Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1955/Årsskrift
Da tidsskriftet KOSMOS, hvis første nummer udkom den 1ste april 1933, i januar 1955 afløstes af vore KONTAKTBREVE, skyldtes det, som dengang meddelt, at vi simpelthen ikke magtede at opretholde begge disse organer. Vi valgte at bevare KONTAKTBREVENE, fordi vi fandt, at udviklingen var løbet fra små tidsskrifter, og vi har kun haft glæde af denne beslutning, idet den kreds, der modtager KONTAKTBREVENE både her og i Sverige, er i fortsat vækst og forlængst har passeret det antal, der tidligere modtog vort tidsskrift.
Men vi opgav ikke drømmen om KOSMOS' fortsatte beståen! Det årsskrift, vi her har den glæde at udsende, repræsenterer i virkeligheden denne drøm. Når tiden engang er moden, og vort arbejde er blevet så omfattende, at det formår at bære udgivelsen af et så kostbart tidsskrift, vil KOSMOS genopstå påny. Indtil da håber vi hvert år at kunne lade bladet genopstå som årsskrift, og håber på denne måde at kunne bringe hver eneste interesseret i Martinus' arbejde denne sidste hilsen fra året, der svandt.
Året 1956 tegner sig meget lyst for os. Bag os ligger de svære skabelsens år, i hvilke sagens grove fundament er blevet til. Den 24. marts 1956 er det 35 år siden, Martinus havde den åndelige oplevelse, der udgør baggrunden for alt det, der siden er hændt. Fem syvårige kredsløb er da fuldbyrdet, og vi vil stå ved begyndelsen til et sjette, om hvilket vi allerede ved, at vi med det står overfor en udvikling, der vil føre Martinus' tanker udover den ganske verden, hvor behovet for at lære disse tanker at kende nu er meget stort.
Det er i vor kamp for at løse alle de opgaver, som dette behov lægger på vore skuldre, at vi påkalder alle vore venners hjælp og støtte! Martinus' arbejde udgør ingen organiseret forening og vil aldrig komme til at gøre det. Det hviler udelukkende på frie mænds og kvinders vilje til i indbyrdes kærlighed at hjælpe Martinus til at fuldbyrde den mission, han igennem sin store åndelige oplevelse blev betroet af det forsyn, vi alle bekender os til. Dybest set har Martinus kun haft een opgave med sit liv, den at fuldbyrde skabelsen af det kosmiske verdensbillede, han igennem sin åndelige oplevelse blev bevidst i. Denne opgave nærmer sig nu sin fuldendelse. Vor opgave er det at hjælpe ham til at bringe dette universelle verdensbillede, dette det største defensorat for sand kristendom, der nogen sinde er skabt, til enhver, for hvem det kan betyde nyt livsmod og ny tillid til, at livet har en dybere og skønnere mening end den, en rent overfladisk vurdering tyder på. At hjælpe Martinus til at løse denne opgave er vor mission, og at fuldbyrde den betyder ikke alene en positiv indsats til gavn for hele menneskeheden, det betyder også, at vort eget liv derigennem får den indre rigdom og fylde, der er dets dybeste bestemmelse.
 
 
BEHRNDT BOGTRYK . KØBENHAVN 1955