Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1957/Årsskrift side 76
MARTINUS ÅNDSVIDEN­SKABE­LIGE INSTITUT
 
Vi skal i det følgende forsøge at give Dem et ganske kort overblik over den rent praktiske side af Martinus arbejde, som siden sin fremkomst i 1932 er vokset til en ret betydelig institution omfattende både forlag, ferieby, foredrags- og undervisningsarbejde, kulturfond etc. Vi vil også gerne gøre opmærksom på, at institutionen ikke på nogen som helst måde udtrykker en forening eller sekt, man kan blive medlem af, og at vort arbejde kun tjener ét formål: på absolut fri grund at give enhver interesseret indblik i de tanker og ideer, Martinus i sit hovedværk »LIVETS BOG« og i sine øvrige værker har givet udtryk for, og som ifølge hans eget ønske aldrig må gøres til genstand for nogen som helst af love og ceremonier begrænset sammenslutning. Med virkning fra 1. januar 1956 er MARTINUS ÅNDSVIDENSKABELIGE INSTITUT nu omdannet til en selvejende institution, der udelukkende har til formål at fremme den frie åndsvidenskabelige forskning og at udbrede kendskabet til dens resultater til gavn for åndeligt interesserede mennesker i alle lande.
 
LITTERATUR
Vi gør venligst enhver interesseret opmærksom på, at det faktisk er meget let at erhverve sig et komplet Martinus-bibliotek, idet samtlige vore bøger kan fås på konto med en udbetaling på 10 pct. og restbeløbet med et afdrag på 10 kr, pr. måned, uden at der af den grund løber ekstra udgifter på i form af renter eller lignende.
Ved henvendelse til vort kontor:
MARTINUS ÅNDSVIDENSKABELIGE INSTITUT
Mariendalsvej 94–96, København F.
Telf. GO 9280 mellem 9 og 16.
vil De kunne få alle yderligere oplysninger.
Martinus: Livets bog I
1. kapitel: Verdenssituationen. 2. kapitel: Det guddommelige skabeprincip. 3. kapitel: Den nye verdensimpuls. 4. kapitel: Et internationalt verdensrige under skabelse. 5. kapitel: Jordmenneskehedens modtagelighed for den nye verdensimpuls. 6. kapitel: Fra dyr til menneske. 7. kapitel: Grundenergierne og tilværelsesplanerne. 8. kapitel: Udvikling.
   Symbolerne: Symbol nr. 1: Jordklodens kosmiske stråleglans. Symbol nr. 2: Skabeprincippets impulser. Symbol nr. 3: Jordmenneskehedens bevidsthedskategorier. Symbol nr. 4: Intolerance. Symbol nr. 5: Vejen mod lyset. Symbol nr. 6: Den evige guddom og væsnernes sansebegavelse. Symbol nr. 7: Verdensenergiernes organisation og udviklingsstigen. Symbol nr. 8: Livets vej. Kosmiske udviklingsbaner. Desuden fremmedordforklaring til Livets bog.
   345 sider. Symbolerne trykt i flerfarvetryk på glittet papir.
   Pris: Indbundet kr. 50,00
Martinus: Livets bog II
9. kapitel: Loven for stoffernes reaktion. 10. kapitel: Jeg'ets evige kraftkilder. 11. kapitel: Tankeklimaer.
   Symbol nr. 9: Grundenergiernes kombination.
   440 sider.
   Pris: Indbundet kr. 50,00
Martinus: Livets bog III
12. kapitel: Livssubstanser.
   Symbol nr. 10: Kredsløbsprincippet. Symbol nr. 11: Livsmysteriets løsning.
   520 sider.
   Pris: Indbundet kr. 50,00
Martinus: Livets bog IV
13. kapitel: Det levende væsen.
   Symbol nr. 12: Livet og døden.
   556 sider.
   Pris: Indbundet kr. 50,00
Martinus: Livets bog V
14. kapitel: Det evige liv. (Det seksuelle mysterium).
