Kosmos 1968/6 side 61
Martinus:
KORSETS TEGN III
Den lodrette, bærende bjælke symboliserer livsytringsfacitter, den vandrette tværbjælke symboliserer mål- og vægtfacitter
Som jeg allerede tidligere i nærværende foredrag har forklaret, udgør materien for de materielle sanser et "legeme", der strækker sig fra mikrokosmos til makrokosmos. Hinsides disse to foreteelser er denne for de fysiske sanser lig intet. Dette at sanse eller at se naturen som blot udgørende materie eller døde foreteelser er en stærkt begrænset sansemetode, idet den uvægerligt standses af det for de fysiske sanser fremtrædende intet hinsides mikrokosmos og makrokosmos.
Helt anderledes stiller det sig med den sansemetode, der afføder livsytringsfacitter. Her er der ingen begrænsning. På basis af livsytringsforskningen viser materien eller naturen sig som en evigt fortsættende skabelsesproces, en evigt uafbrudt manifestation af nye former, nye detaljer og foreteelser i det uendelige eller i al evighed, ja, viser sig at være en evig Guddoms udødelige, ubegrænsede bevidsthed og liv, en evig uafbrudt korrespondance med de levende væsener. Og her er der intet alfa og omega, ingen begyndelse eller afslutning; livsytringsfacitterne udgør en uendelig række eller kæde af detaljer, vi - som tidligere nævnt - kan symbolisere ved en streg. Men da mål- og vægtfacitternes kæde, som også kan symboliseres ved en streg, er begrænsede, og livsytringsfacitterne er ubegrænsede samtidig med, at det er disse sidste, der udgør det fundamentale eller det bærende, får vi således her to streger, af hvilke den ene skal udtrykke det bærende og den anden, det der bæres. Men at udtrykke ved to streger det der bæres, og det der bærer, lader sig jo umuligt gøre på anden måde end ved at lade den ene streg bære den anden. Og det er jo netop kulminationen af denne konstellation af de to streger, der åbenbares i korsets tegn. Korset, der oprindeligt eksisterede som et henrettelsesmiddel, bestod af en lodret bjælke fæstet i jorden. På denne var der igen fæstet en mindre tværbjælke. Og dette ejendommelige henrettelsesmiddel er således i kraft af sin særlige struktur symboliserende de to sansemetoders facitrækker. Den lodrette bærende bjælke symboliserer de bærende livsytringsfacitter og dermed "det viljeførende Noget", medens den vandrette tværbjælke symboliserer mål- og vægtfacitterne, materien eller det der dirigeres, viljeføres eller bæres.
Forskning på tværs og på langs ad materien
Da materien som før nævnt for den fysiske sansning udgør et legeme, der er begrænset, idet det kun strækker sig fra mikrokosmos til makrokosmos og hinsides disse to foreteelser er lig "intet", medens samme legeme imellem nævnte to foreteelser udgør en detaljerække, der hverken har begyndelse eller afslutning, men evigt er afslørende Guddommens tanker og vilje, og ånds- eller livsytringsforskeren derfor her ikke kan standses af noget "intet", men evigt kan blive ved med at sanse og opleve, bliver samme materielegeme således at udtrykke eller symbolisere som et legeme med bredde og længde. Dets bredde markeres for sanserne som strækkende sig frem igennem uendeligheden og evigheden.
Da materieforskningen strækker sig fra mikrokosmos til makrokosmos, bliver denne forskning således det samme som en forskning på "tværs" af materielegemet i dets "længdeudstrækning", medens livsytringsforskningen, oplevelsen af Guddommens korrespondance med det levende væsen baseret på kosmisk bevidsthed, bliver en oplevelse på "langs" ad den evige længdeudstrækning. Og et mere fuldkomment eller enkelt symbol for to bevægelsesretninger eller baner, der går på tværs af hinanden, end krydset eller korsets tegn eksisterer ikke. Og da ingen fuldkommen bevidsthed eller noget færdigudviklet individ kan eksistere uden at være en fuldkommen kombination af de to forsknings- eller oplevelsesretninger, ja, slet ikke kan være i "Guds billede efter hans lignelse" uden dem, bliver korset, dette fornedrelsens, straffens og mørkets redskab således her synligt som lysets mest uudslettelige symbol, udtrykkende den hundrede procent fuldkomne manifestation eller individet i "Guds billede efter hans lignelse".
Korsets tegn er et helligt tegn, og mennesket selv har form af et kors
Som jeg her har forklaret er korsets tegn således i kraft af sin egen natur selvskrevet til at være et helligt tegn og ville med tiden være blevet opdaget og anerkendt som sådant, selv uden den forherligelse der timedes det ved Jesu lidelseshistorie og som nu betinger, at det fremstilles eller mangfoldiggøres i platin, guld, sølv og ædle stene og med ærefrygt bæres af tusinder af mennesker verden over.
Men der findes endnu en analyse af korset, der er et umådeligt vægtigt supplement til afsløringen af dets identitet som lysets symbol samtidig med, at samme supplement udgør et af livets skønneste eventyr, et eventyr fra det virkelige liv. Dette eventyr er den skæbne, der er blevet selve korsets tegn til del igennem Jesu lidelseshistorie, og hvorved samme skæbne blev det fuldkomne forbillede på den skæbne, ethvert jordmenneske må gennemløbe for at fuldkommengøre kredsløbet og blive identisk med det højeste lys. Vi ser således, at det jordiske menneske i sig selv udgør et kors. Når dette står oprejst og strækker sine arme vandret ud til siden, bliver det en levende fremtræden af dette hellige symbol. Armene vil da være korsets tværbjælke, der symboliserer individets oplevelse på tværs af materien, medens den øvrige del af dets legeme udgør korsets lodrette bjælke, der udtrykker individets evige passage på "langs" ad materien. Med sin kødelige organisme symboliserer jordmennesket således selve de to oplevelsesformer, hvis harmoniske forening i én sansning udløser dets eget højeste fuldkomne liv, dets kosmiske bevidsthed eller dets væren ét med Faderen og dermed dets fremtræden i "Guddommens billede efter hans lignelse".
Korset var oprindeligt et henrettelsesredskab
Med hensyn til selve det almindelige kors da har det oprindeligt været et henrettelsesredskab. Det er i sin egenskab heraf, at vi lærer det at kende i Jesu lidelseshistorie. Dette lysets største og evige symbol har således gennemløbet en fornedrelsens tilstand. Dets overjordiske kosmiske glans har været formørket af de mest primitive rå og barbariske jordmenneskelige tankearter. Fra dets ophøjede struktur har røveres og morderes skrig og dødsrallen lydt ud over forsamlinger af hævnende og straffende jordmennesker, for hvem hele sceneriet var en desto større underholdning eller nydelse, jo mere smerten og lidelsen kom til udtryk i de døendes kropvridninger, skrig og tårer. En mere fortættet atmosfære af helvede kan vel ikke tænkes? Men en større fornedrelse eller besudling af det fuldkomne livs, hvilket vil sige kærlighedens evige symbol end denne, at gøre dette til redskab for udløsningen af en sådan atmosfære, kan vel lige så lidt tænkes?
Fra at være henrettelsesmiddel blev korset gennem Jesu korsfæstelse lysets symbol
Men en dag blev der på dette lysets tegn ophængt et væsen, der repræsenterede den samme strålende renhed, den samme fuldkomne manifestation, den samme åbenbaring af Guddommens billede som den, der var udtrykt i selve korsets struktur. Og se! Da måtte mørkets atmosfære vige. Ud fra det evige symbol vældede kosmiske lysmasser frem. I stedet for alle de eder, forbandelser og trusler om hævn, der i almindelighed plejede at strømme ud fra de dødsdømte på korset, funklede der nu fra den guddommelige martyrs læber en altomfavnende stråleglans. I en brise af varmende tilgivelse, koncentreret i ordene: "Fader tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør", tog han alle sine fjender og bødler til sit hjerte og bragte derved Golgathas kors til at lyse. Og lyset bredte sig i verden, blev til "den hellige ånd" eller den sæd, i hvilken alle jordens slægter skal velsignes. Og se: det evige symbol blev hævet op fra fornedrelsens, hadets eller helvedes skyggeregioner, blev til det rat, ved hvilket væsenernes åndelige kurs mod lykkens højeste tinder udelukkende kan styres. Og det fortidige mordvåben eller henrettelsesmiddel bliver som før nævnt i dag fremstillet i alle jordens ædleste metaller og anbragt som en pryd på kongers og kejseres kronjuveler, på hædrede mænds ordener såvel som på den rige og den fattige mands gravsted. En større ære eller dyrkelse vil aldrig nogen sinde nogen materiel foreteelse, der har været anvendt til henrettelsesmiddel, kunne afstedkomme.
