Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I sidste afsnit beskæftigede vi os med Martinus psykologiske analyser af nogle af de mennesketyper, som vil kunne inspireres af det kosmiske verdensbillede og således have glæde af at lære det at kende. Disse typer samledes under betegnelsen A-gruppen, der blev udspecificeret i tre kategorier, hvoraf 1. kategori var karakteriseret af et højt udviklet og velintegreret forstands- og følelsesliv, medens 2. kategori besad en større eller mindre grad af følelsesmæssig uligevægt eller emotionel disharmoni på en skala fra 1. kategoris mentale suverænitet og balance ned til et stadium, hvor det ukontrollerede følelsesliv kunne slå over i fanatisme og uhæmmede lidenskaber. Vi skal nu fortsætte med at gengive Martinus fremstilling af 3. kategori, som omfatter intelligens- eller forstandsmennesker. I disse menneskers sjælelige konstitution er de følelsesmæssige komponenter underudviklede i forhold til de intelligensmæssige evner. Da følelseslivet som nævnt i særlig grad er i stand til at kontakte tilværelsens usynlige åndelige kræfter, og derfor i særlig grad er basis for en religiøs holdning, har intelligensmenneskene i kraft af deres mentale bygning kun ringe evne hertil og fremtræder i tilsvarende grad som irreligiøse, ja, bekæmper undertiden religiøsitet med alle teoretiske og praktiske midler. Denne type er i kraft af sin intelligens mere indstillet på tilværelsens materielle side end på den åndelige, hvilket igen er "ensbetydende med, at de daglige materielle foreteelser, såsom livsstilling, penge, stand, ære og andre folks mening i en endnu mere fremragende grad udgør hovedbetingelsen i disse væseners bevidsthedsliv end tilfældet er med følelseskategoriens væsener, inden for hvis område der er mange mennesker, for hvem de nævnte materielle foreteelser kun er biting, medens alle de åndelige eller religiøse problemer er blevet en hovedting". (L. B. I, stk. 134).

Også intelligensmenneskene fremtræder på en skala, som i sin øvre ende grænser til 1. kategori, dvs. "den store fødsels forgård", hvor den fremherskende intelligens afbalanceres af et værdifuldt følelsesliv. Her har vi verdens ypperste videnskabsmænd og åndsforskere, hvis følelsesliv er i så nær balance med deres fremragende intellekt, at de på trods af deres videnskabelige skoling besidder en naturlig religiøs livsholdning, der ikke giver sig udslag i blind tro på bestemte trosformer, men snarere i en stærk trang til at løse åndelige og religiøse problemer. Foruden at være videnskabsmænd vil de derfor ofte også fremtræde som filosoffer. Nu og da, når disse menneskers sjæleliv er helt i balance, og deres indstilling er domineret af ren, uselvisk kærlighed til livet og medmennesket, befinder de sig momentant i "den store fødsels forgård" og vil være i stand til at opleve intuitive glimt, som på brøkdele af sekunder åbenbarer den dybere kosmiske sammenhæng inden for deres forskningsfelt. En lang række af historiens banebrydende videnskabsmænd fra Galilei, Newton, Darwin til Niels Bohr og Einstein har gennem sådanne intuitive glimt undfanget de grundprincipper, som de gennem yderligere forskning og mange års flittigt arbejde søgte at verificere, ja, undertiden kunne et helt livs indsats være viet bestræbelserne på i naturen eller historien at genfinde den ide, der i et kort øjeblik som et lynglimt lyste op i sjælens tankeverden.

Medens kun et fåtal af videnskabens repræsentanter besidder dette høje udviklingsstandpunkt og derved har del i inspirationens og intuitionens nådegave, befinder det store flertal af videnskabsmænd sig længere nede på følelsesskalaen, hvorved de unddrages den nævnte inspirationskraft og må indskrænke deres virke til at omfatte mere enkle, praktiske og konkrete videnskabelige opgaver. Selvom disse mennesker ikke på deres nuværende stadium er religiøse eller åndeligt indstillede, er de alligevel umådelig værdifulde for menneskehedens udvikling frem mod en kosmisk verdenskultur, fordi deres forskning og opfindelser øger menneskehedens viden, højner levestandarden og forbedrer sundhedstilstanden osv. Om deres holdning til det kosmiske verdensbillede skriver Martinus således: "Da videnskaben kun udgør en viden ud fra materielle erfaringer og beregninger, savner den den viden, der opleves gennem åndelige sanser og erfaringer. Den bliver dermed ensidigt indstillet, og de af dens dyrkere, der endnu kun kan sanse materielt, bliver derfor mere eller mindre nødsaget til at måtte opfatte de analyser inden for den ny verdensimpuls, der er et resultat af åndelig sansning, som "uvidenskabelige" eller fantastiske og bliver derved modstandere af disse, alt eftersom de netop mangler tilsvarende åndelig erfaring eller holdepunkter for nævnte analysers bekræftelse. Den samlede videnskabs holdning til den ny verdensimpuls' analyser vil derfor komme til at repræsentere en højst forskelligartet natur, lige fra modstand og intolerance til imødekommende interesse og sympati, alt efter de pågældendes kvalifikationer uden for den materielle viden". (L. B. I. stk. 136).

