Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1962/Årsskrift side 64
TRE TALER FRA ISLAND
 
Med Martinus tilladelse bringer vi efterfølgende oversættelse af tre taler, som blev holdt for ham på islandsk under hans rejse til sagaøen i september i år. Martinus var betænkelig ved at give os sin tilladelse, da al personlig hyldest er ham fremmed, men vi fandt, at mange venner af hans arbejde både her og i Norge og Sverige vil være glade ved at læse disse taler, der vidner om den kærlighed og forståelse, hvormed vore islandske venner omfatter både Martinus person og hans mission.
Erik Gerner Larsson.       
 
Velkomsttale til Martinus af skolebestyrer Erikur Sigurdsson, holdt før foredraget i Akureyri den 12. september:
 
"Kære Martinus!
Fra tidernes morgen har mennesker spekuleret over de store spørgsmål: "Hvem er jeg?", "Hvorfra kommer jeg?" og "Hvor går jeg hen?" Religionerne har forsøgt at besvare disse spørgsmål, hver på sin måde. Videnskaben har spekuleret over dem, men svarene, den gav, blev udflydende og vanskelige at fatte.
Til os er kommet en ejendommelig mand, som størstedelen af sit liv har arbejdet med disse spørgsmål og givet sandsynligere og mere intelligente svar på dem end de fleste andre. Disse svar er i samklang med religionernes inderste kerne eller det, som menneskehedens største ånder så som Buddha og Kristus har forkyndt. Denne mand er den danske livsvisdomsforkynder Martinus, som nu er kommet her til landet for fjerde gang. Martinus nærer stor kærlighed til Island og dets beboere. I disse få ord skal jeg ikke prøve at forklare Martinus anskuelser angående verdensaltet og menneskelivet, men kun påpege, at hele hans liv er i samklang med hans lære. Han forkynder godhed og kærlighed, og at verdensaltets udvikling følger bestemte love. Jeg har aldrig truffet en mand, som så synligt er indblæst åndelig kraft, og jeg anser ham for at være den mest fremragende personlighed, jeg nogen sinde har truffet.
Jeg har engang besøgt Martinus på hans åndsvidenskabelige institut på Mariendalsvej i København. Instituttet og dets omgivelser udstråler samme fred, godhed og harmoni, som Martinus selv. I aften vil Martinus holde et foredrag for os om livet efter døden. Kære Martinus! Jeg ønsker Dem rigtig hjerteligt velkommen!"
 
Pastor Arelius Nielsens velkomsttale til Martinus ved hans foredrag i en nybygget kirke i Reykjavik den 19. september:
 
"Kære Martinus!
Nu er den lyse sommernats poesi forbi på Island. Efteråret er kommet med sine skygger, sin kulde, sine byger, og snart har vi den lange sorte nat, den islandske "skammdegirnátt".
Fuglene, som i foråret kom fra fjerne lande, drager bort. Vi hører deres vingesus over vore hoveder i aftenskumringen, inden natten falder på. Sangene er forstummede, og ekkoet af deres røst siger:
"Skoven er øde,
blomsterne døde -
alt er forbi, forbi"
Men der er en anden verden, en verden uden et mørkt og vemodigt efterår. Der skinner sommersolen stadigt, der synger sangere, som ingen forårsstorme kan overdøve. Det er de ædle menneskers underfulde verden, hvor Guds ånd lever og giver evig sommer.
Du, kære Martinus, kommer til os fra dette evige forårsland, hvor sangene lyder, blomsterne smiler, og solen skinner. Der er intet land i vor verden som dette land, selv om vi har mange skønne lande som for eksempel dit eget dejlige Danmark, glædens og frihedens land. Nej, du kommer fra dette livets land, den evige ungdoms land, hvor du har vandret med dine mange kære venner og plukket blomster for at give dem til os med dine vise og kærlige ord.
På vejen over havet mødte du måske vandrefuglene, som har sagt farvel til de islandske fjelde, landskaber, som de elsker, og hvor de bygger deres reder sommeren lang i fredens og skønhedens rige under himlens blånende vidder. Men du så nordens liv med andre øjne. Du kom, da de gik. Og du vil bringe os den åndelige sommer, give os det Kosmos, som skaber sommer midt i mørket og døden og giver vinterens sne og kulde et genskin fra den lyse sankthansaften og det håb og den tro, som ikke kan dø i vore hjerter. Og du vil give os og bringe os livets rigdom fra den evige kærligheds kilde, som strømmer fra Guddommens hjerte. Du vil lære os om den gode Gud, som Jesus Kristus kaldte den himmelske Fader, og at vi er hans børn og ikke behøver at være bange, skønt mørket og kulden omringer os. Det er det sande evangelium.
Vi glæder os derfor til dit komme, det vil blive som det, vi kalder "Seimaranka" på islandsk. Måske kunne man kalde det "sommerdessert" på dansk og "indiansummer" på engelsk. I vore julehistorier fortælles der om konen, som bragte solskinnet ind i huset, hvor bygmesteren havde glemt at sætte vinduer. Du er ofte kommet i mine tanker som den mand, der bragte sandhedens og kærlighedens solskin til religionernes hus, hvor fordømmelsens mørke har gjort os alle sammen bange og grusomme i mange århundreder. Vi hilser dig med hjertelige lykønskninger og håber, at efterårsdagene i Island må bringe dig glæde, fred og lys fra Guds åsyn. Velkommen!"
 
Afskedstale den 20. september til Martinus af Gretar Fells, forhenværende præsident for det teosofiske samfund på Island.
 
"Kære Martinus!
Det er mig en stor glæde at være her til stede og deltage i en lille afskedsfest for dig. Jeg behøver ikke at bruge mange ord, for du ved jo, hvad jeg mener om dig og din gerning. Som vor fælles ven Einar Jonsson sagde, er du en af disse redningsplanker, som Gud fra tid til anden har kastet ud i det brusende livets hav. I Danmark, det smilende land, som dog måske alligevel kunne kaldes ortodoksiens og materialismens land, har mange benyttet sig af denne redningsplanke, og jeg tror, at flere og flere vil benytte sig af den i kommende tider og velsigne dit navn.
Jeg praler undertiden med, at jeg er den første her på Island, der opdagede dig. I hvert fald er jeg den første, der gjorde foranstaltninger til at få dig herop, og jeg tror, jeg er den eneste her på Island, der har holdt offentligt foredrag om dig og din lære. Siden da har jeg stiftet nærmere bekendtskab med dig, og du er blevet mig som en god og kær broder. Jeg kunne naturligvis sige mange smukke ting om dig og om dine mange kvalifikationer. Jeg kunne rose din klare hjerne, dit varme hjerte, din flydende veltalenhed, din humoristiske sans o.s.v. Men jeg ønsker kun at udtrykke min mening om dig i ét eneste ord, og det, håber jeg, siger det hele: Du er et "menneske". Ud fra din egen lære siger det ikke så lidt, og jeg tror, at mange er dig taknemmelig netop for det, at du har lært dem, hvad det betyder at være - et "menneske"! Farvel, kære ven! Velkommen igen til Island!"