   368 sider.
   Pris: Indbundet kr. 50,00
Martinus: Livets bog VI
Under udarbejdelse. Omhandler døden og livet i de åndelige verdener.
   Kan kun erhverves gennem subskription. Forlang oplysninger.
Martinus: Et internationalt verdensrige under skabelse eller menneskehedens sociale fremtidsskæbne
   Særtryk af Livets bogs fjerde kapitel.
   67 sider.
   Pris: Heftet kr. 2,50
Martinus: Logik
»Bogen »Logik« er beregnet som en håndbog for begyndere i forskningen af de evige problemer. Den befordrer udviklingen af evnen til at forstå mit hovedværk »Livets bog«. Den påpeger alt det materiale, der udelukkende er det moderne menneskes vej til virkelig forståelse af livet. Den er en urokkelig påvisning af, hvilken virkelig logisk slutning eller facit, der kan uddrages af det jordiske menneskes erfaringszone, med dens lidelser og besværligheder. At dette facit bliver i kontakt med de af de største vise udtalte sandheder, der tilsidst går op i verdensaltets generalfacit: »Alt er såre godt«, kan jo kun virke inspirerende på den søgende, navnlig da bogen ikke i noget tilfælde er baseret på blinde påstande, men udelukkende kun udtrykker sammenhængende, logiske følgeslutninger, der kan efterforskes og kontrolleres af den virkeligt intellektuelle og upartiske læser eller sandhedssøger«. (Af bogens indledning).
   257 sider.
   Pris: Uindbundet kr. 12,00 Indbundet kr. 15,00. Luksus kr. 18,00.
Martinus: Omkring min missions fødsel
Måske den interessanteste bog, der nogensinde er skrevet, fordi vi i den er stillet overfor en førstehåndsberetning om den oplevelse, der førte til skabelsen af Martinus' livsværk. Enhver, der blot har den mindste interesse for de kræfter, der er de bærende bag hele vor fysiske tilværelse, bør for sin egen skyld læse denne beretning, der simpelthen er uden sidestykke.
   70 sider.
   Pris: Indbundet kr. 5,75.
 
KONTAKTBREVE
Denne specielle afdeling opstod som svar på et fra mange sider udtalt ønske om at få gennemgået Martinus tanker på en populær måde og i relation til det daglige liv. Vi overdriver ikke, når vi skriver, at denne afdeling på en måde er den mest populære af samtlige vore afdelinger, derom vidner de mange breve, vi modtager året rundt. Grunden hertil er ikke alene den, at brevene indeholder interessante analyser, men også den, at de ligesom er intime budbringere mellem os og de mange, der modtager dem. Utallige mennesker modtager aldrig breve, der lyser op i det daglige liv. Det gør disse breve, der hveranden lørdag sendes direkte til sin modtager med en kærlig hilsen fra sagens centrum. Prøv at forlange et tilsendt – måske er det lige netop den form for kontakt med os, der tiltaler Dem mest.
   Pris: 5,00 kr. pr. måned.
Martinus: Paaske
Næppe nogen begivenhed i verdenshistorien har haft større betydning for det enkelte menneske på jordklodens vestlige halvkugle end den, der for snart to årtusinder siden fandt sted på Golgatha. I sin lille bog »Påske« giver Martinus et billede af denne begivenhed af hidtil ukendt skønhed.
   71 sider.
   Pris: Indbundet kr. 6,50
Martinus: Den ideelle føde
Måske den skarpeste udredning af de inderste årsager til den stadigt tiltagende sygelighed, der nogen sinde er givet. Har man een gang læst »Den ideelle føde«, vil enhver illusion om at kunne nærme sig et højere mentalt eller kulturelt trin uden at ændre sine fra dyreriget nedarvede, primitive ernæringsvaner for stedse være fjernede fra ens bevidsthed.
   91 sider.