Inden for forstandsmenneskenes gruppe træffer vi også mennesker, som er meget politisk interesseret og aktive inden for samfunds- og regeringsforhold. Her ser man mennesker, som uden at være bevidst heri gennem hele deres virke arbejder for den nye kosmiske verdenskultur i samme omfang som deres bestræbelser er rettet mod skabelsen af jordens forenede stater under én fælles demokratisk verdensstyrelse, samt afskaffelse af over- og underklasse til fordel for en retfærdig fordeling af livsgoderne. Men politikerne kan være af meget forskellig mental støbning. "Jo mere primitivt disse politikeres følelsesliv er i forhold til deres intelligensliv, desto mere uædelt eller selvisk fremtræder deres politik, medens det modsatte i stigende grad er tilfældet, jo mere disse væsener nærmer sig et bevidsthedsliv, hvis følelse begynder at blive jævnbyrdig med deres fremragende udviklede intelligens. I første tilfælde bliver nævnte væsener således ligefrem fanatiske tilhængere af nationalisme, krig og magtmidler, af kapitalisme og hensynsløs udbytningsforanstaltninger, af bekæmpelse af alderdoms- og sygeunderstøttelse osv. I sidste tilfælde er de nævnte væsener derimod ivrige forkæmpere for internationalisme, afskaffelse af krig, udvikling af skole- og undervisningsvæsen, statsforsorg for alle syge og for alle gamle væsener, kort sagt, de er uegennyttige forkæmpere for al udvikling af en lys og lykkelig tilværelse for alle samfundets individer og er således virkelige idealister". (I. stk. 137).

Også handelsstandens repræsentanter befinder sig i stort tal på intelligensmenneskenes udviklingsskala. Store dele af handelsverdenen må imidlertid ud fra Martinus synspunkt betragtes som "lovlig" økonomisk krigsførelse, hvor penge, reklame og teknik er nogle af de våben, hvormed den klogere udkonkurrerer den mindre kloge. En medmenneskelig indstilling overfor konkurrenterne er i dette ufølsomme klima en svaghed, der kan medføre økonomisk ruin. Så hård er denne verden, at mange handelstransaktioner trods deres formelle lovlighed i virkeligheden er maskeret røveri. Den tilgrundliggende mentalitet er derfor også iblandet megen gridskhed, hensynsløshed, hykleri og ærgerrighed, der med en skarpslebet intelligens som hovedaktiv er med til at holde den sociale udvikling tilbage, fx. omsorgen for syge, børn og gamle, og bevare skellet mellem rige og fattige. "Da denne forcerede intelligensudvikling for længst har ladet dem vokse over de gamle religiøse begreber eller forestillinger, og deres følelsesliv endnu er for primitivt for modtagelighed af en højere religiøsitet, er deres følelse på det religiøse område slumrende eller midlertidigt sat ud af funktion. Men derimod har de samme mennesker opøvet sig til genialitet i udfoldelsen af hykleri eller forloren elskværdighed, der igen kommer til kulmination i deres reklamevæsen. Dette er i virkeligheden af en så usand eller falsk natur, at det undertiden ligefrem er identisk med de mest genialt opsatte økonomiske fælder og faldgruber for kunderne" (L. B. I, stk. 138).

I den nederste ende af den omtalte skala træffer vi mennesker, hvis følelsesliv er så elementært, at de endog bryder loven for at tilfredsstille deres egoistiske motiver. Her møder vi åbenlyst røveri og plyndring, ja, endog mord på mennesker, som står i vejen for disses planer. Dette står i forbindelse med, at nogle af disse mennesker ikke ret mange liv tilbage har været medlemmer af primitive natursamfund, hvor den stærkeres og klogeres ret har hørt til dagens orden. "Væsener, der således i deres nærmeste tidligere liv har tilhørt naturmenneskeregionen, men ved deres nuværende fødsel er kommet ind i civilisationen, har naturligvis ikke så let ved at indordne sig under dennes love eller foreteelser, som sådanne væsener, der har været født indenfor civilisationen i mange tilværelser. Og det er jo naturligt, at deres medfødte primitive naturmennesketilstand mere eller mindre må give sig udslag i at gå over optugtelsen, og vi har da her det, vi kalder "forbrydelse". Forbrydere er således yngre sjæle i udviklingen, som er begyndt at komme under civilisationens "opdragelse": "(I. stk. 139). Det kan måske umiddelbart være vanskeligt at indse, hvorledes disse mennesker udviklingsmæssigt kan høre under gruppe A. Det beror imidlertid på, at deres intelligens alligevel har en så udviklet karakter, at forkyndelsen fra sekter og trossamfunds side, som er udslag af den gamle verdensimpuls, forekommer dem naiv og latterlig. De er derfor udpræget antireligiøse. På grund af deres primitive følelsesliv kan de heller ikke forstå eller acceptere de nye kosmiske ideer og idealer, som de for nuværende overhovedet ingen interesse har for, men efterhånden som deres udvikling skrider frem liv for liv, vil deres åndelige modtagelighed modnes, og det vil da blive denne nye impuls, som skal forbinde dem med tilværelsens åndelige fundament.

