Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Alla levande väsen passerar ju genom bl. a. växt- och djurriket, vilket innebär att en förändring sker i deras själsliga struktur och därmed också i deras fysiska organism. Är det då någon skillnad på en elementarpartikel (som ju enligt Martinus kosmologi är uttryck för ett levande väsen) i en växt- og i en djurorganism, eller hur kan man tänka sig denna utveckling för elementarpartikelns del? Såvitt jag förstår av naturvetenskapen kan en elementarpartikel gå över oförändrad t. ex. med födan från en växt- till en djurorganism. - Och hur kan man tänka sig att en elementarpartikel får de nödvändige erfarenheterna av lidande för att uppnå kosmiskt medvetande?

Idet jeg takker for Deres højst interessante spørgsmål, skal det straks oplyses, at det desværre denne gang ikke er muligt at fremkomme med noget fuldstændigt svar. Emnet befinder sig så afgjort i yderzonen af de oplysninger om mikrokosmiske forhold, Martinus verdensbillede foreløbigt stiller til rådighed. Det er dog muligt at fremsætte nogle refleksioner, som foruden at antyde de enorme perspektiver i Martinus kosmologi sikkert på den ene side kan tjene som grundlag for en videregående tænkning, samtidig med at de muligvis på den anden side kan bidrage til at klarlægge, på hvilke områder supplerende, kosmiske oplysninger kunne være ønskelige.

I forbindelse med sin fremstilling af verdensaltet som en gennemført levende realitet forklarer Martinus, hvorledes alt liv betjener sig af syv kosmiske organismeprincipper, der i en nærmere bestemt rækkefølge afløser hinanden. Den fuldbyrdede udnyttelse af hvert enkelt organismeprincip svarer til passagen gennem et spiraldøgn eller spiralafsnit, dvs. samtlige seks kosmiske tilværelsesplaner; og de syv organismeprincipper er: 1) elementarpartiklens, 2) cellens, 3) organets, 4) organismens (altså det princip, mennesket er tilknyttet), 5) klodens eller planetens, 6) solsystemets og 7) mælkevejssystemets princip.

Det bemærkes, at elementarpartiklen omtales som det første princip, og det er jo netop elementarpartiklernes situation, Deres spørgsmål sigter til. Af det oplyste fremgår det allerede, at også elementarpartikler gennemvandrer de kosmiske tilværelsesplaner: mineralrige, planterige, dyrerige, rigtigt menneskerige, visdomsrige, guddommelig verden og salighedsrige, og det er ganske rigtigt, som De antyder, at denne vandring på det nøjeste er synkroniseret med en forvandling af grundenergilegemernes konstellation i den sjælelige struktur, en forvandling, der igen afspejler sig i den fysiske organisme - her i dette tilfælde altså den fysiske elementarpartikel.

Det må nu straks fastslås, at det alle naturvidenskabens virkeligt imponerende resultater til trods endnu kun er meget lidt, man ved om elementarpartiklernes verden. Bl. a. er det absolut ikke lykkedes at fastslå dem som organismer for levende væsener, og langt mindre har man kendskab til indre organiske detaljer og funktioner; og det er på disse områder også kun begrænsede oplysninger, der foreligger fra Martinus hånd. På den anden side fremsætter Martinus en række meget vigtige principielle betragtninger. Den første af disse angår omstændigheder ved livsoplevelsen contra de forskellige organismeprincipper, og den har relevans til nærværende problemstilling, fordi den bl.a. medtager spørgsmålet om elementarpartiklernes forudsætning for at blive genstand for lidelseserfaringer, hvilket jo er en betingelse for senere opnåelse af kosmisk bevidsthed, idet kosmisk bevidsthed dybest set er udtryk for et absolut fuldendt kendskab til begreberne godt og ondt.

Martinus understreger, at hvert af de syv kosmiske organismeprincipper betjener sig af et helt igennem individuelt sansesystem, hvilket medfører en tilsvarende helt igennem individuel livsoplevelse. Dette skal forstås langt videre, end man sikkert først antager. F. eks. er menneskets livsoplevelse i første række et produkt af organismens fem sanser, og den er i kontakt hermed helt og holdent præget af disse sansers særlige indretning og funktionsmåde. I praksis er den som bekendt en kombination af føledata, smagsdata, lugtedata, høredata og synsdata. Men noget sådant gælder slet ikke for de andre seks organismeprincippers vedkommende. Disse bygger på sansemåder, der er indbyrdes fuldstændigt forskellige fra menneskets, hvilket naturligvis medfører, at verden for de individer, der betjener sig af disse respektive syv organismeprincipper, fremtræder på en helt, helt anden måde, end det er tilfældet for menneskets vedkommende.

Som følge af det begrænsede kendskab til elementarpartiklernes verden er det absolut ikke muligt at udtale sig om, hvorledes disse væsensarters sansemekanismer er indrettede - og langt mindre kan man udtale sig om, hvilke former for fænomener og emotioner de afstedkommer. Visse passager i Martinus verdensbillede antyder imidlertid den mulighed, at det for elementarpartiklernes vedkommende i betydelig udstrækning drejer sig om sanser, der er koncentrerede på elementarpartiklernes egen indreverden og de tilstande, der råder der, idet nævnte elementarpartiklers indbyrdes samkvem efter alt at dømme fortrinsvis bygger på udnyttelsen af psykiske metoder. Det vil igen sige, at dén såvel emotionelle som intellektuelle erfaringsdannelse, der er al bevidsthedsskabelses forudsætning, i elementarpartiklernes tilfælde kan tænkes at foregå ad disse to veje: 1) indstillingen på det indre univers, og 2) de psykiske korrespondanceformer, således at elementarpartikelvæsenerne mere eller mindre fuldstændigt er uafhængige af det ydre, fysiske miljø, de befinder sig i. Vigtige udsagn i Martinus verdensbillede antyder noget sådant, og de bekræftes til fulde af de hidtil gjorte naturvidenskabelige erfaringer. Det er nemlig rigtigt, at elementarpartikler (gennem næringsoptagelse) tilnærmelsesvis uforandrede kan overgå fra at være tilknyttede en planteorganisme til at være tilknyttede en dyre- eller menneskeorganisme, et miljøskifte, der uden de netop skitserede særbetingelser taget i betragtning måtte påregnes at være katastrofalt. Endvidere er det jo en kendsgerning, at størstedelen af organisk materie er vand, der jo tilhører mineralriget, rent bortset fra den endnu vigtigere kendsgerning, at langt den overvejende del af al materie i verdensaltet tilhører den såkaldte uorganiske verden, hvilket atter vil sige: mineralriget. Man behøver jo blot at tænke på selve jordkuglen, i hvilken materien jo for størstepartens vedkommende er bundet i en tilstand, så den aldrig vil have chance for at deltage i organiske forbindelser. Det må derfor anses for givet, at der for elementarpartikler består muligheder for såvel emotionel som intellektuel erfaringsdannelse fuldstændigt uafhængigt af det fysiske miljø (makrokosmiske) - altså mineral-, plante- eller dyrerige - de midlertidigt er knyttet til.