Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kønsprincippet viser sig – som tidligere omtalt – meget variabelt under sin Udvikling, saavel i Form, som i Manifestationsmaade. I Celleverdenen foregaar Forplantningen ved Hjælp af Delingsprincippet. I Planteriget finder man undertiden dobbeltkønnede, selvbefrugtende Arter; men for de flestes Vedkommende, har de to Køn allerede skilt sig ud, og Befrugtningen kan foregaa paa de mærkeligste og snedigste Maader.

I Fiskenes Verden, foregaar Forplantningen fortrinsvis ved Hjælp af Æglægning. Befrugtningen finder som bekendt Sted udenfor Legemet, og det er overladt til Vorherres Kakkelovn Solen, at udruge Æggene. Men efterhaanden som Bevidstheden udvider sig og bliver beriget med flere Følelsesnuancer, bliver Befrugtningsprincippet ogsaa mere intimt. I Fugleverdenen fortsættes Æglægningen fremdeles; men som Modsætning foregaar Befrugtningen inde i Legemet.

Paa dette Udviklingstrin er der foregaaet saa mægtigt et Opsving i Moderkærligheden, at Afkommet udruges af Moderen selv. Naar Bevidstheden indtræder i Pattedyrenes store, vidtforgrenede Familie, foregaar der atter en stor Forandring med Forplantningsprincippet; idet Udklækningen af de befrugtede Æg finder Sted i selve Moderdyrets Legeme. (Et Princip, som bibeholdes helt op i Menneskelegemet).

Naturen har i dette Tilfælde – som forøvrigt i alle – vist os, at den er meget rig paa Opfindsomhed. Lad os derfor vogte os for at sætte Grænse for denne Opfindsomhed, der netop er Udtryk for Fremskridtets Lov.

Dette fragmentariske Tilbageblik har nu vist den tænksomme Læser, at den voksende Bevidsthed er i Stand til at foretage organiske Omorganisationer, der svarer til Artens hensigtsmæssige Behov.

I Begyndelsen er det Instinktet, der har Overtaget; men efterhaanden opstaar der et lille Islæt af Intelligens. Ogsaa Moderkærligheden begynder at røre paa sig – og den organiske Evne til forøget Omsorg og Forsvar tiltager.

I Menneskeriget har Bevidstheden udnyttet alle underliggende Trins Erfaringer. Mennesket er den højeste Skabning paa denne Jord. – Men hvem tør hævde, at Mennesket er den højeste Skabning i Universer, der er saa talrige som Sandskorn ved Havets Bred?

Mennesket er paa sit nuværende Udviklingstrin i Færd med (fortrinsvis) at udfolde det intellektuelle Princip. Men der findes endnu højere og hastigere Tankeprincipper, der allerede har begyndt at skygge ned hos meget fremskredne Personligheder. (Se "Livets Bog" af Martinus!) Muligt har saadanne højere Principper deres egne særprægede seksuelle Indstillinger. – Muligt arbejdes der i Naturens lønlige Værksted paa saadanne fysiske Omorganisationer, der vil give (fra Normen) meget afvigende Udslag, den Dag, den højere Bevidsthed overtager den fulde Kontrol over sit fysiske Redskab.

(Knoppen afslører som Regel først sine Hemmeligheder den Dag, da Blomsten folder sig ud!)

For et med kosmisk Bevidsthed udviklet Menneske ligger hele Udviklingspanoramaet aabent – følgeligt ogsaa det hemmelighedsfulde Kønsprincip. Men for os almindelige "Dødelige" vil der være en meget lang Vej at vandre inden vi naar disse Aandshøjder.

Men for hvert et Skridt vi tager i Bevidsthedens Udfoldelse, tilflyder der os visse Sandheder, som afsløres ved personligt Selvsyn. Med andre Ord, ethvert aandeligt Fremskridt, har sine individuelt afstemte Privilegier, der er til Velsignelse og Berigelse for den, der har vandret Vejen og følgelig underbygget sin forøgede Viden med de nødvendige Erfaringer. Mange underfulde Ting vil aabenbare sig for os under Rejsen gennem "de fagre Riger" og vi vil komme til at foretage mange Omvurderinger af Stort, Smaat, Lavt, Højt, Godt og "Ondt", før vi modnes til at afdække den himmelske Venus inderste Slør. –

Det er kun faa og dunkle Vink, vi har modtaget fra Verdens højeste hidtidige Lysbringere. Men det lidet vi har lært, afkræver os den højeste Respekt.

Fra den store ægyptiske Lærer Hermes Trismegistus (kaldet Mestrenes Mester) har vi for første Gang modtaget Læren om de syv universelle Principper: 1) Mentalitetsprincippet. 2) Korrespondanceprincippet. 3) Vibrationsprincippet. 4) Polariseringsprincippet. 5) Rytmeprincippet. 6) Aarsag- og Virkningsprincippet. 7) Kønsprincippet.

