Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I det forløbne år har esperantoafdelingen udsendt to nye udgivelser. Den ene er bogen »Blade af Guds billedbog«. Den er udsendt i samme udstyr som de øvrige bøger, og det er nr. 6 i serien. Den anden udgivelse er esperantobladet KOSMO, der første gang udsendtes i marts måned sidste år. Det er et kvartalsblad, og det redigeres efter samme retningslinier som det gamle danske månedsblad KOSMOS. Der er i øjeblikket omtrent 100 abonnenter spredt over hele jorden, og det må anses for at være et relativt højt antal, da der indtil nu praktisk taget kun har været tale om skriftlig kontakt; men det må alligevel forventes at abonnenttallet vil stige støt i de nærmeste år.

Hidtil er bøgerne blevet anmeldt i adskillige esperantoblade, og antallet af anmeldelserne nærmer sig de 150. Også bladet KOSMO er anmeldt adskillige steder, og i en stor del af anmeldelserne er der givet udtryk for stor forståelse og sympati for de bestræbelser, der udfoldes, og når den interesse, der herved er skabt, følges op med forøget aktivitet, bl. a. ved annoncering, vil der utvivlsomt i løbet af få år være en større stabil kreds med varig interesse for analyserne.

Som 7. bog i serien kommer »Den længst levende afgud«. Manuskriptet er sendt til sætteren, så den kan ventes at ligge færdig først i det nye år.

Vi har i flere år arbejdet stærkt på at få Logik og Livets Bog I oversat, så de kan udgives. De er nu begge så langt fremme, at vi for alvor kan gå igang med at udgive dem. Vi har imidlertid ikke med det samme turdet binde an med regulære udgaver af begge, og da oversættelsen af Livets Bog endnu ikke er helt færdig, vil den i første omgang udkomme som indsats i KOSMO. Oversættelsen af Logik er dog færdig, og den er sat igang, hvilket vil sige, at den kan ligge færdig hen på foråret. Først når disse to bøger er udgivet, kan vi sige, at der foreligger et virkeligt fundamentalt materiale på esperanto, og det er begivenheder, som der sikkert med rette kan stilles visse forventninger til, idet udgivelsen af de små bøger kun kan vække en interesse, men ingenlunde kan tilfredsstille den interesserede, der ønsker at kende verdensbilledets struktur. Et sådant behov kan kun tilfredsstilles af Logik og Livets Bog.

Også iår må opmærksomheden henledes på, at der meget stærkt mangler medarbejdere til forskellige opgaver. Der er f. eks. allerede foretaget en hel del oversættelser, hvoraf en del er foregået via esperanto. Før det er forsvarligt at udgive disse ting, må de nødvendigvis underkastes en omhyggelig kontrol for at se, om de er i overensstemmelse med originalerne. For at kontrollere denne overensstemmelse er det ikke nødvendigt, at man har så meget kendskab til det pågældende sprog, at man selv kan oversætte dertil. Det, der er nødvendigt, er, at man uden synderlige vanskeligheder forstår den pågældende tekst, og desuden, at man har et godt kendskab til analyserne. Kontrol af oversætternes sproglige formåen, udføres af mennesker, som har det pågældende sprog til modersmål.

Foruden til hovedsprogene engelsk, tysk og spansk, findes der oversættelser til østeuropæiske sprog som f. eks. tjekkisk og ungarsk. Der er imidlertid ikke kun brug for medarbejdere, der kan udføre et stykke arbejde på disse sprog. Lige så snart, der findes medarbejdere på eet eller andet sprog, vil det være muligt der at påbegynde en nyttig og ønskelig aktivitet, så man forstår heraf, at ethvert initiativ, der understøtter de bestræbelser, der er igang for at arbejde på nationale sprog, vil være særdeles velkomment.

En stor del af det praktiske arbejde med udførelsen af bøgerne har i flere år påhvilet typograf Bjørn Olsen, og hidtil har dette arbejde haft en foreløbig karakter, idet vi ikke har været i besiddelse af hele det udstyr, der var nødvendigt. Ved sidste årsskifte har Bjørn Olsen imidlertid etableret selvstændig virksomhed, og de maskiner og det øvrige udstyr, vi var i besiddelse af, er nu opstillet i denne virksomhed, og da Bjørn Olsen fortsat vil udføre de nødvendige arbejder for os, betyder det, at denne side af vor virksomhed nu endelig er kommet ind i de professionelle rammer, som er nødvendige for, at dette arbejde kan foregå på hensigtsmæssig vis.