Korset er udtryk for selve livets kulmination
Intet som helst andet mordvåben har i sig selv sådanne betingelser for at hæve sig ud af sin fornedrelses natur som de, korset rummer, og kan derfor aldrig nogen sinde blive at sidestille med dette evige symbol. Korset er således i kraft af sin særlige struktur noget ganske enestående. Det vil i kraft af samme struktur, der er det absolut urokkelige udtryk for selve livets kulmination, aldrig kunne holdes nede i fornedrelse eller mentalt mørke. Overalt hvor højintellektualitet begynder at kulminere, vil korsets tegn være den materielle foreteelse, der i størst udstrækning kan tilbagekaste strålerne af denne livets højeste funktion. Korsets tegn er spejlbilledet af livets højeste struktur. Dets forekomst udtrykker bevidsthed, evighed og uendelighed. Det er Guddommens eget udtrykte billede symboliseret i materie.
Korsets historie er i princip nøjagtig den samme som jordmenneskets historie
Som man her har set, er korsets historie i princip nøjagtig den samme som jordmenneskets historie. Som tidligere nævnt er jordmenneskets legemlige struktur i sig selv et kors. Og ligesom det materielle kors gennemgik en fornedrelsesperiode og nåede frem til et lysets højeste stadium, således går det levende kors i kød og blod også igennem en fornedrelsens tilstand og når frem til lysets højeste tinder. Ligesom trækorset i sin tid blev benyttet til aflivning af røvere og mordere, således bliver det levende kors også igennem en periode benyttet til at aflive røveriske og morderiske tendenser på.
Så længe jordmennesket i sin bevidsthed endnu rummer ukærlige, hadefulde og dræbende tankearter" vil dets fysiske legeme rent håndgribeligt være et kors, hvorpå denne mørke bevidsthedstilstand bliver "henrettet". Ja, er det ikke netop således, at hvert enkelt jordliv for væsenet har været en sådan henrettelsesproces. Har dets fysiske organisme ikke igennem mange liv været et "kors", hvorpå en eller anden mørk bevidsthedsart i hvert liv således er blevet tilintetgjort? Og er det fremdeles ikke en Golgathaproces, vi overværer hver gang vi ser en mørk skæbne? Hvad kan denne mørke skæbne være andet end mørke bevidsthedstendenser, der ved sin fastnagling til et kors må gå under? At "korset" er af animalsk natur, er af kød og blod forandrer ikke princippet. Kan man tænke sig en større fornedrelse af det levende guddommelige væsens organisme end denne, at den er et slet og ret håndgribeligt henrettelsesmiddel? Er korsets historie således ikke her synligt som identisk med organismens historie?
Jordmenneskets korsformede organisme bliver et kærlighedens lyscenter
Men en dag stråler der også ud fra det animalske kors vældige lysbølger. Det kommer til at bære en bevidsthedskombination, ud fra hvilken der stråler tilgivelse og forståelse imod dens forfølgere, ja kærlighed og velsignelse imod alt og alle. Og se! Da er fornedrelsens mørke fjernet fra det animalske kors. Det levende væsens organisme er ikke mere et henrettelsesmiddel over for mørke tendenser, men er nu et kærlighedens lyscenter, ud fra hvilket varmende, højintellektuelle impulser forplanter sig videre og videre ud over jorden, frem igennem tid og rum, ind igennem medvæsenernes sind og bevidsthed, trøstende, stimulerende og oplivende de ulykkelige, de lidende og sorgfulde såvel i kongernes sale og de riges paladser, som i de fattiges hytter.
Det animalske kors, den levende jordmenneskelige organisme er blevet en lysets foreteelse. I form af det fuldkomne gudemenneske stråler og funkler "det levende kors" nu i sin ophøjede kosmiske atmosfære og er en pryd i Guddommens stråleglorie på samme måde, som "det døde kors" blev en pryd på kongekronen. Ja, i sandhed, "det døde" og "det levende kors" har samme historie. Korsets tegn er livets eget udødelige eventyr, fortalt af det selv. Det vil derfor evigt, uforgængeligt skinne gennem tid og rum, funkle og lyse på den kosmiske himmel.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige