Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Fredag den 26. oktober 1956 startede den første studiekreds over Martinus kosmiske analyser i Vancouver i Canada under ledelse af vor unge dansk-canadiske medarbejder Diane Jansen. Vi synes, at denne dato bør nævnes, fordi der bag den ligger et ualmindeligt målbevidst arbejde. Siden sin pure ungdom har Diane Jansen studeret Martinus arbejde, først her i Danmark og senere i Canada. Udover et meget krævende arbejde som sygeplejerske, har Diane Jansen, som forlængst både taler og skriver engelsk flydende, sammen med canadiske venner påtaget sig en meget omfattende korrekturlæsning af vore engelske oversættelser, så vore læsere vil forstå, at gruppen i Vancouver har fået sig en endog meget energisk leder. Vi har bedt hende sende os en lille hilsen i form af et svar på, hvad Martinus' arbejde har betydet for hende. Her er hendes hilsen og svar:

Redaktionen af KOSMOS har spurgt mig, hvad Martinus' åndsvidenskab har betydet for mig, hvilken indflydelse den har haft på mit liv?

– – –

Ja, her er en mærkelig ting! Man ved nøjagtig, hvilken indflydelse Martinus' kosmiske analyser har haft på ens sjælelige liv, men når man skal udtrykke det i ord, er det næsten umuligt at give udtryk for deres fulde betydning. For det er, ligesom ord ikke kan dække den store forandring, der sker i ens sjæleliv, når man har lært at forstå Martinus' tanker tilbunds. Måske kan jeg bedst give udtryk for, hvad Martinus' vidunderlige verdensbillede har betydet for mig i det lille, kendte ordsprog; vi alle sikkert har anvendt mere end én gang i vort liv: »Hvis du ikke har dit gode helbred, har du intet. Penge hjælper dig ikke!«

Jeg vil tillade mig at omskrive dette ordsprog lidt. Du kan have penge og et strålende helbred, men kender du ikke tilværelsens kosmiske side, – har du absolut intet! Du kan stråle af sundhed, prale af, at du aldrig har været syg, og du kan være det rigeste menneske på jorden, men hvis du derudover aldrig har haft den store lykke at møde en virkeligt dybtgående kosmologi på din vej og følt dens tanker gro i din sjæl, da hører du, uden at du selv ved af det, til blandt de fattigste på jorden.

I dag lever der et kosmisk bevidst menneske iblandt os. Et menneske, som kun er kommet for at skænke dig den kostbareste gave, der gives, – og du kender ham ikke, derfor ejer du i mine øjne intet! Nu vil du spørge mig, hvilken forskel det gør på dit liv at kende Martinus' tanker og forstå dem, – og leve et liv uden at kende ham? Og her kan jeg bedst svare dig ved at spørge: »Hvad ville vor verden være uden skønne, duftende blomster? Uden den vidunderlige musik vore store komponister har skænket os? Ville vor sommer være fuldkommen, om vi ikke havde den strålende sol til at kærtegne os?

Hvor frygtelig kold og trist ville verden ikke være at leve i, om blomsterne, musiken og den varmende, livgivende sol forsvandt? Og netop sådan føles forskellen for de mennesker, der har prøvet at leve deres liv uden kendskab til Martinus' kosmologi, men som nu kender den og år for år føler den gro i deres sind!

Uden denne viden – en kold og trist verden! En verden fuld af ulykker og meningsløse hårde skæbner, en verden i kulminerende gemenhed, indbyrdes råhed, – et mareridt af altgennemtrængende ondskab! Med Martinus' viden og indsigt – en verden af guddommelig ligevægt og retfærdighed, en verden, der i alt bekræfter alle fortidige Vises dybe sandheder, – men også en verden, der har denne nye kærlighedsvidenskab behov, som aldrig før i jordens historie.

– – –

»Det var en vidunderlig oplevelse at møde Diane Jansen i Vancouvers lufthavn, januar 1956. Gennem instituttet på Mariendalsvej havde jeg fået hendes adresse, men kendte hende dog kun gennem 2-3 måneders korrespondance. Hun gav mig en uforglemmelig kærlig modtagelse, en modtagelse, som jeg kun tror en ægte Martinus-discipel kan give en fremmed. Sammen med sin veninde Muriel Livingstone har disse to været så vidunderlige »skytsengle«, som en »canadian-baby« overhovedet kan ønske sig.

Naturen her er fantastisk smuk, og takket være mit studium af »Livets Bog«, der har givet mig svar på alle de »hvorfor«er, der før pinte mig, har »omplantningen« til Canada været næsten smertefri. Jeg ved, at jeg aldrig vil kunne takke Martinus nok for, hvad han igennem sit livsværk og sin personlige kærlighed har betydet for mig. I Danmark var det mine lykkeligste timer, når jeg lyttede til hans foredrag, og herovre er det, som om hans kærlige ånd, igennem Diane Jansens omsorg for mig, stadig følger og beskytter mig. Måtte vi dog blot få lov til at beholde ham iblandt os i mange, mange år endnu!«