Vi ser altsaa, at Kønsprincippet bør opfattes i langt bredere og dybere Betydning, end vi i Almindelighed har tænkt os; eftersom Hermes har indbefattet det i de syv universelle Grundprincipper.

I "Kybalion" hedder det i Korthed følgende: "Enhver Ting indeholder Køn, enhver Ting har sit maskuline og feminine Princip. Køn manifesteres paa alle Planer!"

Man genfinder dette Princip saavel nede i Atomerne og Elektronerne, som i den kosmiske Bevidstheds Fader og Moderprincip. Videnskaben har ganske vist i sin Tid talt om positive Atomer og negative Elektroner; men de seneste Erfaringer har vist os, at den saakaldte negative Pol i Virkeligheden er den Pol, hvorfra alle nye Former og Kombinationer opstaar – vel at mærke fra det Øjeblik den har modtaget sin befrugtende Impuls fra den positive Pol.

Derfor har vore Dages største Autoriteter ogsaa ombyttet Ordet: Negativ med det græske Ord: "Cathode", der henleder Tanken paa Avling, Frembringelse, Udvikling, o. s. v. Hermes vilde – ifølge de tre Indviede i Kybalion – simpelthen havde kaldt de to forskellige Energier for: "maskuline og feminine". –

Men lad os ikke glide for let hen over den gamle ægyptiske Mesters saa dybe Ord: "Enhver Ting har sit maskuline og feminine Princip!"

Thi dersom dette er Tilfældet, maa Kvinden og Manden jo ogsaa hver især have de to Poler eller Principper indbefattet i deres Bevidsthed. Hvad de i Virkeligheden ogsaa har. Hos Kvinden finder man under normale Forhold det maskuline Princip i delvis latent Tilstand; medens det feminine er saa fremtrædende, at det har været formdannende. Hos Manden finder man det feminine Princip latent og det maskuline saa dominerende, at det har været formdannende.

Saa længe disse Forhold holder sig konstante, vil Dragningen imellem de to Køn naturligvis være paa sit højeste – skulde derimod den latente Pol gradvis begynde at røre paa sig, vil der efterhaanden opstaa de mest raffinede sjælelige Lidelser og skæbnesvangre Forviklinger imellem de to Køn, saavel inden som udenfor Ægteskabet.

Det er netop saadanne Tegn man forlængst har sporet. Kaster man et søgende Blik ud over Folkebevidstheden, skal man ikke behøve at søge længe, før man finder Beviserne for, at det maskuline Princip har begyndt at røre paa sig i Kvinden og det feminine Princip i Manden.

Er det ikke rigtigt?

Hvad betyder dette?

Er det Tegn paa Degeneration eller Udvikling? Jeg ved det ikke! I min egen Bevidsthed kan jeg ikke finde Gaadens Løsning. Der vil kunne siges meget baade for og imod; men en Kendsgerning er det, at de kontrære seksuelle Indstillinger synes at være i en foruroligende Stigning.

Naturligvis er Fænomenet ogsaa blevet fortolket ud fra to højst forskellige Synspunkter. Flertallet hævder, at disse mærkelige kontrære Bevidsthedsindstillinger bør betragtes som sygelige Abnormiteter, der vidner om Racens Degeneration, og henviser til Ligheden med det gamle Roms og Grækenlands Forfaldsperiode. Men mærkværdig nok har man ogsaa fundet disse Tilstande betænkelig udbredte hos de mest primitive Naturfolk, ja endog fundet Hentydninger til Kontrærseksualisme i deres gamle Legender og Sagn.

Som Modsætning til dette pessimistiske Synspunkt, har nogle faa af Okkultismens Autoriteter derimod hævdet, at disse tilsyneladende sygelige Individer bør betragtes, – som bastardagtige Overgangsformer til et højere med kosmisk Bevidsthed udstyret dobbeltpolet Væsen?

Fra Okkultisternes Synspunkter findes der kun Fremskridt i alle Ting, og dersom Degenerationen skulde vise sig at være en Hensygning af en tidsbegrænset Form, som det erfaringsforøgende indre Liv er vokset fra – bliver den jo kun at betragte som forklædt Fremskridt. Er det ikke bedre at være Fugl end Krybdyr?

Naturligvis maa Tingene tage sig hæsligt ud, for den normale Kvinde og Mand, naar mulige mentale Omordninger griber ned i den seksuelle Sfære; men dersom det virkeligt skulde være Hensigten, at Naturen i Stilhed forbereder en hel ny Type for den kosmiske Bevidstheds Udfoldelse, maa vi selvfølgelig ikke bedømme det endelige Resultat efter bastard- eller fosteragtige Overgangsformer. – Forsøg at bide i en meget grøn og umoden Blomme, og Dine Tænder vil sitre under dens eddikesure Smag; men vent til Efteraaret, naar Vorherre har faaet den lavet rigtigt færdig, og den vil være saa sød og saa blød, at Du kan suge den ind. –

Dersom det skulde være den guddommelige Hensigt, at den fysiske Menneskeform skal overgaa i en højere Type, maa vi netop vente, at de første Nuancer og Forandringer skal finde Sted i Bevidstheden. – Husk Prof. Lamarck's Ord: "Det er mentale Ønsker og Krav, som ligger til Grund for de fysiske Former!"

Okkultisterne hævder, at Menneskets Legeme er af dyrisk Afstamning. (Videnskaben har bekræftet det!) Naar dette er Tilfældet maa Egoismen ogsaa have gennemløbet sin Kulminationsperiode; thi det er jo netop inden for den dyriske Udviklingslinje, at Mottoet lyder: "Enhver er sig selv nærmest!"

Dersom nu Udviklingen peger mod en kosmisk Bevidsthedstilstand – hvad afdøde Prof. Myers ogsaa hentydede til i sit geniale Standardværk – ja, da kunde jeg udmærket tænke mig, at de to adskilte Køn kunde sætte Grænser for det næsten uendeligt udvidede Følelsesliv, som en mere fremskreden Bevidsthed bevidst eller maaske snarere ubevidst vilde søge at omdanne.

Sig mig, er Manden i Renkultur med det altdominerende maskuline Kønsprincip i Stand til at vise sig ligesaa streng retfærdig og upartisk mod det kvindelige Køn, som mod sit eget; eller er han i Kraft af sit Køns hemmelige Indflydelse tilbøjelig til at favorisere det modsatte Køn paa sit egets Bekostning???

Er den modne Kvinde i Rendyrkning, i Stand til at vise sit eget Køn den samme Kærlighed, Charme og Hengivenhed, som det modsatte Køn???

Dersom Svaret skulde blive benægtende, er der altsaa Muligheder for en Udvikling, hvis Maal jeg ganske vist ikke giver mig ud for at kende; men som bl. a. teoretisk kunde fortolkes saaledes, at de to Køn gik op i et højere Fremtidsvæsen, der i sig selv forenede de to seksuelle Principper i harmonisk Balance...

I et saadant Væsen vilde man finde en Genspejling af Mandens Vilje, Fantasi og Styrke forenet med Kvindens Skønhed, Ynde og Blidhed. Med andre Ord, en Harmonisering af Hjerte og Hjerne, Intuition og Intelligens, – hint kosmiske Væsen, som de gamle indiske Skrifter har hentydet til. (Se bl. a. Vishnu Purana, og vor egen Tidsalders mystiske Standardværk "The Secret Doctrine"!) af H. P. Blávatsky.

Paa dette Punkt vil den tænksomme Læser maaske sluttelig spørge: "Dersom Naturen virkelig skulde forberede saadanne mærkelige Hensigter, hvad vil der saa blive af den inderste, største, og mest gennemgribende af alle sjælelige Lykkefølelser, fra det Øjeblik de to kontrære seksuelle Poler er forenet i harmonisk Balance???

Jeg ved det ikke!

Men Hermes Trismegistus har indbefattet Kønsprincippet blandt de syv universelle Principper; følgeligt maa det blomstre i Former og Tilstande, og under en sjælelig Harmoni og Styrke, som ligger hinsides den menneskelige Fatteevne.

Jeg ønsker ikke nærmere at dvæle ved Ting, der ligger vor nuværende Viden saa fjern. Naar jeg i det hele taget har dristet mig til at berøre dem er Grundene følgende: 1) Fordi jeg føler, at Folkebevidstheden for Tiden staar paa et Udviklingstrin, hvor den nærmer sig Omvurderingerne af "mangt og meget". 2) For at henlede Opmærksomheden paa, at vi er omgivet af Fænomener og omdannende Kræfter, der fortjener saavel Videnskabens, som Psykologiens dybeste Opmærksomhed. 3) For at antyde at Kønsprincippet er saa dybtgaaende og fjerntrækkende, at hverken Okkultismen eller Videnskaben indbefatter dets Løsning i deres Bjerge af bindstærke Værker.

– Dagen nærmer sig, hvor en stor Autoritet vil afsløre os Felter af de kosmiske Principper og Love; skulde de samtidigt indbefatte Løsningen af det største af alle Mysterier, haaber jeg, at man maa være rede til at møde ham i den fordomsfrie, tolerante og upartiske Aand, som ene og alene aabner os Adgang til forøget indre og ydre Viden. –