Ældre Kosmos og Kontaktbreve

(Fortsat).

340)  Hvorved afviger "rigtig Kærlighed" fra den "ægteskabelige Kærlighed" eller "Forelskelse"?
Den "rigtige" Kærlighed afviger fra "Forelskelse" og den "ægteskabelige" Kærlighed derved, at den ikke under nogen som helst Form søger sit eget, den er i absolut Renkultur og udløses ikke paa Basis af nogen Forventning om Gengældelse eller Gevinst, hvorimod den "ægteskabelige" Kærlighed, der udspringer fra de fysiske Forplantningsorganer og Selvopholdelsesdriften, maa erkendes som værende af selvisk Natur.

341)  Hvad udtrykker den nuværende jordiske Videnskab?
Da Videnskaben udgør den første begyndende Viden om Verdensaltet og Tilværelsen, bliver den saaledes den kosmiske eller aandelige Verdens Periferi. Den er den gryende kosmiske Bevidsthed. Den moderne Videnskab er et uomstødeligt Bevis for Jordmenneskehedens Aandeliggørelse. Træk Videnskaben fra dens Bevidsthed, og tilbage bliver en primitiv Dyrebevidsthed, der kun er modtagelig for grov Paavirkning.
(Lederen maa her henstille til alle Deltagerne om selv at læse Stk. 180 i Livets Bog grundigt igennem.)

342)  Hvorfor udtrykker Martinus alle Arter af Stoffer, Materier, Tanker etc. som Energi?
Alt Stof vil, ved en nærmere Analyse, afsløre sig som identisk med Vibration eller Bevægelse, – og alle Former for Vibration eller Bevægelse kan ikke eksistere uden at være identisk med Energi.

343)  Af hvilke Tankeklimaer bestaar den jordmenneskelige Videnskab hovedsageligt?
Af "Intelligensenergi" og "Tyngdeenergi" baseret paa en endnu næsten primitiv "Følelsesenergi".

344)  Hvad bevirker denne Energikonstellation?
At den jordiske Videnskab bliver af en ren materialistisk Art, hvilket vil sige, at den udgør en Viden, der opnaas gennem den materielle Sansning og derfor kun kan være en Viden om det materielle eller fysiske Tilværelsesplan.

345)  I hvilken Del af sin Legemskombination er det jordiske Menneske ikke bevidst?
I den Del, der ikke bestaar af fysisk Energi, og derfor ligger udenfor den fysiske Sansning. Det vil sige, at af dets seks Manifestationslegemer er det egentlig kun klart dagsbevidst i et, nemlig det fysiske.

346)  Har det jordiske Menneske slet intet Kendskab til denne sin øvrige Legemskombination?
Omend det jordiske Menneske endnu ikke sanser sine øvrige Legemer, er det dog begyndt at ane denne Bevidsthedsdels Eksistens og udtrykker den under Begrebet "Underbevidsthed".

347)  Hvad skete der, da det fysiske Legeme fra at være Underbevidsthed blev til Dagsbevidsthed i Individet?
Da begyndte det at kunne opleve det fysiske Plan, begyndte at kunne opleve Dyreriget, til hvilket Jordmenneskezonen hører. Og saaledes vil Individet opleve højere og højere Tilværelsesplaner, efterhaanden som de underbevidste Legemer bliver til Dagsbevidsthed.
 

348)  Hvilket Væsen giver Udtryk for det Stadium i Dyrets Udvikling, hvor det endnu ikke er bevidst i Livet her paa det fysiske Plan?
Plantevæsenet.

349)  Har Planten slet ingen Dagsbevidsthed?
Jo, men da den ikke bæres af Plantens fysiske Legeme, bliver den af aandelig Natur. Plantens fysiske Tilværelse bliver derfor dens "Nattilværelse" eller "Søvn", medens den aandelige Tilværelse bliver dens vaagne Dagsbevidsthedstilværelse. Det fysiske Legeme og dets Virkninger er for dette Væsen saaledes "Underbevidsthed".