De grundlæggende arbejder, som oversættelserne er, har siden begyndelsen været varetaget af vor mangeårige oversætter og medarbejder hr. Graversen; men for snart et års tid siden modtog vi den meget triste meddelelse, at han var afgået ved døden. Gennem det nære samarbejde, som vi nu har haft gennem mange år, kom vi til at holde meget af Graversen, og det betyder, at hans død er et stort personligt tab for os. For esperantoafdelingen har han været en uvurderlig hjælp. Han har oversat alle de hidtil udgivne bøger, og da han blev anset for at være landets bedste esperantooversætter, kan vi med sikkerhed sige, at de arbejder, han udførte, blev udsendt i et ulasteligt sprog. Uden Graversens hjælp ville det overhovedet ikke have været muligt for os at starte noget esperantoarbejde, og det er takket være hans dygtige undervisning, at vi nu selv er kommet så vidt, at vi kan videreføre det oversættelsesarbejde, han har lagt grunden til.

Esperantoafdelingens regnskab viser, at det er en ganske enestående indsats, der i det forløbne år er ydet for i form af løbende bidrag og gaver at give os de økonomiske midler i hænde, som er en absolut forudsætning for, at arbejdet kan finde sted. Vi vil derfor gerne her have lov til at udtrykke en dyb taknemmelighed for den hjælp, der på denne måde er ydet arbejdet, og samtidig for den tillid, der herved er vist os. Denne tillid forpligter os til at gøre vort yderste, dels for at udføre arbejde af så høj kvalitet som muligt, og dels til at organisere og tilrettelægge hele arbejdet på en sådan måde, at der er plads til en regulær arbejdsindsats for enhver, der har muligheder for at medvirke hertil. Tanken om at få udbygget den arbejdsmæssige indsats ligger os da også så stærkt på sinde, at vi ikke indtrængende nok kan opfordre til deltagelse heri. Da vi føler det som en pligt at gøre vort bedste for, at så mange mennesker som muligt kan stifte bekendtskab med Martinus' kosmiske analyser, håber vi, at det med stadig flere interesseredes bistand vil være muligt at fortsætte og udbygge arbejdet i det kommende år.

 

Som ovenfor nævnt er esperantobøgerne blevet flittigt anmeldt i blade fra mange forskellige egne af jorden, og det sker stadig. Den sidste anmeldelse har stået i augustnummeret af det japanske blad OOMOTO, og det er følgende anmeldelse af bogen »Blade af Guds billedbog«:

Denne bog er den 6., som er oversat til esperanto fra Martinus omfattende værker. I de allerede udkomne udgivelser har jeg konstateret, at forfatteren er een af de fremstående vise religionsudøvere, hvis intellekt er skabt, ikke gennem oplæring, men gennem intuition. Hans resonering er mere deduktiv end induktiv, men alligevel videnskabelig, logisk og indholdsrig. Han er med andre ord ikke religiøs på almindelig vis, han er filosof. I hans sind er fornuft og følelse i harmoni på forunderlig vis. Men i bogen »Blade af Guds billedbog« ser man, at han desuden har en digters rige fantasi.

Bogen består af 2 dele: Den første har den ovennævnte titel og den anden titlen »Pinseglans over livet«.

Den første del begynder med sætningen: »Selve livet, det være sig naturen, vore omgivelser såvel som os selv, kan udtrykkes som tilsammen udgørende Guds store billedbog. I denne bog tilkendegiver Guddommen sin evige eksistens og almagt, sin umådelige visdom og uendelige kærlighed«. På denne mægtige baggrund udvikler Martinus sin tesis om menneskeåndens evighed, og viser med symbolrige billeder fra naturen det særlige sammenspil, der er mellem sommermorgenen, sommerdagen og sommernatten. På denne måde er hele første del gennemlyst af hans poetiske fantasi og kosmologisk logiske konklusioner, som her harmonerer forunderligt med hinanden, skønt de synes modsætninger.

I den anden part »Pinseglans over livet« har poesien veget pladsen for hans sædvanlige logik. Han påstår, at verdensgenløsningens mål er at udvikle ethvert jordisk menneske til selvstændig oplevelse af den rene åndelige suverænitet. Det kan jeg personlig tilslutte mig i fuld udstrækning, og jeg tror uden forbehold, at den sandhed, hvormed Martinus søger at berede jordbunden for en forbindelse mellem materialisme og spiritualisme, i større og større udstrækning vil blive optaget som åndelig næring af de store folkemasser, efterhånden som den nye epoke skrider frem. Sandhedssøgere vil synes om at læse bogen, og takket være den elegante esperantooversættelse vil de nyde læsningen af dens ædle tankeindhold.

Den 6. bog i Martinus-serien er udkommet efter 2 års stilstand. Man må håbe, at der vil blive arbejdet aktivt med yderligere udgivelse.