Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Den 5. juni 1959 er det 25 år siden, Martinus erhvervede den grund ved Klint, Nykøbing Sjælland, hvorpå KOSMOS FERIEBY i dag er beliggende. For mange mennesker kan 25 år synes en lang tid, men for alle os, der har gjort disse år med og oplevet vor feriebys udvikling fra den dag, vi satte den første spade i jorden deroppe, plantede de første træer og byggede de første huse, synes den svundne tid kun kort. Dybt inde i os bærer vi på erindringer om en plet, der sin nøgenhed og omblæsthed til trods, udløste drømme i os som livet senere i rigt mål lod se dagens lys. Jeg vil ikke i denne korte mindeartikel give nogen beskrivelse af den næsten eksplosionsagtige udvikling, Kosmos Ferieby har været undergivet i disse 25 år, dertil er dens historie for kendt, nej, jeg ønsker blot med disse beskedne linier at give udtryk for den dybe glæde, jeg føler over at have været blandt de, der har været med til at omskabe denne dengang så øde plet til den vidunderlige smilende haveby, der i dag byder sine gæster velkommen, når den danske sommer er over os.

Medens vi i begyndelsen af feriebyens skabelse kun havde eet mål for øje, nemlig ønsket om at have et sted, hvor vi alle kunne mødes i vor ferie og lytte til Martinus tanker, medførte selve udviklingen, at vi i dag befinder os i den lykkelige situation at kunne give omkring 300 ældre eller af skæbnen hårdt ramte medborgere, en for dem lys og helbredsgivende ferie i den lange for- og eftersæson. Nær knyttet som jeg gennem årene har været til både opbygningen og administrationen af feriebyen, føler jeg det som en meget stor glæde i denne lille pro-jubilæumsartikel at kunne meddele, at vi netop nu har afsluttet forhandlingerne med »Foreningen for leddegigtramte og kronisk Syge« med det resultat, at ca. 100 af disse alvorligt ramte mennesker vil blive vore gæster i det kommende års for- og eftersæson. Føjer man til dette antal et stigende antal scleroseramte medborgere, står vi overfor den kendsgerning, at vor store ferieby i fremtiden vil være fuldt belagt fra midten af maj til midten af september og i alle tre feriefaser være et led i kampen for den humanisme, som Martinus arbejde udtrykker.

Hvert eneste af de svundne 25 år har betydet vækst og udvikling. Vanskeligheder har der været nok af, men de blev alle overvundne. Fra sagens side er feriebyen nu så udbygget, at den indtil videre tilfulde dækker det eksisterende behov. Medvirkende hertil har ikke mindst den store svenske indsats været. Med den kendte direktør for Hälsokostcentralen i Malmö, Sven Johansson i spidsen, har vore svenske venner fuldbyrdet skabelsen af deres afdeling på en sådan måde, at den er forbilledlig for enhver. Trods svær sygdom har Sven Johansson i den nu svundne sommer sat kronen på sin indsats, gennem opførelsen af ikke mindre end seks hypermoderne, fuldt monterede lejligheder i tilknytning til det allerede eksisterende og moderniserede »Svenskehus«. At denne fra alle sider beundrede udbygning er skænket vor Institution, vidner højt om vort arbejdes vækst i Sverige og om en offervilje helt på linie med den, vore danske venner har givet udtryk for fra feriebyens første dag.

Kosmos Ferieby har nu i højsæsonen plads til på det nærmeste 400 daglige gæster, af hvilke et stadigt voksende antal er udlændinge, hovedsageligt svenskere, men også nordmænd og islændinge. Omend livet på denne plads endnu ikke har nået den internationale standard vi drømmer om, så er det dog allerede nu så interskandinavisk, at det har vakt opsigt viden om. Thi alle disse mennesker kommer ikke alene for at holde ferie i vort blide sommerland, de kommer i langt højere grad for at lytte til de foredrag og den undervisning over Martinus kosmiske analyser, der finder sted i feriebyens beskedne foredragssal. Gennem alle de svundne år har det været denne undervisning, der har været feriebyens indre åndelige magnet. Den alene skyldes det, at feriebyen er vokset til det omfang, den i dag har, og den vil det skyldes, at den i fremtiden vil antage endnu større proportioner. Thi skjult bag sin ydre ramme er Kosmos Ferieby langt mere en skole i kosmologi end et feriested, og kun sjældent lykkes det i livet at føre en fysisk skabelse så nær op til det ideal, som var dens inderste forudsætning, som tilfældet her har været. Ved feriebyens påbegyndelse skrev Martinus i julinummeret af Kosmos 1934, følgende: »At gøre den til et hjemsted for alle fredelige impulser, for sand viden og menneskekundskab, tolerance og frihed, at gøre den til en medvirkende inspirationsbasis for udvikling af sand kærlighed til mennesker og dyr, til alt levende, er de forudsætninger, under hvilke dens begyndende skabelse nu er iværksat. Og hvis dens kommende beboere, gæster og besøgende, har den rette forståelse af indholdet af »Livets Bog«, »Kosmos« og de på disse faktorer hvilende foredrag og studiekrese, da vil feriebyen af sig selv blive et værdigt supplement til forannævnte bog, til udbredelsen af kendskabet til den ny store kosmiske verdensimpuls, til selve skabelsen af »en ny himmel og jord«, en ny kultur, i hvilken den bærende livsbetingelse ikke er penge, ikke er overklasse, ikke er trældom, men derimod udelukkende udgør en sollys atmosfære af en altoverstrålende skabeevne, kunst og kærlighed«.

– – –

25 år er nu gået, siden dette blev skrevet. Så langt menneskelig evne rækker, har vi søgt at leve op til de idealer, Martinus med sine ord gav udtryk for. Resultatet af vore anstrengelser er af en sådan art, at vi kan være dem bekendt. Vor ferieby er nu ikke alene en af landets største, den er også, og dette forekommer mig at være langt det vigtigste, respekteret og beundret langt udover vort eget lands grænser. Placeret i en af Danmarks skønneste egne, udgør den et levende monument over, hvad indbyrdes kærlighed, offervilje og tjenersind fremdeles formår at skabe i en verden, hvor had og indbyrdes ufordragelighed hersker til overmål. At den fremdeles vil vokse ved vi, – måtte det altid ske i den ånd, der har præget de svundne 25 år, til glæde for os selv – til ære for det verdensbillede, hvis forkyndelse er dens indre, bærende fundament.