Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Menneskeheden verden over lever i dag i en sand heksedans omkring dyrkelsen eller tilbedelsen af guldkalven, hvilket vil sige, dyrkelsen af "penge". Denne hedenske afgud er den nuværende verdenskulturs sande tilbedelsesobjekt. Den, der kan tilegne sig størst rigdom, de største besiddelser, den største monopolisering af livsgoderne, står højest i denne guldkalvs-religion. Enhver krøsus er ypperstepræst i nævnte religion, ligesom børser og banker er denne religions fornemste templer eller helligdomme. Og nu har denne hedenske verdensreligion erobret den totale magt over menneskeheden. Den har bundet alle dens enkelte individer i fysiske og mentale slavelænker. Overklassen såvel som underklassen er lænkede til guldkalvens terræner, de undertrykte for at erhverve guld for i det hele taget at kunne eksistere, og overklassen eller magthaverne må erhverve guld for at kunne bevare deres besiddelser og forøge deres magt. Imedens går det virkelige liv, den virkeligere højere verden, de alle lever i, totalt uænset forbi dem. Af deres tekniske viden og kunnen tvinges de til at ofre til guldguden. De standser ikke op og ser, hvad det er, de i virkeligheden lever i, og hvad det er, der sker omkring dem.

Midt i denne ragnaroks- eller dommedagsepoke arbejder også andre kræfter. Disse viser, at der eksisterer et helt andet mål med menneskene end en sorgens og lidelsens epoke, ligesom der også igennem verdensgenløsningens store vise er forkyndt menneskene en kommende lysets epoke, en "Ny himmel og jord, i hvilken retfærdigheden bor". Fundamentet for denne nye epoke er yderligere igennem Kristus præciseret meget klart, der hvor han siger: "Men talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære eder alle ting og minde eder om alle ting, som jeg har sagt eder." Da "ånd" er det samme som "bevidsthed", og bevidsthed er tanker, og tanker igen i sin højeste fremtræden er viden, vil "talsmanden, den Hellige Ånd" således ikke være nogen person, men en hellig viden. Men en viden kan kun være hellig der, hvor den er absolut sandhed. Kristi ord vil således i virkeligheden udtrykke, at den absolutte sandhed skal komme til menneskene. Igennem den skal de komme til at forstå alt, hvad de ikke tidligere har forstået. Det er altså den absolutte sandhed om Gud, den absolutte sandhed om livet og verdensaltet, de skal komme til at forstå. Løsningen på livets mysterium skal altså blive åbenbaret for menneskeheden og derved blive dens endelige og absolutte frelse fra mørket.

Med hensyn til opfyldelsen af denne forjættelse er menneskene allerede nået et godt stykke fremad. Hele den materialistiske videnskab er jo baseret på selve sandheden om materien, stoffet og kraften. Og her lever menneskene i et stort område på de absolutte kendsgerninger, hvilket vil sige på en viden, der ikke kan omstødes. Og det er denne viden, der har sat menneskene i stand til både at veje og måle stjernernes gang og lysets hastighed. Den samme viden har givet dem evne til at skabe vældige kraftmaskiner, hvorved de er blevet i stand til at lade materien arbejde for sig. Med de moderne befordringsmidler er overvindelsen af jordens afstande næsten kun for bagateller at regne. Hertil kommer så radio, fjernsyn, atomkraft og andre bølgelængder eller stråleformige materier. Hele denne store udvidelse af bevidsthed og magt, hvorved man i virkeligheden kan gøre hele den materielle verden til et paradis, er udelukkende baseret på absolut eller konkret viden, altså på den virkelige sandhed om materien. Den virkelige sandhed er igen det samme som "hellig viden", der atter igen er det samme som "Den Hellige Ånd". Menneskene er nået frem til i deres forhold til den fysiske materie, at blive ledet af "Den Hellige Ånd".

