Kosmos 1935/7 side 112
HAR IMOD LASTERNES KLIPPER.
Har imod Lasternes Klipper
din Livsbaad du sejlet i Kvag
og bøjet dit Hoved mod Stormen,
der trued at splintre dit Vrag?
Lærte dig Livet at lide,
brast dine vingede Haab?
Vil det til Gengæld dig skænke
med Tiden sin skønneste Daab.
En Dag vil af Smerternes Mørke
du smilende vaagne, genfødt,
og da vil med Undren du fatte,
at mindst har du været forstødt.
Forsvundet er Hadet og Vreden
mod Stene, der laa paa din Vej,
og knælende vil du fremhviske:
– Oh Gud, først nu fatter jeg dig!
Erik Gerner Larsson.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige