Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Ovenstående tegning skulle på en let overskuelig måde vise, hvordan vekselvirkningen mellem under- og overbevidstheden fremkalder talenter og evner. For at kunne følge med i denne meget kortfattede gennemgang af tegningen, må man kende lidt til Martinus analyser.

Ved således at tegne X'erne ind i felter, præsenteres den psyko-fysiske struktur som et skema.

Med dette skema som grundlag deles tegningen fra venstre til højre i et A-stadie, et B-stadie og et C-stadie, hvor stadierne i "X 2" er markeret med bogstaverne A, B og C, og med personen i de tre karakteristiske situationer: begær, træning og evne i "X 3" feltet. Inden for hvert afsnit vises personens specielle forbindelse mellem under- og overbevidsthed.

Den igangsættende faktor opstår i "X 3" som begær efter at tilegne sig en ny evne. Herfra trænger begærimpulsen ind i "X 2", hvor den forårsager koncentrering af åndeligt stof til dannelse af en ny talentkerne. Dette vises i det første afsnit. Pilen fra personen symboliserer den indadgående impuls, bogstav A den begyndende talentkerne, og spiralerne udenom A viser stoffet, der tiltrækkes af impulsen. Selve skabelsesprocessen i "X 2" ledes af moderenergien, hvilket ikke direkte fremgår af tegningen. Efter igangsættelsen kommer der dels den fysiske træning og dels den mentale opbygning, vist i det midterste afsnit.

Her ses personen stående nederst i "X 3" med hele sin viljestyrke koncentreret om at spille. Disse koncentrationsimpulser går i en tæt strøm mod den ny talentkerne og bevirker dens udvikling og stabilisering. Impulserne er vist med buede linjer fra "X 3" ind i "X 2".

Talentkernen er nu blevet en åndelig realitet, vist med ringen uden om bogstavet B. Dermed er den jo ikke en ting eller genstand i ordets fysiske betydning, men et mentalt center, i hvilket vilje omtransformeres til evne. I dette tilfælde er spillevilje ved at blive til spilleevne. Fra talentkernen sendes nu evneimpulser tilbage til personen i "X 3", vist med buede linjer. I "X 3" omsættes de mentale evneimpulser til fysiske handlinger og opleves som større spillefærdighed i takt med talentkernens udvikling.

Den indadgående træningsimpuls og den udadgående evneimpuls danner tilsammen et kredsløb med et åndeligt og fysisk kontrastforhold i "X 2" og "X 3".
 

Bag dette kredsløb og bag hele energiudvekslingen står jegets urbegær, der gennem polerne for afsendelse og modtagelse af energi er den grundlæggende faktor for det levende væsens funktion i sin helhed og dermed også for skabelsen af talentkerner og evner.

Urbegæret er vist med en bred pil fra "X 1" ind i "X 2". Situationen hvor målet er nået vises i sidste afsnit. Nu er personen blevet et geni, der ikke skal koncentrere sig om selve spillefunktionen, men kun om musikken. Derfor er der ikke vist indadgående impulser fra ham til talentkernen.

Med en bred ring uden om bogstavet C vises den færdige organtalentkerne, der nu er en selvstændigt arbejdende realitet, hvorfra evneimpulserne strømmer ud i "X 3", vist med pilen fra talentkernen til personen.
 

Da denne beskrivelse af tegningen ikke er nogen fyldestgørende forklaring af emnet: en organtalentkernes tilblivelse, henvises til Martinus bog: "LOGIK", kap. 94 og til Per Bruus-Jensens korrespondancekursus, lektion 46.