350)  Hvormange af den Udviklingsspirals Trin, i hvilken vi befinder os, har Plantens Dagsbevidsthed overvundet?
Kun eet, nemlig det første.
(Lederen bør her give et kort Resumé af hvad en "Udviklingsspiral" er.)

351)  Hvorfor er Planten af mere aandelig Natur end Dyret?
Da Spiralens Mørkeudvikling kulminerer i Dyreriget eller den fysiske Verden, befinder Planten sig ikke saa langt fremme i Mørket eller den fysiske Tilstand som Dyret og er derfor af en mere aandelig Natur end dette.

352)  Hvilken kosmisk Grundenergi udgør den aandelige Basis for Plantens Bevidsthed?
Instinktenergien. Planteriget vil derfor ogsaa retmæssigt være at udtrykke som Instinktriget.

353)  Af hvilken Art er Plantens Oplevelser paa det fysiske Plan?
Af instinktmæssig Art.

354)  Hvad er instinktmæssige Oplevelser identiske med?
Anelsesoplevelser.

355)  Hvad vil det sige, at Planten kun kan opleve "Anelser"?
Det vil sige, at Planten ikke kan opleve en realistisk Kendsgerning, den kan kun ane den.
(Lederen maa her gøre Deltagerne klart, at de Anelser Planten kan opleve, er af ganske primitiv Natur, og ikke kan sammenlignes med for Eks. de Anelsesoplevelser Mennesket har.)

356)  I hvilken Oplevelsesform fremtræder Plantens Oplevelse af de to kontrastmæssige Urformer: Behag og Ubehag?
I en udetailleret Anelsesoplevelse.

357)  Da Plantens Oplevelse af vor egen Udviklingsspiral er saa primitiv som Tilfældet er, hvorledes er det da muligt, at dens fysiske Fremtræden er i Stand til at udstraale al det Lys og den Kærlighed, som det netop er en Kendsgerning den gør?
At Planten i saa høj en Grad er et Kærlighedsvæsen, skyldes dens Dagsbevidstheds nære Tilknytning til den underliggende Spirals Salighedsrige. Den er Budbringer fra disse Zoner. Saalænge der findes en Blomst, kan Erindringen om en højere Verden ikke slettes ud.

358)  Hvad sker der, naar Planten hviler sin Dagsbevidsthed og befinder sig i "Søvn"?
Saa udvikler den sin materielle Tilværelse. Da er den med til at frembringe Sommer i den materielle Verden. Da arbejder den paa det fysiske Plan.

359)  Hvad er Hensigten med dette Arbejde?
Hensigten med dette Arbejde er at faa udviklet dens fysiske Legeme saa meget, at det kan bære dens Bevidsthed eller gøre den dagsbevidst i den materielle Verden.

360)  Hvorledes fremtræder den, naar den er naaet saa vidt?
Som det vi forstaar som "Dyr".

361)  Hvorledes fremtræder Planten for os, naar den er vaagen?
Da fremtræder den for os i en nærmest dødlignende Tilstand, hvilket i stor Udstrækning er Tilfældet om Vinteren.

362)  Hvorledes former Plantens Oplevelse af Livet sig paa dens eget Tilværelsesplan eller i Instinktriget?
Som en skiftende Udløsning af bevidst og ubevidst Tilværelse.

363)  Hvad er den skiftende Udløsning identisk med?
De første elementære Former for Hvile og Virksomhed. Vi ser saaledes, at Planten ogsaa har en Sove- og Vaagebevidsthed.

364)  Hvilken Forskel er der i dette Forhold mellem Planten og Dyret?
Jo, medens Planten i vaagen Tilstand befinder sig paa et aandeligt Plan og i sovende paa det fysiske, befinder Dyret sig i vaagen Tilstand paa det fysiske og i sovende paa et aandeligt Plan.

365)  Hvad har dette sin Aarsag i?
Det har sin Aarsag i, at der med Dyreriget finder et Vendepunkt Sted. Tyngdeenergien udgør jo den mest materielle Energi, overfor hvilken de andre Energier derfor bliver af en mere aandelig Natur.