   Pris: Indbundet kr. 6,50.
Martinus: Den længstlevende afgud
Man kunne med rette kalde denne lille bog for »Bogen for den religiøse tvivler«, idet den udelukkende henvender sig til alle dem, der er vokset ud af den trøst, som troen på sakramenter og dåbshandlinger formår at give den, der endnu er i kontakt med disse realiteter. »Den længstlevende afgud« viser vejen frem til en gudsdyrkelse, som er helt blottet for suggererende ceremonier, samtidig med, at den forsvarer disse ceremoniers eksistens og betydning for de trin, til hvem de oprindelig blev bestemt. Begreber som »nåde« og »syndernes forladelse« får her deres naturlige forklaring samtidig med, at deres begrænsning påvises, ligesom bogen specielt påviser, hvorledes man selv er den »afgud«, man sidst holder op med at dyrke eller tilbede. »Den længstlevende afgud« er en højst usædvanlig bog.
   128 sider.
   Pris: Indbundet kr. 7,50.
Martinus: Menneskeheden og verdensbilledet
Den helt ideelle bog for den, der ønsker at stifte bekendtskab med Martinus' verdensbillede. I 69 korte kapitler giver Martinus en knivskarp analyse af årsagen til den nuværende religiøse krisetilstand og påviser med urokkelig sikkerhed, at fremtidens mennesker religiøst kun kan tilfredsstilles igennem et verdensbillede, der ikke alene taler til deres følelse, men også til deres voksende intelligens og intuition.
   150 sider.
   Pris: Indbundet kr. 8,50
Martinus: Bisættelse
En fundamental og i sin natur enestående analyse af ligbrændingsproblemet. En revolutionerende bog, som på een og samme tid viser det forkastelige i at lade sit lig brænde, samtidig med at det viser vej frem til en bisættelsesmetode, der helt er i overensstemmelse med livets love og med det udviklede menneskes længsel efter skønhed og humanitet. »Bisættelse« er en bog, der gør døden og alt, hvad der er forbundet med den, til en lysets kultus. Med den har Martinus skabt grundlaget for en revolution indenfor vort begravelsesvæsen, – en revolution, der uundgåeligt vil komme.
   204 kapitler. 264 sider.
   Pris: Indbundet kr. 12,50
E. Gerner Larsson: Martinus – en introduktion
På 120 sider giver Gerner Larsson læseren et kortfattet indblik i Martinus' verdensbillede, således at han får en chance for at tage stilling til, om dette verdensbillede er det, han søger eller ej. Derudover giver bogen en mængde værdifulde oplysninger om Martinus' arbejde, litteratur etc. – den er virkelig en introduktion til en stor åndelig bevægelse.
   Pris: Indbundet kr. 8,00. Uindbundet kr. 3,00.
E. Gerner Larsson: Kursus i Martinus' åndsvidenskab
En koncentreret indføring i Martinus' verdensbillede på ialt ca. 400 sider. Værket er opdelt i 6 hovedafsnit og indeholder, foruden en række meget smukke illustrationer, ialt 31 farvelagte symboler af Martinus.
   Foruden at udgøre den hidtil mest omfattende indføring i Martinus' tanker, er værket beregnet på at skulle være grundbog for private studiekrese. Takket være et så stort salg, at det meget kostbare klichémateriale nu er betalt, er vi i stand til at sælge dette enestående værk i en 2 binds luksusudgave for kr. 100,00, samt en meget stærk 2 binds »arbejdsudgave« for kr. 75,00.
 
FOREDRAG
I tiden september–maj er der foredrag hver mandag aften kl. 8 i institutets sal, Mariendalsvej 94–96, F.
Foredragsholdere:
Martinus
Mogens Møller
Arne Krogh og
Benjamin Saxe.
Mogens Møller holder foredrag i følgende byer: Nykøbing F., Odense, Århus, Ålborg, Randers, Skive, Herning, Horsens, Esbjerg, Varde og Kolding. Derudover gives der nu planmæssig undervisning i de svenske byer: Stockholm, Göteborg, Skara, Jönköping og Malmö.