Under omtalen af følelseskategorien nævnedes en udpræget ægteskabelig degeneration, som affødte et særligt udviklingsområde: de ulykkelige ægteskabers zone. Martinus påpeger, at denne degeneration også finder sted inden for forstandsmenneskenes rækker, men i noget mindre udstrækning end blandt følelsesmenneskene.

Vi forlader nu de tre første kategorier, som var henhørende under gruppe A og vender os mod gruppe B, der ligeledes rummer tre kategorier. Gruppe B omfatter den del af menneskeheden, som enten er eller kan blive omvendt til den gamle verdensimpuls, medens de derimod ingen mulighed har for at forstå de nye kosmiske ideer og begreber. Da de ofte er meget intolerante, vil de endogså ofte blive fanatiske og hadefulde modstandere af det kosmiske verdensbilledes forskellige udtryksformer. Årsagen hertil ligger i deres sjælelige udviklingsstandpunkt, som med hensyn til deres følelser og intelligens er primitivere end for A-gruppens vedkommende. De har derfor ikke brug for en bevisført eller logisk livsanskuelse, men føler sig fuldt tilfredse med en suggestiv trosform, hvori det følelsesmæssige element er stærkere end det logiske. Den suggestive kraft, som udgår fra de humane religioners forkyndere, samt deres skrifter, ritualer og sakramenter, kalder Martinus den Guddommelige Suggestion, fordi den afstedkommer en guddommelig, åndelig ledelse af mennesker, som endnu ikke selv kan dirigere deres åndelige kurs. Jo mindre intelligent mennesket er, des lettere har det ved at tro, og troen giver disse mennesker en følelse af glæde og harmoni, ja, giver sig undertiden udslag i ekstase, hvilket for disse mennesker er fuldt tilfredsstillende bevis på troens sandhed. Det kan måske undre, at man i så fald i de troendes rækker træffer personer med høje akademiske grader, både doktorer og professorer, som normalt anses for at besidde et højt intellektuelt stade. Den omstændighed, at de i deres religiøse livsanskuelse har tillid til ulogiske dogmer og ofte ligefrem priser paradokser som udtryk for troens sandhed, samtidig med at de fremhæver deres mistillid til den menneskelige fornuft i disse spørgsmål, viser imidlertid, at de på det religiøse område ikke er vokset ud over den gamle verdensimpuls' åndelige standpunkt.

Før vi begynder at karakterisere kategorierne i gruppe B, er der grund til at påpege, at den ægteskabelige degeneration, som vi har fremhævet under gruppe A, endnu ikke er mærkbart til stede blandt gruppe B's medlemmer. Der findes derfor i gruppe B i højere grad gode og stabile ægteskaber, hvilket hænger sammen med disse menneskers mere enpolede personlighedsseksuelle struktur, som har større behov for en konstant ægteskabelig binding.

Første kategori inden for gruppe B er, ligesom det også var tilfældet inden for gruppe A, præget af et jævnbyrdigt forstands- og følelsesliv, men på et lavere niveau end for gruppe A's vedkommende. Denne sjælelige balance gør denne mennesketype til de mest harmoniske repræsentanter for gruppe B. De er som nævnt undergivet den Guddommelige Suggestion og derved troende, men takket være deres sjælelige harmoni og helstøbte væsen formår de i stor udstrækning at forvalte troen på en kærlig og nyttig måde. De er rolige og beherskede mennesker, som endogså er i stand til at vise nogen tolerance overfor mennesker med anden livsindstilling.

Anden kategori indenfor gruppe B er udprægede følelsesmennesker. På grund af deres ringe forstandsliv er de meget modtagelige for den religiøse suggestion, hvorved deres tro får en fanatisk eller overreligiøs form. Sakramenter, ritualer, dogmer, skriftsteder osv. har for disse mennesker karakter af umiddelbart ophøjet autoritet og hellighed, som gør deres sandhed ganske indiskutabel. "De er mere tilbedere af bogstavformen end den i samme bogstavform iklædte ånd eller virkelige mening, der for dem i mange tilfælde er et skjult problem." Dette i forbindelse med deres ukontrollerede, affektbetonede følelsesliv gør dem stærkt intolerante, hvilket giver sig udslag i, at de sondrer skarpt mellem de frelste eller hellige, som de selv tilhører, og de fortabte eller vantro, som er syndens eller djævelens børn, og som fortjener straf for deres vantro og syndige gerninger.

Tredje og sidste kategori inden for gruppe B omfatter mennesker, hvor både intelligens og følelsesliv er meget elementært, men hvor intelligensen samtidig er lidt mere fremtrædende end følelserne. Martinus giver udtryk for, at denne type mennesker er ny inden for civilisationens område, dvs. at der i virkeligheden er tale om naturmennesker, som befinder sig i en af de første inkarnationer som kulturmenneske. Set i dette perspektiv er det klart, at disse mennesker endnu har en lang udvikling foran sig, før de kan få udbytte af et kosmisk livssyn.