Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Fast Rubrik for en fortsættende Fortolkning eller Uddybning af Livets Bog, ledsaget med eventuelle Hjælpesymboler
af Martinus.

(Fortsat).

Som jeg paapegede i forrige Nummer, er Fortalen til Livets Bog tilpasset til det færdige eller samlede Værk. Men da dette endnu ikke foreligger, men kun første Bind, har det været og er fremdeles vanskeligt for mange Mennesker straks at kunne acceptere Fortalen eller undgaa at være skeptisk.

Af forskellige Grunde, som jeg ogsaa paapegede i samme Nummer, kan dette igen blive Aarsag til Udløsning af Indignation eller Intolerance hos visse Kategorier af Mennesker. Men der findes ogsaa Mennesker, der selv om de ikke har Tendenser til Uvilje mod andres Opfattelse eller Mening om Livet, ja maaske endog har en virkelig god Villie til gerne at ville modtage denne, men som trods denne Omstændighed alligevel ikke kan acceptere Fortalen til Livets Bog. Dette er navnlig saadanne Personer, der paa det materielle Omraade er fremragende intelligensudviklede, men endnu kun i mindre Grad eller slet ikke har været i Berøring med aandelige eller okkulte Erfaringer og derfor heller ikke kan være intelligensudviklede paa disse Felter. For saadanne Væsener bliver enhver aandelig eller okkult Beretning, der ligger forlangt forude for deres vante intelligensmæssige Gebeter som Følge heraf let fantastisk. Og jo mere ukendt med aandsvidenskabelig eller okkult Literatur, de nævnte Væsener er, desto mere fantastisk virker Fortalen paa deres Opfattelse og Sind. Disse Væsener er ikke særlig intolerante, men har altsaa kun Evne til at acceptere den autoriserede materielle Viden, medens de derimod indtil en vis Grad er nødsaget til kun at kunne opfatte aandelig Viden som Naivitet eller ligefrem Overtro. Saadanne Væsener vil ofte være at finde blandt fremragende materialistiske Videnskabsmænd, Forfattere, Journalister o. s. v., hvis Udtalelser og afgørende Dom for mange betragtes som Autoritet.

Man vil altsaa her kunne forstaa, at denne Dom i absolut Forstand ikke paa nogen som helst Maade kan være nogen retmæssig Autoritet paa aandelige Felter, ligegyldigt hvor meget disse Væsener saa end maatte høre ind under Prædikatet "Akademikere". Fordi en Mand er Doktor i Filosofi er han jo ikke Ekspert i Telepati eller Tankeoverføring, eller fordi han er Professor i Kemi, er han jo absolut ikke nogen Autoritet i Psykometri eller Clairvoyance. Nævnte Autoritet kan naturligvis kun ejes af den Person, der har disse Evner, ganske uafhængigt af hvor beskeden en social Stilling han saa end maatte indtage.

Den begyndende Sandhedssøger maa saaledes vænne sig til at være uafhængig af den materielle Videnskabs Dom og "Autoritet" paa aandsvidenskabelige Felter, thi i modsat Fald kan han jo ikke naa ud over den materielle Grænse, før Videnskaben engang er naaet ud over denne. Men det maa her bemærkes, at Videnskaben er i stærk Udvikling i Retning mod det Psykiske og paa mange Felter allerede er naaet frem til den fysiske Verdens Grænse, og at det saaledes kun er Tidsspørgsmaal, naar den begynder at bevæge sig indenfor de okkulte Omraader. Men foreløbig er den endnu ikke kommen over nævnte Grænse. Og det er derfor ganske naturligt, at de førnævnte Væsener maa betragte Fortalen til Livets Bog med en vis Skepsis. Det, den udtrykker, kan jo ikke dokumenteres hverken ved Hjælp af Mikroskop eller Teleskop, kan ikke maales eller vejes ved Hjælp af fysiske Maal eller Vægte.

Jeg har jo i Fortalen været nødt til at berette om Omstændigheder, der blev udløsende for den begyndende Skabelse af Livets Bog. Jeg maatte saaledes berette om de Kendsgerninger, som forud fandt Sted, nemlig at jeg gentagne Gange blev indhyllet i stærke okkulte eller overfysiske Lysfænomener eller "Ilddaabe", og at disse udløste hidtil uvirksomme eller latente Sanser i mig, saaledes at jeg lidt efter lidt kom til at staa overfor en helt ny Sansehorisont, en Horisont der laa ganske hinsides den vante fysiske Verden. Jeg saa ikke alene ligesom andre Mennesker med fysiske Øjne i Kraft af Sollyset, men jeg saa ogsaa med aandelige Øjne i Kraft af aandeligt Lys. Da al aandelig Energi er af kolossale Dimensioner i Forhold til fysisk Energi, blev den ny Sansehorisont ogsaa i Forhold til den fysiske af tilsvarende Dimensioner. Og det er denne min Beretning om den ny Sansehorisont, eller det jeg nu kunde se, og de Evner jeg havde faaet, der blev det vanskeligste Punkt for den begyndende Læser af Livets Bog. Ja, for nogle endog saa vanskeligt, at det foreløbig blev uoverstigelig, idet de umuligt kunde opfatte Problemerne som Sandhed, hvorved den videre Læsning af samme Bog dermed naturligvis var uden Interesse.

Hvis jeg i Forvejen havde skrevet et Værk om det levende Væsens gradvise Sanseudvikling fra primitive Former hos de laverestaaende Dyr til de Former, hvorunder de fremtræder hos det intellektuelt udviklede Menneske og den videre Fortsættelse heraf, og der fremført Eksempler eller Kendsgerninger fra Biblen og det daglige Liv, der var analog med min egen oplevede Tilstand, vilde Sagen have stillet sig ganske anderledes. Da vilde Problemerne have været mere acceptable. Men da en saadan Belysning af Sanseudviklingen jo faar sine specielle Kapitler i selve Livets Bog, kunde jeg selvfølgelig ikke gaa i Detailler med de nævnte Problemer i Fortalen, men har maattet indskrænke mig til at berette de nøgne Kendsgerninger uden særlige Kommentarer ganske uafhængigt af, hvor usandsynlige de paa denne Maade saa end maatte tage sig ud, uafhængigt af hvor stor Skepsis de saa end maatte afføde, stolende paa, at naar det færdige Værk foreligger, da at have retfærdiggjort min Beretning eller paavist min Tilstands Rigtighed.

At Manifestationen af de enkelte Bind af Livets Bog er af et saadant Omfang, at de kun kan udgives med Aars Mellemrum, gør jo ikke Sagen bedre, i Særdeleshed saalænge der endnu hovedsageligt kun er udgivet selve Fortalen og Indledningen eller det første Bind. Dette har da ogsaa bevirket, at nævnte Bind naturligvis kun bliver læst af de Mennesker, der er saa aandeligt udviklede, at de ikke har ladet sig afskrække af Fortalen, men dristigt arbejdet sig gennem denne til det virkelige Studium, der i Realiteten først begynder med Indledningen.

Fortalen er saaledes en Realitet ved Livets Bog, der naturligvis først faar sin Retfærdiggørelse og fulde Berettigelse, naar de endnu ufærdige Bind af Livets Bog kommer til at foreligge, idet den jo udgør en Slags Overture til hele det samlede Værk.

Da de nævnte Bind kommer til at indeholde saa store Analyser som Verdensaltets Grundanalyser, og jeg i Fortalen har været nødt til at nævne dette, og ydermere været nødsaget til at erklære, at denne Analysering fremtræder i Kraft af min egen Selvoplevelse og ikke ved nogen som helst Form for Studium eller Tilegnelse af Viden fra Bøger eller andre Væsener, er det forstaaeligt, at visse Væsener naturligvis paa Forhaand kun er i Stand til at mene, at jeg her er behersket af Forfængelighed, og at mine Udtalelser er Udtryk for Hovmod for ikke at sige "Storhedsvanvid". For at forhindre denne for de paagældende Læsere uheldige Opfattelse og for at hjælpe dem frem til det begyndende Studium af Livet, der begynder med Indledningen, skal jeg i det næste Nummer af "Kosmos" gaa over til at uddybe de saa vanskeligt acceptable sværeste Punkter i Fortalen, og haaber derved at kunne bringe Læserne i Kontakt med de virkelige Fakta, saa de kan faa den Glæde og Inspiration, som den virkelige og uhildede Forstaaelse af Fortalen i sin Natur har Evne til at bringe.