Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kan Instituttet oplyse noget om, hvad nisser er for noget. Og de væsener, der optræder på Island, Færøerne og Bornholm, kan de defineres?

Jeg har indgående drøftet dette spørgsmål med Martinus og skal på grundlag heraf kort give følgende redegørelse.

Fra Martinus side erklæres det, at nisser, huldrafolk (det er de omtalte fænomener på Island) og lignende er beslægtede foreteelser, hvoraf Martinus på grundlag af sine mange rejser til Island især har haft lejlighed til at sætte sig ind i huldrafænomenet. Der er på denne baggrund ingen tvivl om, at huldrafolk er mennesker (formentligt med nær tilknytning til den islandske natur og kultur) der for relativt nylig er afdøde fra det fysiske plan og nu fører deres tilværelse i den åndelige verdens første sfære (dvs. et bevidsthedsplan, der er "hjemsted" for hele den fysiske bevidsthedsvirksomhed), og som mere eller mindre ufrivilligt bliver fysisk materialiserede. Hvorfor disse materialisationer for huldrafolkenes vedkommende især sker på Island, er i og for sig svært at sige, når man ser bort fra tanken om et tidligere personligt tilhørsforhold til den islandske natur og kultur. Martinus peger dog på forskellige principielle omstændigheder, der kan bidrage til en supplerende belysning af sagen, og som også omfatter de fænomener, der kendes fra Færøerne og Bornholm samt dertil angår, hvad vi forstår ved nisser og alfer m. m. For det første er Island kendetegnet ved en udstrakt øde og dermed højst fredelig natur rent mentalt set, hvilket giver den åndelige verden mulighed for at komme den fysiske særligt "nær". En hindring herfor er nemlig meget koncentrerede og blandede bevidsthedsaktiviteter som f. eks. i storbyer. En anden ting, som kan tænkes at give anledning til huldrafænomenernes hyppighed på Island, er den, at de fysisk levende islændinge i pagt med deres naturs øde storslåethed og som følge af deres ofte isolerede levevis, og yderligere som følge af den åndelige verdens umiddelbare nærhed har mulighed for at være ekstraordinært mediumistisk disponerede, hvilket bl. a. kan give sig udslag i en tilsvarende ekstraordinær høj produktion af dét særlige psykofysiske stof, som en materialisation fra den åndelige til den fysiske verden er afhængig af, nemlig det såkaldte astral-stof (A-stof), der efter alt at dømme er et meget flygtigt æggehvidestof. Som følge af disse omstændigheder kommer der let kontakt i stand mellem de fysisk inkarnerede islændinge og de astralt inkarnerede væsener, der som allerede antydet sikkert også er islændinge, således at materialisation finder sted. Denne består rent principielt i, at det åndelige væsen med sin astrale organstruktur, der er af elektrisk natur, mere eller mindre bevidst tiltrækker det omtalte A-stof, og derigennem alt efter processens intensitet bliver synlig på det fysiske plan. Ja, der behøver endog ikke blot at være tale om synlighed; undertiden kan materialisation foregå med en sådan intensitet, at den materialiserede ånd kan fremvise en regulær fysisk organisme, der er reaktionsdygtig over for den øvrige fysiske materie. En sådan materialiseret ånd kaldes på Island en "huldra".

Som allerede antydet foregår materialisationen i de fleste tilfælde ufrivilligt og meget ofte uden den materialiserede parts vidende. Det er ikke så sjældent sket, at huldrafolk f. eks. er kommet til syne blandt fysiske islandske høstarbejdere (ved høbjergning) og har taget del i høsten sammen med disse (værktøjet var "medbragt"!!!). Men de pågældende huldrafolk var i de fleste af disse tilfælde ikke selv klar over deres huldra-status. Og når man spurgte dem, hvordan de kunne gå ud og ind af stenene og klipperne, da svarede de med overraskelse, at de da ikke gik ud og ind af stenene, men derimod til og fra den eller den gård, den eller den bygd eller lignende. Netop disse udsagn vidner om, at materialisationen finder sted ufrivilligt (vilkårligt), fordi særlige betingelser er til stede. De pågældende udsagn er nemlig en tydelig afsløring af de pågældende huldrafolks tilknytning til en tankeverden, der er virkelig for deres astrale sanser, og som gennem materialisationerne bringes til at korrespondere på modsigelsesfri måde med de indtryk, der ved processens forløb hentes fra den fysiske verden, idet den pågældende proces bl. a. automatisk medfører større eller mindre fysisk sansedygtighed. Man må egentlig undre sig over, at den videnskabelige forskning ikke gør noget mere ved disse fænomener, især da de efter sigende langt fra er nogen sjældenhed på Island.

Når det er sagt, at materialisationer af den her omtalte karakter sædvanligvis sker ufrivilligt og den materialiserede uafvidende, skal det også omtales, at der er undtagelser fra denne regel. Bl. a. fortælles der om en huldrapige, som i flere år levede sammen med en islænding på et meget afsidesliggende bosted indtil hun en dag fortalte, at hun nu ikke længere kunne opretholde den fysiske forbindelse, men skulle "videre"; hermed hentydes til rejsen gennem den åndelige verdens øvrige riger, der er den fysiske verden mere fjerntliggende end den såkaldte første sfære.

Endelig til slut en bemærkning om fænomenet nisser, der nøje er i familie med fænomenet alfer og lign. Lige som i tilfældet huldrafolk er nisser og alfer eksempler på vilkårlige materialisationer af åndeligt placerede væsener, men i dette tilfælde tilhørende andre menneskelige udviklingslinjer end den menneskelige her på jorden; dvs. udviklingslinjer, der har tilknytning til andre planeter i verdensaltet. Man kan tale om "åndelige turister" fra andre kloder, der på den ene side er tæt beslægtede med vor klode, og som denne på den anden side befinder sig i en eller anden form for åndelig korrespondance med. Under givne omstændigheder kan diskarnerede væsener fra sådanne fremmede kloder vilkårligt blive materialiserede på vor klode, hvilket må ses i sammenhæng med den okkulte kendsgerning, at der i den åndelige verden ikke gælder afstande, men derimod tilstande, og at enhver såkaldt fysisk position set fra den åndelige verden svarer til en nærmere bestemt tilstand. På dette grundlag kan man i den åndelige verden på brøkdele af sekunder foretage manøvrer, der bedømt fra den fysiske verden svarer til rejser over ufattelige afstande, et forhold, som naturligvis også det jordiske menneske kan benytte sig af under sit ophold i den åndelige verden efter døden fra den fysiske verden. Også vi kan herunder foretage sådanne umådelige rejser, og der er slet intet i vejen for, at et jordisk menneske vilkårligt kunne blive materialiseret på en anden og mere eller mindre fremmedartet klode - og eventuelt blive iagttaget af de derlevende fysiske mennesker som et naturfænomen, man måske helst vil henvise til overtroens verden.