Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Citat fra stk. 569:

Da de levende væseners organismer er hensigtsmæssigt opbygget eller er skabte redskaber for midlertidige manifestationsarter, bevidsthedstilstande eller former for oplevelse af liv, ville det være højst uhyggeligt, samtidigt med at det ville være umuligt at forbinde i kontakt med en kulminerende retfærdighed eller kærlighed, den omstændighed, at den såkaldte "død" ikke skulle eksistere. Denne er jo kun individets udskiftning af de, af det selv opbyggede, redskaber, igennem hvilke det ikke mere er i stand til at opleve livet på den for dets ønsker og begær tilfredsstillende måde. Hvis denne udskiftning i form af "døden" således ikke kunne finde sted, men individet evigt måtte være uløseligt knyttet til sine skabte redskaber, ville det være det samme som, at det evigt måtte være fængslet og naglet til den særlige manifestationsform, som beroede på de nævnte redskaber. Hvorledes skulle det være i kontakt med alkærligheden? - Hvis et væsen på en eller anden måde mistede sine øjne, skulle det så i al evighed gå rundt i et evigt mørke og være afskåret fra at se den fysiske naturs umådelige skønhed i farver, lys og former? - Hvis et menneske mistede begge sine ben eller på anden måde ved kropslig læsion blev ude af stand til at gå, skulle det så blive ved med at være afhængig af en rullestol og andre menneskers barmhjertighed i en evig fremtid? - Er det ikke guddommeligt, at blindhed og anden svær invaliditet er begrænset til den pågældende organismes eksistenstid, og at væsenet således ved hjælp af "døden" kan fremstå i en ny og fuldkommen normal organisme? - Og hvorfor skulle det ikke være således? - Den uundgåelige forgængelighed, alle organismer er underkastet, ville i modsat fald være ganske uhensigtsmæssig eller meningsløs. Og hvorfor skulle nedbrydningen af organismen være plan- eller meningsløs, når opbygningen af disse så udelukkende repræsenterer logik, plan- eller hensigtsmæssighed? -