen, kan saaledes umuligt have noget som helst med "Videnskab" at gøre, saalænge samme Paastand kun Udgør et Resultat af den almindelige fysiske, materielle Sanse- og Erkendelsesevne.

At det levende Væsens fysiske Legeme ved "Døden" kan gaa i Forraadnelse og opløses afkræfter ikke paa nogen som helst Maade Udødeligheden, tværtimod. Hvis Døden virkelig eksisterede i absolut Forstand, vilde en hvilken som helst Forraadnelsesproces være en Umulighed. En saadan Proces er nemlig det samme som en forstærket Omskabelses- eller Forandringsproces. En Forandringsproces er igen identisk med en koncentreret Bevægelse. Bevægelse er - Livets urokkelige Udtrykstegn eller Symptom.

Døden kan derimod kun have en absolut Stilhed, Ubevægelighed og Uforanderlighed til Kendetegn eller Udtryksmiddel.

Men da absolut intet "Stof" er evigt, men er underkastet Forandring, Omskabelse, Forraadnelse, Forvitring, "Tidens Tand" o. s. v., vil det ikke i noget som helst Tilfælde kunne være til uden at udtrykke Bevægelse, der jo som før nævnt er Livets fornemste Tilkendegivelse. Men naar alt "Stof" saaledes ikke kan være til uden at være det fornemste Udtryk for Livets Eksistens, hvor er saa Beviserne for en absolut Død? -

Naar alt "Stof", hvilket igen vil sige, alt hvad der er tilgængelig for Oplevelse eller Sansning, ved sin Uadskillelighed fra Bevægelse kun kan være Udtryk for Liv, eksisterer der jo ikke noget som helst i Tilværelsen, der kan være Udtryk for en absolut Død. Den absolute Stilhed, Uforanderlighed og Ubevægelighed afslører sig her som en Umulighed i Universet. Døden er altsaa kun et Fantom, et "Tankebillede", en - ikke realistisk, - men "tænkt" Modsætning til Livet, til Virkeligheden.

Dette bekræftes ogsaa yderligere af den Kendsgerning, at det animalsk, organiske Stof, der jo er det, der staar os nærmest, og derfor er lettest tilgængelig for Forskning og Aabenbaring, viser sig at udgøre "Mikrober", smaa "levende" Væsener.

Men da Stoffet jo netop strækker sig langt videre end til den almindelige Sanseevnes Omraade, er det kun rimeligt, at Mikrobernes Livsformer bliver mere og mere aparte eller forskellig fra de Betingelser, vi ellers er vante til at erkende som Basis for Livet, jo længere de befinder sig ude i vor Bevidstheds eller Erkendelses yderste Periferi, og desto mere fortonet og uklare maa deres smaa Livsformer jo tage sig ud. En saadan tilsyneladende livsfjern Materie kender vi under Begrebet "Mineral".

Men selv om Mikroberne her er saa langt ude i Sansehorisontens yderste Periferi, at de af den almindelige Forsker ikke erkendes som "levende Væsener", kan man dog ikke komme udenom den Kendsgerning, at nævnte Stof udgøres af smaa "Kraftcentrer" eller Bevægelsesophav. Stoffet er stadigt vibrerende, stadigt foranderligt eller under Omskabelse. Livets fornemste Kendetegn: Bevægelsen, er stadig den alt dominerende eller realistiske Kendsgerning. Den absolute Stilhed, Ubevægelighed eller Uforanderlighed, Dødens uomstødelige Kendemærker, findes altsaa heller ikke her. - Alt er levende. -

Nu er der maaske Læsere, der vil indvende, at Bevægelse udmærket kan finde Sted, uden at stamme fra et levende Væsen, og at denne som Følge heraf ikke kan udgøre noget som helst fyldestgørende Udtryk eller urokkelig Garanti for Udødelighed. De vil saaledes eventuelt fremhæve, at Bevægelserne i "Naturen", saasom Planeternes Kresløb, Stormens og Skyernes Flugt hen over Kontinenterne, Brændingen, Ebbe og Flod, Vandets Løb mod Havet i Bække, Aaer Floder, elektriske Udladninger o. s. v., alle finder Sted uden at have noget "levende Væsen" til Ophav. Men dette er jo igen et blot og bart "Syn". Og som vi før har erfaret, er det "Sete" ikke nogen Kendsgerning, blot fordi det er "set", saalænge Synets Ophav ikke gennemgribende eller totalt kan komme til det "Setes" virkelige eller absolute Analyse.

For at bevise, at Bevægelserne i Naturen i sin dybeste Analyse ikke har noget "levende Væsen" til Ophav, maa det først bevises, at Universet ikke er et "levende Væsen", og at de nævnte Bevægelser ikke er identisk med en Organismes Funktioner, analoge med Bevægelserne i vor egen Organismes Indre.

Er ikke Blodomløbet, Pulsslaget, Fordøjelsen: "Naturkræfter" for Mikroberne i samme Organisme? - Vilde disse smaa Væsener ikke være i en ligesaa god Ret til at paaberaabe sig disse Kræfter, disse Bevægelser i vor Organisme, der jo er deres "Univers", som værende uden "levende Ophav", hvis de havde Menneskenes Erkendelsesevne? -

Før Bevægelsen kan frakendes sin Identitet som Udødelighedsbevis, maa det altsaa først bevises, at den menneskelige Paastand, "at Naturen er en Udløsning af døde Kræfter", ikke er ligesaa forkert og ganske blottet for Logik, som de smaa Mikrobers førnævnte Paastand vilde være, dersom de havde Evne til at fremsætte den.

At paastaa, at en Bevægelse kan opstaa af sig selv, hvilket vil sige, uden noget som helst til Bevægelsen svarende levende Ophav, er jo det samme som at paastaa, at det er Døden, der skaber Livet, at enhver Manifestation er uden Ophav. Dette vil altsaa igen sige, at ethvert Hus har bygget sig selv, ethvert Maleri har malet sig selv, ethvert Kunstværk har formet sig selv, enhver Bog har skrevet sig selv o. s. v. Da dette jo er det modsatte af, hvad der er en Kendsgerning, vil dette, at paastaa at Gud er et "tomt" Begreb, og at Naturens Kræfter og Bevægelser er døde Udløsninger, i sin yderste Konsekvens saaledes være ganske uden Logik, være en abnorm Opfattelse, være Indbildning eller Overtro, og har saaledes absolut intet som helst med virkelig Videnskab at gøre, ligegyldigt hvor stor en Popularitet, Doktorgrad eller Professortitel en saadan Paastands Ophav eller Tilhængere saa end maatte dække sig bag. Enhver, der hælder til nævnte Paastand, mangler Evne til at gennemtænke Problemet til Bunds, kan ikke overskue de omfattende Analyser, der udgør dets Helhed.

At benægte det levende Væsen bag Manifestationerne, bag Bevægelserne, bag Blodomløbet, er at benægte sin egen Tilværelse. Og da dette jo er at benægte Fakta, vil den Videnskabsmand, der, med Hensyn til Verdensanalysen, med Hensyn til Guds Eksistens, erklærer sig uvidende, være langt mere videnskabelig, end den Videnskabsmand, der overlegent docerer den materialistiske Verdensanskuelse, benægter Gud, benægter en over den menneskelige Eksistens forekommende højere Form for Liv.

Men da dette paa visse Felter aabent at erklære sig uvidende ikke tiltaler Ærgærrigheden, navnlig ikke naar man i Forvejen sidder inde med en stor videnskabelig Position, vil den materialistiske Verdensanskuelse i særlig Grad og mest haarnakket blive udraabt som "Videnskab" af Personer, i hvem Ærgærrigheden er saa stærk, og Begæret efter andres Beundring saa fremtrædende, at den sløver eller fortrænger Ærlighedssansen og Erkendelsensevnen hos de paagældende Personer og faar dem derved til at docere som "Videnskab", det der allerhøjst kan være "Formodninger".

Den materialistiske Verdensanskuelses Docenter vil derfor ikke paa nogen som helst Maade kunne tælles blandt Videnskabens virkelige Autoriteter paa Verdensanalysens Omraade eller i Udtalelserne om Livets højeste Fakta. Det gælder her som overalt i Livet, at "tomme Tønder buldrer mest".

Den ærlige Videnskabsmand og virkelige Sandhedens Apostel tier langt hellere stille, end han forfægter eller docerer noget, der ikke er Fakta, ikke er Kendsgerning. Han har forlængst erfaret Faren ved at vandre der, "hvor Engle ikke tør træde".