Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Lad disse linjer af Brorson stå som indledning til en lille rapport om sommeren i Klint, hvor bl. a. en amerikansk og en engelsk dame søgte og fik en grundig undervisning i Martinus Kosmologi.

Selv om mange mennesker i dag er optaget af de tekniske og materielle fremskridt og imponerede af sig selv, deres egne og deres samtids frembringelser, er der nu som tidligere mennesker, som forstår at undre sig, og som bevidst søger visdom til "ret at tale" ikke blot om vor tekniske udvikling, men især søger besked om alt det, der ligger bag "naturens undere" og livet, som det fremtræder i dag. Denne søgen er givetvis i stigning, efterhånden som videnskabsmanden kommer til kort hvad angår virkelige livsvigtige spørgsmål, fordi hans måleapparater og empiriske metoder ikke kan registrere livsprocesser, og den jævne mand forstår, at spørgsmål som sygdom, sorger, skilsmisser og død ikke får deres løsning ved, at han besidder fysiske genstande som sommerhus, bil, TV eller pengemidler.

For at den visdom, der ligger i Martinus analyser, kan få større udbredelse, søger man fra Martinus udlands-afdelings side at kontakte og holde forbindelse med mennesker, for hvem denne søgen er fremherskende - mennesker, for hvem visdom er "livsvigtig medicin". Til sådanne søgende mennesker hører de to ovennævnte damer, som opholdt sig i KOSMOS FERIEBY i sommer.

Den ene er den amerikanske Miss Rachael Hopkins fra Florida. Hun er lærerinde i engelsk og handelsfag på en stor skole i Miami, hvor hun udelukkende underviser voksne. Gennem mange år har hun efterlyst virkelig viden om livet, og via antroposofi, teosofi, Joe Goldschmidts lære o. lign. kom hun i 1960 i forbindelse med Martinus analyser gennem en annonce i et amerikansk magasin. Som for så mange andre, der møder Martinus analyser, har passagen gennem sådanne bevægelser for hende betydet en forberedelse til at møde Martinus tanker, en art "Johannes-døberarbejde", der er udført. - Det stod hurtigt Rachael Hopkins klart, at hun i Martinus tanker stod over for noget ganske ekstraordinært, og hun tilbød straks sin tjeneste, hvis hun på nogen måde kunne være til hjælp. På mange måder har Instituttet siden benyttet sig af hendes arbejdskraft, bl. a. ved korrekturlæsning af "Livets Bog" og anden litteratur, og senere, da vor kontaktmand i U.S.A., der havde haft med salg af bøger og Contact-Letters at gøre, vendte tilbage til Danmark, har hun overtaget dette hverv, sørget for indrykning af annoncer m.v.

Tidligt på foråret foreslog vi hende at komme til feriebyen i Klint, og selv om hun havde mange forpligtelser, bl. a. over for sin mor, hvem hun bor sammen med, og sin undervisning, som hun måtte søge vikar til, overvandt hun alle vanskelighederne og kom til Klint fra højsæsonens begyndelse og blev der i godt 6 uger. Miss Hopkins havde forestillet sig, at hun nok samtidig kunne nå at være turist, men hun forstod hurtigt, at den ordinære sightseeing blev der ikke tid til - så optaget blev hun af den undervisning, der blev givet i Klint.

Vor anden gæst, Mrs. Doris Worcester, 69 år og fantastisk energisk, er engelsk, men har siden 1956 levet sin meste tid i Japan, hvor hun er tilknyttet en ret stor åndelig bevægelse, der hedder OOMOTO. Her underviser hun i esperanto og engelsk, og hun har lovet at hjælpe japanerne, og specielt denne bevægelse, med deres forberedelser til Esperanto-kongressen i Tokio i 1965, hvorefter hun mener, hendes opgaver i Japan er løst foreløbig. Gennem sin dygtighed og entusiasme for esperanto er hun kommet i forbindelse med mennesker og ideer af mest forskellig art, og det er via esperantobevægelsen, at Doris Worcester har fået kontakt med Martinus analyser. Hun har anskaffet sig de af Martinus bøger, der er oversat til engelsk og ejer også nogle på esperanto, og har derved tilegnet sig et første kendskab til Martinus tankegang. Da Doris Worcester alligevel skulle flyve til Europa for at deltage i Esperanto-kongressen i Sofia i år og iøvrigt rejse en del i Europa, foreslog vi, at også hun kom til Klint for at lære Kosmologien og Martinus og hans medarbejdere at kende. Hun sagde ja og tilbragte en god ugestid i feriebyen og deltog i en intens undervisning, som blev givet af Martinus selv og 3 af hans nærmeste medarbejdere, helt op til 4 gange dagligt. Efter kongressen i Sofia, et ophold i England, flyver hun via Canada, U. S. A., Sydamerika, Australien, New Zeeland og Tasmanien tilbage til Japan, og under sine foredrag undervejs vil hun afgjort nævne Martinus og hans arbejde.

Det var med en glødende iver, de to fremmede gik op i studiet, og det var en stor inspiration at høre deres spørgsmål og se deres ansigter lyse op, når de fik svar, som de måtte registrere som sand viden og logisk anbragte brikker i det spil om livsmysteriets løsning, som de her deltog i. Fælles for disse to var deres store hunger efter virkelig viden på disse felter, og selv om der blev gjort, hvad der kunne gøres i den tid, der var til rådighed, for at forklare symboler og detaljer i analyserne, stod det dem begge klart, at de i virkeligheden blot stod ved begyndelsen af et stort studium, som de også hver for sig var besluttet på at gå ind i.

Mange danske har i tidens løb haft det som disse to - de er kommet til feriebyen - som snart mere vil udgøre en skole end et feriested - og fået deres første voldsomme åndelige hunger tilfredsstillet, og siden er det gået ligeså med mange af vore svenske naboer, som vi aldrig har regnet for rigtig fremmede, men snarere som nogle af vore egne, og også dette indslag af mennesker fra den anden side sundet var og er inspirerende. Nu kom denne sommer disse to langt borte fra for at gæste den plads, som bliver rammen om mange århundreders undervisning og kurser for mennesker af alle nationaliteter.

For at skabe forbindelser til alle verdensdele søger man gennem Martinus udlands-afdeling ved annoncering og gennem adresser, modtaget fra gode venner, med vore kontaktbreve og brochuremateriale at skabe den første kontakt med visdomssøgende på hele kloden. Martinus analyser vil vise sig at være en uudtømmelig visdomskilde, der kan tilfredsstille den søgende såvel religiøst som intellektuelt. Denne visdom taler til mennesker, som er blevet mætte og derfor trætte af avisers og andre moderne meddelelsesmidlers sensationsprægede eller støjende informationer. De fede overskrifter om diktatorers og andre herskeres synspunkter og voldsomme fremfærd, om topmøder og atombombe-trusler fænger ikke mere. De ved, at kun sjældent er der virkelig viden at hente ved sådanne kilder. Og igen kan man citere digteren og som han sige: