Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Næst efter Sommerhusene er det Markens myldrende Blomsterflor, som hilser en i Møde, naar man ankommer til "Kosmos"s Feriekoloni. Her vokser Blomster i Tusindtal, en Samling saa rig og broget, at man skal lede længe, inden man finder Mage dertil. Blomsterne vokser bogstavelig talt oven i Hovedet paa hinanden. Fra tidlig Foraar til sen Sommer staar stadig nye parat til at afløse de gamle og i en saadan Rigdom, at de nye Arter formaar at give Stedet et nyt Præg. Man skulde ikke vente en saadan Overdaadighed her, hvor Jorden er mager og sandet, men det viser sig, at blot de levende Væsener – i denne Forbindelse Planterne – selv faar Lov til at vælge Tid og Sted, opstaar der en Frugtbarhed uden Lige, idet alle Betingelser udnyttes paa rette Maade.

Mødet med denne Blomsterverden er en Oplevelse af en særlig Form, som vi, der til Stadighed bor i Byerne, sjældent kommer ud for. Man hensættes i en Stemning, som er af en saadan Art, at man ønsker at holde den fast og at forøge denne Følelse yderligere.

Da det at ville forøge en Stemning vil sige at lære Tingen nærmere at kende, at indleve sig med den, – ja, at en Hundrede Procents Oplevelse af en Ting vil sige at blive Tingen selv, – maa vore Bestræbelser for at faa vort Følelseslegeme udviklet til at kunne opfatte større Omraader af den Energi, som Blomsterne udsender, gaa ud paa at faa dannet saadanne Organer i vort Følelseslegeme, som kan udsende netop de Svingninger, som straaler os i Møde, hvor vi staar overfor Væsener fra en Verden eller et Tilværelsesplan som det, Blomsterne repræsenterer.

Vor Opgave gaar da ud paa nærmere at faa fastslaaet, hvad det er for en Energiform og paa at udfinde den Maade, som vi skal benytte os af for at kunne udlade samme Energi.

Ved at studere "Livets Bog" aabnes vor Bevidsthed efterhaanden for, at "Alt er saare godt", at alt, som omgiver os og som netop bliver Livets Oplevelse for os, er et i sine yderste Konsekvenser opstillet matematisk Bevis for ovenstaaende Sætnings Rigtighed; men naar man begynder at kunne indse, at selv den sværeste Lidelse, man har været ude for, er en guddommelig Maade at føre Individet mod en større Oplevelse af Lykke, ser man Tilværelsen fra et nyt Synspunkt, hvor alle Omgivelser, som netop er Livets Oplevelse, forvandles for vort undrende Sind til at blive Guds Tale til Individet, til et Hav af Kærlighedsenergi.

Paa hvilken Maade har vi forsøgt at komme nærmere ind paa Livet af Blomsterverdenen?

Ja, foreløbig har vi alle været enige om, at i samme Grad, som vi lemlæstede og slog Blomster ihjel, voksede vort Kendskab til dem. Den Analyseringsmetode, som har været bragt i Anvendelse paa Læreanstalter og i Skoler og som er gaaet ud paa at sønderdele Planterne, har selvfølgelig ogsaa forøget vor Viden og givet os en rent intelligensmæssig Berigelse af Planternes organiske Opbygning; men samme Metode vil aldrig føre til nogen Udvikling af vort Følelsesliv, af den indre Forstaaelse af Plantens Væsen. Tværtimod, man oplever endnu engang ikke det levende Væsens Manifestation ved at dræbe eller lemlæste det, men kun ved at indstille sig paa den Bølgelængde, som det, man vil studere, repræsenterer. At indstille sig paa samme Bølgelængde vil sige at fylde sig med eller lade sig paavirke af de Energier, Kræfter, som vort Studieobjekt udstraaler.

Vor Væremaade overfor den Natur, der omgiver os, maa derfor i væsentlig Grad forandres. Men hvilken Maade er da den rigtige, hvilken Maade fører til Indlevelse i de øvrige levende Væseners Maade at leve Livet paa?

Oplevelse for os, for Planter som for alle levende Væsener vil jo sige Vekselvirkning mellem to Former for Energi, den fra Individet udstraalende og den fra Omgivelserne eller det man vil lære at kende udstraalende Energi. Den samlede Energiudstraaling fra en Blomstermark, som møder os som et Hele, som et bestemt Indtryk første Gang, vi staar overfor den, og som danner den Stemning, hvori vi kom, er sammensat af en Masse Detailler, saasom Form, Farve, Duft, Lysvirkninger, Blomsternes Viften til Vinden o. s. v. Den samlede Energikombination kan altsaa opløses i en Række underliggende Energikombinationer, som igen hver for sig ved et nærmere Studium viser sig atter at bestaa af en Række Detailler og saaledes fremdeles i det uendelige. Men selv om Detaillerne saaledes viser en Uendelighed af Variationer, er Hensigten overalt den samme, nemlig Oplevelse af Livet mod et ganske bestemt Maal – fremad mod større og større Fuldkommenhed.

Hvis vi nu med den Viden, at Planterne er levende Væsener, som inkarnerer her i den Hensigt at udvikle sig, gaar ud og ser paa det vidunderlige, farvestraalende Tæppe, der er bredt ud saa godt som alle Steder, hvor Mennesket ikke har gjort sig til Herre, – ser Træer, Buske og Blomster i deres naturlige Omgivelser, da kan vi ikke undgaa at mærke, hvorledes de alle, selv de ellers saa foragtede Ukrudtsplanter, formaar at berige vort Sind med nye Tanker, nye Perspektiver. I et saadant Øjeblik begriber man, hvor uendeligt ligegyldigt det kan være, om man kender nogle Navne, Støvdragernes Antal o. l. Langt vigtigere er det, at man intelligensmæssigt kan fatte, at Loven for Tilværelse ogsaa gælder i den Maade, hvorpaa vi omgaas disse Væsener, og at vort Følelsesliv ogsaa paa dette Omraade trænger til en meget grundig Udvikling, og at dette vil gaa langt lettere ved at følge de Raad, vi har faaet gennem Martinus. Følger vi disse Raad, kan vi ikke undgaa at mærke den Kærlighedsenergi, som er til Stede i alle Ting, straale imod os. Denne Energiform er det netop, som paavirker vort Følelseslegeme, faar det til at udfolde sig paa den rigtige Maade og derved omdanner og beriger os. Det gælder om at være aabne for de Energier, som er Tingenes sande Væsen og Væremaade, for i samme Grad, som vi formaar at lade os paavirke af Kærlighedsenergi, som netop er den eneste Energiform, der udstraales, saalænge Loven for Tilværelse ikke bliver overtraadt, omdannes vi selv til at blive Væsener, der spreder Kærlighed paa vor Vej, Væsener, der nærmer sig at blive et med Sandheden og Livet. Det Væsen derimod, som kun formaar at se sin "Næste" i andre Mennesker, tildels i de højere Dyreformer, som overfor Planter er indhyllet i gamle Fordomme, som omgiver sig med et Panser af Forstokkethed og Utilnærmelighed, begaar akkurat den samme Fejl over for sit Følelseslegeme som det Menneske, der byder sit fysiske Legeme utilstrækkelig og ufuldkommen Ernæring. For at faa et fuldkomment sundt fysisk Legeme kræves der ogsaa en fuldkommen Ernæring, og for at kunne gøre sig Haab om at ens Følelseslegeme skal vokse sig saa stærkt, at det skal kunne taale den Belastning af Kærlighedsenergi, som den store Fødsel er, maa man indstille sig paa alle Vegne at manifestere denne Energiform.

Det bliver altsaa ens praktiske Væremaade, der bliver den afgørende Faktor for ens Udvikling af den sande Forstaaelse af den os omgivende Natur. Gennem de sidste Par Menneskealdre, hvor den materialistiske Videnskab har været den førende inden for Udviklingen, har Menneskeheden erhvervet sig et saadant Kendskab ogsaa til Planternes fysiske Legeme, deres Organer og i det hele taget til alt, hvad der kan vejes, maales, systematiseres og sættes i Kartotek, ja, den er trængt saa langt ind i Materien, at denne begynder at vise sig uden ny Detailler, som en lysende Stjernetaage, at vort Slægtled, og de, der kommer efter, ikke skulde have nødig selv at undersøge Tingene atter og atter paa akkurat samme Maade, som Tusinder har gjort før ved at lemlæste og dræbe utallige levende Væsener. Den Viden maa nu med den voksende Intelligensenergi kunne læres gennem Studie af al den Litteratur, Modeller, Præparater, Billeder og Film, der er til Stede og staar til Raadighed for enhver, der ønsker Udvikling paa dette Felt.

For de Mennesker, der stræber mod en højere Udvikling, bliver Studiet af de levende Væsener, der i vore Omgivelser fremtræder som Planter, af en ganske anden Karakter, idet den Fremgang, de naar i Kendskabet og Forstaaelsen af disse Væseners indre Liv, nøje er afpasset efter de studerendes egen praktiske Væremaade over for Planterne. Ved stadig mere og mere at komme i Kontakt med det eneste Bud, der gælder i Loven for Tilværelse: Elsker hverandre, og dette Bud gælder følgelig i lige saa høj Grad over for Blomsterne, afslører disse sig for os, og i samme Forhold forøges baade vore egne og deres Udviklingsmuligheder, idet Livet kun kan trives under Bestraaling fra Kærlighedens Sol.