 
»MARTINUS' KULTURFOND«
Det hænder jævnligt, at mennesker spørger om, hvordan det er lykkedes Martinus at føre sit arbejde frem, rent økonomisk. Svaret herpå er det ganske enkle, at der, lige fra det øjeblik Martinus havde den åndelige oplevelse, hvorpå hans arbejde beror, har stået kærlige mennesker omkring ham, som har hjulpet ham med at løse de opgaver, der efterhånden opstod. I 1951 dannede en omfattende gruppe indenfor sagen et fond, som fik navnet »Martinus' Kulturfond« og som, under ledelse af afdelingschef i Frederiksberg Kommune cand. jur. Eigil Hansen, modtager og administrerer enhver understøttelse til Martinus. Takket være dette fond har Martinus selv og hans nærmeste medarbejdere kunnet vie hele deres tid til de opgaver, sagens stærke vækst kræver løst. Det ville ligeledes være helt umuligt for sagen at løse de med rentenydernes forbundne økonomiske problemer – det drejer sig her om ca. 300 økonomisk vanskeligt stillede medborgere – om ikke fonden eksisterede. Sagens liv og vækst er derfor i høj grad afhængig af denne fond, som uafhængig af Martinus og på absolut frivillig grund er opstået som en naturlig virkning af de tanker, Martinus i sit livsværk har givet udtryk for. Ønsker De at være med i dette fond, beder vi Dem godhedsfuldt sætte Dem i forbindelse med afdelingschef Eigil Hansen, Grøndalsvej 10, København F., der med glæde vil give Dem enhver yderligere oplysning.
 
KOSMOS FERIEBY
ligger ved kysten i den nordvestlig del af Sjælland, og formålet med den er, at åndeligt beslægtede mennesker her skal kunne tilbringe ferietiden sammen i en skøn natur, i et indbyrdes forhold af frisindethed, tolerance og sympati, og samtidig have mulighed for at studere Martinus' kosmiske analyser.
Feriebyen består af 2 enetagers pavilloner og mere end 50 sommerhuse, som kan udlejes, når de ikke benyttes af ejerne. Pavillonerne består af selvstændige lejligheder med køkken, og til feriebyen hører et gartneri og en lille butik, hvor alle nødvendige varer kan fås.
Denne store ferieby er hovedsagelig bygget ved frivillig arbejdskraft fra sagens interesserede. Initiativet kom fra Martinus' sekretær Erik Gerner Larsson, der ved utrættelig energi har formået at skabe det rene golde sand om til rigtbærende gartnerjord, som forsyner feriebyen med friske grøntsager.
Om sommeren tales der i feriebyens foredragssal tre til fire gange om ugen.
Før den første sæson i KOSMOS skrev Martinus i sit tidsskrift af samme navn:
»Det er mit absolutte ønske, at feriebyens gæster viser den samme tolerance, sympati og forståelse til såvel de ikke interesserede som til de interesserede i åndsforskningen, og yderligere på enhver tænkelig måde gør sig umage for kun at se de lyse sider ved hinandens fremtræden. Absolut kun på denne måde alene kan samværet i feriebyen blive af en sådan renhed og harmoni, at dets atmosfære kan føles af alle som en behagelig hvile, fred og ro og dermed blive inspirationsbasis for alt, hvad der er ædelt, skønt og kærligt.«
Her skal man altså kunne holde ferie, ikke alene fra det daglige arbejde, men også fra den almindelige daglige tænke- og handlemåde, og alle er velkomne.
Ved henvendelse til vort kontor:
MARTINUS ÅNDSVIDENSKABELIGE INSTITUT
Mariendalsvej 94–96, København F.
Telf. GO 9280 mellem 9 og 16.
vil De kunne få alle yderligere oplysninger.