Når menneskene har en sådan høj viden på det materielle område, hvorfor bliver da deres samliv så forfærdelig, som tilfældet er, med krige og rygte om krige eller dette "Alle er i krig med alle"? - Svaret herpå kan kun blive dette, at nævnte samlivs fuldkommenhed kun kan skabes ved hjælp af en anden form for viden end kendskabet til den fysiske materie. At man ved, hvor langt der er til solen, eller man kender lysets hastighed eller dette, at en ting vejer så og så meget, at den er blå, gul eller grøn etc. fortæller jo ikke noget om, at man ikke skal stjæle, lyve eller bedrage, at man ikke skal myrde, hævne eller hade. Man kan således være et fremragende geni i viden om den fysiske materie uden at have nogen særlig viden med hensyn til den virkelige sandhed eller konkret viden om, hvorledes forholdet til sin næste skal være. Her er menneskene ikke nået ind til den virkelige Hellige Ånd eller absolutte viden eller sandhed. Her er menneskene endnu uvidende. Her er de analfabeter. Derfor bliver deres viden kun at udtrykke som lavintellektualitet.

Sålænge menneskene endnu ikke har en videnskab for væremåde, kan deres indbyrdes samliv umuligt blive fuldkomment eller uden de mentale kortslutninger, vi kalder had, vrede og bitterhed og som igen afføder alles krig imod alle. Som forsvars- eller beskyttelsesmiddel imod disse mentale kortslutninger ved menneskene i værste tilfælde i dag ikke bedre end at anvende deres fysiske viden og kunnen til skabelse af vold og magt, der i ødelæggelses- og drabskapacitet helst må være endnu større og mere effektiv end modpartens eller "fjendens". At en sådan gensidig mental indstilling imellem nationerne indbyrdes må føre til en ligefrem eksplosion, en dødbringende udslettelse af milionbyers befolkninger, efterladende deres kulturcentre som rygende ruinhobe, er kun hvad der i dag som kendsgerninger dokumenterer den menneskelige vildfarelse eller afsporing i væremåde, indbyrdes samliv og kulturskabelse. Men denne tilstand kan ikke bebrejdes nogen som helst. Den er udelukkende et resultat af menneskelig uvidenhed på det psykiske eller kosmiske område. Menneskene ønsker i virkeligheden slet ikke at udløse denne skrækkelige tilstand over mennesker, men de lever i den vildfarelse, at det er deres eneste redning imod selv at blive udslettet. Og derved bliver deres liv et kapløb i at anvende deres store materielle eller fysiske viden og kunnen til skabelsen af de mest raffinerede og dødbringende mordvåben, hvormed de kan mangfoldiggøre overtrædelsen af livets største bud, "Du skal ikke dræbe". Og mennesket bliver en sabotør af det liv, den fred, den lykke og glæde, det af hjertet selv ønsker. Det bliver i kraft af sin kosmiske uvidenhed sit eget livs største fjende.

Igennem religionerne og de store profeter eller verdensgenløsere er menneskene blevet givet de første instrukser om væremåde. At disse instrukser ikke har været baseret på at give menneskene en videnskabelig forklaring om væremåde er naturligvis givet, eftersom menneskene på et tidligere stadium ikke havde en så udviklet bevidsthed eller intellektualitet, der kunne afføde tvivlsspørgsmål i deres sind. Deres instinkt befordrede en urokkelig evne hos dem til at tro på førere, på autoriteter, på profeter og indviede konger. De havde i virkeligheden slet ikke evne til at tvivle på disse deres beskyttere og førere. Men således er det ikke i dag. I dag er denne trosevne hos en meget, meget stor del af jordens mennesker degenereret, og man har fået intelligensevnen i stedet. Denne evne affødte i mennesket en virkelig trang til videnskabelig begrundelse for en hvilken som helst påstands berettigelse og dermed også for de religiøse dogmers vedkommende, hvis disse skal blive accepteret som en fundamental livsbasis. Og det er med en sådan videnskabelig begrundelse, de store religiøse facitter, der nu kun betragtes som blinde dogmer eller påstande, i dag må underbygges, hvis de overhovedet skal få indvirkning på den almenmenneskelige mentalitet og væremåde. Og det er denne videnskabelige begrundelse af sandheden i verdensreligionerne gjort tilgængelige for intelligensen, der er opfyldelsen af den bebudede "talsmand, den Hellige Ånd". Det er denne videnskabeliggørelse af de mentale kræfter, tanker begær og vilje, der i dag er det eneste, der kan frelse verden, føre menneskeheden ud af krigens og lidelsernes mørke og dødbringende områder og føre den frem til mentale solrige egne, hvor krigen eller det dræbende princips område ikke eksisterer, og hvor menneskeheden i fulde drag kan nyde den guddommelige fred og fuldkommenhed i væremåde og samfundsforhold, der er bebudet som det kristne juleevangeliums fred på jorden og velbehagelighed for menneskene.