Kosmos 1958/Årsskrift side 60
Tage Buch:
- et nyt blad
Den 1. marts 1958 udsendte esperanto-gruppen indenfor Martinus arbejde det første nummer af bladet KOSMO. Bladet har et smukt omslag med en hvid trekant på violet bund (symboler for henholdsvis Jeg«et og skabeevnen) og iøvrigt for hvert nummer skiftende billeder eller tegninger på denne baggrund.
– – –
Til det nye blad har en enkelt udlænding leveret et smukt bidrag i form af en anmeldelse af Martinus bog: »Blade af Guds Billedbog« og »Pinseglans over Livet«. Anmeldelsen er skrevet af den ungarske forfatter og filosof, Julio Baghy, der er født i 1891, og som – efter dr. L. Zamenhof – er Esperantos mest produktive forfatter. Under første verdenskrig var Baghy krigsfange i Sibirien, og om denne tid handler hans romaner »Ofrene« og »Den blodige Jord«. Foruden disse to romaner foreligger der fra Baghy's hånd flere andre romaner, digtsamlinger, dramaer og et stort antal noveller, – og alle disse værker er forfattet på Esperanto.
Under Esperantisternes verdenskongres i København i 1950 stiftede vi personligt bekendtskab med Julio Baghy, der – som anmeldelsen viser – har fattet stor interesse for Martinus kosmiske analyser og arbejde.
Anmeldelsen lyder:
Martinus er uden tvivl en af de mest betydningsfulde filosoffer i vor tid, hvor menneskeheden er delt mellem materialisme og spiritualisme. Hans værker viser, at han er et menneske med begge ben på jorden. Med sin logik, følelse og bevidste ærlighed stiller han timelighed og evighed i relief. Netop derfor er det ikke tilstrækkeligt at følge hans sætningers logiske sammenkædning; man må også åbne sin bevidsthed fuldstændigt. Hans lære belejrer det moderne intellekt, som er mættet med materialistiske doktriner, og den arbejder på for det indre syn at genoplive den sjette sans, som fører en hensygnende tilværelse i hans samtidige. Vor moderne tids kyniske skeptiker er ofte alt for opportunistisk, for ensporet til at meditere, og skammer sig endda ofte ved de følelser, som indgiver ham de tanker, der rækker ud over dagligdagen. Men det er ikke noget under. Den negative indflydelse af den kropstilbedende civilisation nedbryder hans kulturtrang og lammer hans forståelse for symboler, og derfor er hans lyst til at beskæftige sig med »loven om gensidighed« latent.
Martinus søger kun lydhørhed, opmærksomhed, for sin lære, men aldrig en blind tro på sine forklaringer. Han vil ikke fremstå som en moderne profet eller som religionsstifter. Han er en inspireret tjener, der som pioner forbereder vejen til udkrystalliseringen af en ny etik. Han benytter sig af logik og følelse, af videnskabelige påvisninger og udtryksfuldt rammende sætninger, af symptomer og fænomener, som alle i forening karakteriserer det kaotiske menneskeliv og mennesket selv, som kæmper i dette kaos. Af alle kræfter arbejder han på at lette den jordiske pilgrimsvandring for sine medmennesker og med logikken påvise, bevise, den fornuftsmæssige sammenhæng mellem den fysiske og den åndelige tilværelse.
Dette nye værk, som nu foreligger på Esperanto, indeholder to afsnit: »Blade af Guds Billedbog« og »Pinseglans over Livet«. Den første er en poetisk fortolkning af de symbolrige billeder, som findes i naturen en solfyldt sommerdag. Under læsningen har jeg fået indtryk af en digter og en filosof, som kæmper for at overgå hinanden. Poetisk udtryksrigdom og streng logik forsøger samtidig at henrive læseren og vække hans sjette sans for det indre lys. – I det andet afsnit er digteren ikke så fremtrædende, men sætter sin digteriske fantasi til side for den logiske filosof, som behandler sine teorier med strålende talent. Den kolde skeptiker kunne måske trække på skulderen og bemærke: »Fantasi og logik er modsatte funktioner«. Men man må konstatere, at der findes en vis form for logik i de mest dristige fantasier, og selv i den mest strenge og tørre form for videnskab findes der måske – fantasi. Netop denne gensidige indflydelse viser, at Martinus' stræben efter det høje mål: at skabe en forbindende hvælving mellem materialismens og spiritualismens to søjler, indeholder en faktisk realitet, nemlig den harmoniske helhed, som findes i universets love.
Jeg holder af Martinus' værker, thi foruden den nuancerige udtryksmåde, som vækker kunstnerisk nydelse i mig, er også hans klart facetterede tanker inspirerende; de jager skyggerne på flugt, hæver mit sind til optimismens højder og bestyrker mig i min tro på mit ideal: det menneskelige menneske.
På grund af de her nævnte årsager må jeg anbefale at se også denne bog af Martinus. På hver bogside stilles den poetiske skønhed og overbevisende logik karakteristisk i relief takket være den mesterligt klare oversættelse, det elegante sprog og flydende spontanitet, som yder oversætteren en fortjent ros; – – men man må ikke glemme, at for at forstå og få det fulde udbytte af bogen, må man fuldstændig åbne sin sjæl, hvis eksistens så ofte benægtes.
Julio Baghy,
Budapest.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige