Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Drømmen, vi vist alle nærer, om med egne Øjne at se og opleve "Kosmos"s nylig fremtryllede Feriekoloni ved Sjællands Odde, gik for undertegnedes Vedkommende i Opfyldelse paa overraskende Maade. En skønne Dag, midt i Høslettens Tid, var man der simpelthen.

Ad Strandvejen fra Nykøbing S. i vestlig Retning, gennem et bedaarende Landskab, der dirrer i Junisolens stærke Lysbølger, forbi pyntelige Sommerhuse afvekslende med hvidkalkede, straatækte Fiskerhytter, naar man i Løbet af et Kvarters Tid med Taxavognen til Klint Strand. Paa højre Side blaaner Kattegat, til venstre genkender man straks de syv smukke Træhuse – "Cottagerne" kalder Chaufføren dem –, om hvilke "Kosmos" har holdt Læserne i Spænding Vinteren igennem, efterhaanden som de skred frem under Haandværkernes og frivillige Kammeraters Hænder.

Selve Husene, med Naaletræer imellem og bagomme, er orangemalede, mens Tagene lyser grønt paa lang Afstand.

Ja, hvorfor ikke fortsætte lidt med Symboliken? Gult, gult – følelsesmættede gule Blomster – paa de omgivende Marker overalt. Gult præger aabenbart, som Sekretær Gerner Larsson ogsaa gør opmærksom paa, den frodige vilde Flora heroppe – i hvert Fald i Juni. En sand Øjenlyst for Botanikere. Her vrimler det med Gul Stenbræk, ligefrem Hynder af dem! Gyvel flammer om Kap med Rundbælg og Kællingetand; men iøvrigt ses den hvide Agersnerle, den duftende Timian, Lungeurt, Blaahat; i Rugmarken Kornblomst saavel som Klinte ... og helt nede langs Stranden et bredt Bælte af pragtfulde lave, røde Blomster, der venter paa deres Linné til at klassificere dem. Det er virkeligt, som om Naturen har gjort sig særlig Umage for at udsmykke den af Martinus grundlagte Koloni, saa hans Venner og Tilhængere rigtigt kan føle sig hjemme her i Ferietiden.

For den Omhu, hvormed alt i Kolonien, lige til den mindste Enkelthed, er gennemtænkt og ført ud i Praksis, hersker der blandt Gæsterne kun een Mening: det er beundringsværdigt. Et komplet Køkkenudstyr, to Primus'er oven i Købet! "Næh, se Mor! Saadan en maa vi ogsaa ha', naar vi kommer hjem!" Adskillige nye Idéer til det hjemlige Køkkens Forsyning med moderne Værktøj hentes paa staaende Fod. Og inde i Storstuen Lovtaler over Gardinerne, hvis Mønstre Martinus selv har udvalgt, hvorefter Fru Gerner Larsson har sømmet dem, flere Hundrede Meter bliver der sagt.

Mandfolkene undersøger, om Bordene kan staa uden at vrikke. Jo, saa minsandten, noget næsten uhørt inden for Sommerbyggeriet. Gulvene er ikke blot plane, men spejlblanke af Lakering. Alt skinner af Veludførthed og Properhed. Staalampen fremtræder i en Slags oxyderet Metal – den maa være næsten uforgængelig –, og Petroleum til dens Paafyldning har Sekretær Gerner Larsson selvfølgelig ogsaa sørget for. Hm! W. C.'et maa der da vel være lidt at udsætte paa? Ikke Tale om! Det er akkurat lige saa fint lakeret indvendigt som selve Stadsstuen. Laag og det hele. Lagde Du Mærke til, Christensen, der er Lister i Hjørnerne for at undgaa Gennemtræk! O. K.!

– Tværs over Grønsværet fra Verandaen henimod Landevejen piler et kvindeligt Væsen af Sted i rød Stranddragt, der flagrer i Vinden. Gartneren holder der med sine Jordbær, praktisk talt lige for Døren. Og paa samme Maade daglig med de øvrige Leverandører: Bageren, Mælkemanden, Købmanden. Kun Slagterens Bil glider forbi uden tilsyneladende at ænse os!

Husmoderen fastslaar paa Grundlag af flere Dages Erfaring: Vi lever helt billigt her, der er godt Forslag i Maden.

Denne Kendsgerning griber Sekretær Gerner Larsson som Udgangspunkt for en lille improviseret Studietime en sval Aften, da vi lejrer os i Græsset. Han forklarer, hvorledes Ernæringen ikke blot betinges af de almindelige Fødestoffer, men for Aandsmennesket ogsaa i høj Grad af finere Vibrationer. Inden vi ved af det, har Gerner Larsson ført os dybt ind i de rige Skakter, Aandsvidenskaben rummer, og som "Livets Bog" gør tilgængelige for Menneskene ...... Ved andre Lejligheder viser han os gennem Mikroskop Planternes Celleopbygning eller Mineralets Vidunderverden. Men lige saa hyppigt hitter han paa at iscenesætte "To Mand frem for en Enke", Stenfiskeri eller maaske allerhelst en rask Svømmetur i de vilde Vover. Med ham og hans Frue til at stramme os op bliver der ingen Tid til at kede sig.

Strandbredden deroppe dannes af ret store Rullesten, ogsaa i Havstokken ligger der enkelte Sten, til Gene for sarte Fødder. Er man først naaet et Par Meter ud, sænker en næsten stenfri Sandbund sig gradvis et langt Stykke, dog ikke dybere end man kan bunde. Derefter en Revle, fra hvilken det igen skraaner jævnt ned, saa Badevilkaarene hører til de bedste. Og som det stærkt saltholdige Vand bærer oppe, "man kan slet ikke drone paa dybt Vand her", paastaar de indfødte.

For at hjælpe ømme Fødder over den stenoverstrøede Bred er en Bro blevet tømret, om den kan forlænges et mindre Stykke ud over Vandet og holde Stillingen beror paa Kattegats Luner i Stormvejr; thi da gaar det haardt til, Havet i Oprør lyder som en Kæmpekværn i Arbejde, Stenene ruller ustandselig.

Saa meget om Ferietilværelsen i "Kosmos"s Koloni. –

Stedets Uberørthed, sammenlignet med snart sagt hele Kyststrækningen lige fra Hundested til Køge, virker befriende, velgørende paa Sindet. Borte fra Badehotellers trættende selskabelige Hensyn, fra Slikboders Mangfoldighed, forskaanet for Gnubberiet mellem Mennesker paa en alt for snæver Plads, mærker man, paa Klint Strand, hvorledes Naturen omfavner En og bryder de Lænker itu, der ofte under Hverdagens Stræb hindrer Ens egentlige Jeg i at udfolde sig. Livet deroppe former sig saa selvfølgeligt, med et fornøjeligt Islæt af Samtaler mellem aandsbeslægtede Mennesker over de Emner, Martinus saa mesterligt har klarlagt, og som nu fylder vor Tilværelse med Lys.

Her stævner Martinus' Tilhængere sammen fra vidt spredte Egne. Provinsen mødes med Hovedstaden. Erfaringer udveksles mellem Aalborgensere, Aarhusianere og Københavnere om, hvor mærkeligt det hele er gaaet til, ad hvilke snirklede Veje hver især kom i Forbindelse med den ny Impuls, som efter vor Overbevisning bærer, Kimen til Jordklodens Forandring i sit Skød.