Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Kære Martinus,
Rigtig hjertelig til lykke. Egentlig er det jo dit fysiske legeme, vi fejrer i dag, når vi fejrer din fødselsdag, dit redskab bliver 75 år. Det redskab, som er blevet din camouflage her på jorden, og bag hvilket du gemmer din udødelige ånd, den ånd, som vi har fået et glimt af gennem alle dine værker, Livets Bog og dine symboler.

Men du er meget mere end det, vi ser af dig, det fornemmer vi vist alle sammen. Du er meget mere end alt det, du i så kort et spand af tid som 75 år har nået at manifestere ved hjælp af en almindelig jordmenneskelig organisme, mere end alle de værker, som har fået en helt uvurderlig betydning for os jordmennesker og vil få det mere og mere, som tiden går.

Fremtiden har mange dejlige oplevelser og store overraskelser til os, det har du vist gennem alle dine værker, og det fortæller du med dine symboler. Men det hører fremtiden til. I dag ligger det hårde slid foran os, sliddet med at ændre det sind, som er vant til i et og alt at søge sit eget. Dette sind, som nu skal ændres til at søge uselviskheden, ændres således, at vi udelukkende kommer til at tjene helheden. Alt dette fortæller du om i Livets Bog. Og egentlig skulle vi jo ønske os selv til lykke i dag og sige dig så hjertelig tak for al den visdom, du har skænket os.

Livets Bog er som noderne til en visdommens symfoni, noderne til et stort og guddommeligt musikværk, som alle jordens mennesker skal lære at spille med i. Først må man lære noderne at kende, dernæst må man lære at overføre dem til "instrumentet", det fysiske legeme. Det vi har at spille på dette instrument med, er summen af hele vor evige fortid. Ikke to mennesker har nøjagtigt det samme instrument, og de spiller heller ikke på det på helt den samme måde. Endnu har vi ikke lært alle noderne, og vi anslår også mange falske toner. Men når vi har lært at læse noderne rigtigt, når vi har lært at anslå tonerne rent på vort instrument, og når vi har lært at spille sammen i det orkester, som dannes af alle jordens mennesker, da har vi forstået helt og fuldt, hvad du med dit store værk Livets Bog og alle dine symboler har skænket menneskeheden. Men selv om vi endnu ikke forstår at læse alle noderne, og selv om vi næppe forstår at spille sammen, så aner vi dog, at slutresultatet bliver noget ubeskrivelig dejligt, og det må vi trøste os med, når vi i dag oplever de ubehagelige virkninger af alle de "falske" toner, vi nødvendigvis har og stadig må anslå, indtil disse ubehageligheder helt har lært os den rette måde at betjene vort instrument på.

Før i tiden var der dirigenter, d.v.s. konger, dommere og profeter, som sagde: du skal, og: du må ikke. Da var livet, set fra en bestemt synsvinkel, en bunden opgave. Da var det personlige ansvar ikke så stort. I dag er den enkeltes ansvar absolut, og nu er der ingen dirigent. Livet selv er dirigent. Og en dag vil vi - takket være dig - komme til at forstå, at denne dirigent, som vi alle nærer det største ønske om at kunne følge, er: den evige Guddom.

Men for at give et samlet overblik over livets struktur har du også skænket menneskene alle dine geniale symboler. Som Livets Bog er noderne til et guddommeligt musikværk, således er symbolerne partituret, det store overblik over denne symfoni. Det som giver os en svag fornemmelse af den fremtid, som venter forude.

Det er dejligt, at du har fortalt, at efter et hvil oven på et livs strabadser får man lov til at vende tilbage til disse dejlige noder - Livets Bog - og dette uundværlige partitur - symbolerne - for uden denne hjælp ville det ikke være muligt for os mennesker at komme igennem den vanskelige tid, vi går i møde. Men vi aner svagt det vidunderlige resultat, der kommer ud af alle disse besværligheder, og alt det kan vi takke dig for, Martinus. For selv om det er Guddommen, der som den kærlige fader har sendt dig til os, så er det dog dig selv, der i kraft af din evige fortid har skænket os disse vidunderlige værker, denne enestående og uvurderlige hjælp i en svær tid.

Kære Martinus. Rigtig hjertelig til lykke og rigtig mange tak fordi du - for at bruge dine egne ord - følte det som din pligt at inkarnere her på jorden og hjælpe os ud af det mørke, som vi efterhånden er blevet så trætte af, og som vi nu takket være dine analyser lidt efter lidt vil blive i stand til at arbejde os ud af og komme ind i den lysets verden, hvis strålende repræsentant du i dag har været her på jorden i 75 år.