Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

For nogle måneder siden udkom "Påske" på esperanto. Det er bog nr. 2 i den serie, der nu er under udgivelse. På dansk har bogen sikkert været inspirerende læsning for de fleste af "Kosmos"' læsere, og den kan nu blive det for mennesker fra alle egne af jorden. For at genkalde dens skønne indhold i læserens erindring, bringes et citat derfra:

"Og vi skal derfor her dvale en liden stund ved foden af denne det godes mest lysende model på jordkloden. Vi vil nu – ikke med det fysiske syn, men med åndens øjne – se ned gennem to årtusinder. Vi vil trække golgathabegivenheden nærmere, således at de afgørende detailler i verdensgenløserens psyke eller mentalitet kommer mere frem i lyset. Vi vil, uden hensyn til hvad "der står skrevet", placere Jesu udødelige sætninger på deres rette plads, nemlig midt i kulminationen af de mørke tilstande eller lidelser, for hvilke de skulle være lægemiddel, og derved føre dem frem til deres retmæssige relief, deres retmæssige lysværdi" . . .

Denne høje mentalitet, der her blev demonstreret, vil engang i fremtiden lyse i alle menneskers sind; men det kan jo ikke finde sted uden en videnskabelig erkendelse af, at det virkelig er "det eneste fornødne". Derfor er det af umådelig værdi, at de kosmiske analyser bliver alment kendt over hele jorden, og esperanto er et af midlerne hertil. Det er en direkte vej til en del mennesker i alle nationer, en vej, hvor der endda med det samme har åbnet sig muligheder for oversættelser og udgivelser på andre nationale sprog.

Selv med de forholdsvis beskedne udgivelser, der indtil nu foreligger på esperanto, er Martinus' analyser allerede herigennem begyndt at vække opmærksomhed ude omkring i verden. I det år, der er gået siden "Menneskeheden og Verdensbilledet" (La Homaro kaj la Mondbildo) udkom, er der oprettet kontakt med interesserede i mange forskellige lande. Martinus' Åndsvidenskabelige Institut begynder at blive kendt som centrum for en af de efterhånden mange fredsbevægelser, der ser det som en fordel at arbejde blandt esperantisterne. Og det er jo særdeles hensigtsmæssigt, da den bærende idé her netop er internationalisme, og da interesser og kræfter koncentreres om at tilvejebringe det sproglige fundament for den internationale verdenskultur.

Blandt esperantister er det almindeligt at vise en udstrakt tolerance over for anderledes tænkende. Alle vegne bliver arbejdet godt modtaget. I esperantoverdenen glæder man sig over, at sproget anvendes til endnu et praktisk formål, da der herved føres nye beviser for, at det står fuldt på højde med de nationale, og at det endda i adskillige henseender overgår disse i udtryksmuligheder og bøjelighed. Vi på vores side kan så glæde os over, at udgivelserne tjener et dobbelt formål. Analyserne bliver gjort tilgængelige for mange interesserede over hele verden, og samtidig bidrages der til esperantos fremgang.

"Menneskeheden og Verdensbilledet", "Påske" og "Informilo" er blevet anmeldt i esperantoblade i alle verdensdelene, og med mellemrum indløber der stadig nye anmeldelser.

I det følgende bringes fragmentariske oplysninger fra forskellige lande, og der citeres fra de mest karakteristiske breve:

". . . Nu har jeg læst de tilsendte bøger, og det har været mig en stor glæde, både på grund af ideerne og det fuldkomne sprog."

". . . Informilo giver et godt billede af Martinus og hans mission. Den er dygtigt forfattet. Ideerne er meget ophøjede, enkle og charmerende. Det store bud, hvormed den indledes (Du skal elske din næste som dig selv) er den sætning, jeg holder mest af. Engang har jeg endda undersøgt, hvor den forekommer første gang."

". . . "Påske" er et meget smukt kristent digt. Charmerende stil, let og poesifyldt i udadleligt esperanto. Graversen viser sig at være en virkelig mester af sproget, og i denne bog ligner Martinus ikke den tunge forfatter af "Menneskeheden og Verdensbilledet". Her viser han sig som en virkelig digter . . .

. . . Pålideligheden af materialisationer kan jeg stå inde for, da jeg selv har overværet mange seancer med forskellige medier under streng kontrol. Jeg har talt med, rørt ved, fået autografer af og nøje undersøgt fuldt materialiserede ånder . .

. . . Jeg er forfatter til en bog om Jesus af Nazarets materialisationer og går her videre end det smukke digt af Martinus, da jeg akcepterer de antikke læreres og Roustaings teorier, i følge hvilke Jesus aldrig inkarnerede under sin mission i Palæstina, men kun materialiserede sig, når det var nødvendigt . .

. . . Min varmeste tak for den glæde, De har beredt mig. Læsningen af de bøger, der i den sidste tid er udkommet på fortrinligt esperanto i Skandinavien, er rigelig belønning for det forholdsvis ringe arbejde, det er at lære sproget . . .

Efter aftale med det herværende forlag "Editions Nova" vil jeg gerne udgive denne bog på fransk (og eventuelt andre bøger af samme forfatter), hvis jeg kan overtage udgivelsesretten.

Hvis De vil sende mig de nødvendige oplysninger vedrørende dette, vil jeg være taknemlig.

Vi har naturligvis straks informeret hr. Lienhardt om, under hvilke betingelser dette kan lade sig gøre, så der skulle nu være gode muligheder for at "Menneskeheden og Verdensbilledet" bliver udgivet på fransk.

... Jeg er inviteret til de franske esperantisters kulturcentrum, slottet "Gresillon" i Bauge for at holde foredrag over emner, som jeg selv kan vælge, og jeg har den opfattelse, at Martinus' arbejde er et sådant budskab til menneskeheden, at jeg må tale netop om det. Jeg er selvfølgelig klar over, at "Menneskeheden og Verdensbilledet" kun er en indledning, et resume, og at den virkelige kilde er den flere bind tykke "Livets Bog". Men ak! der skal sikkert komme mange bestillinger på "Menneskeheden og Verdensbilledet" før det bliver muligt at udgive "Livets Bog" på esperanto!

. . . Selvfølgelig kunne jeg vælge et andet emne, men nej! Jeg føler, det er min pligt at tale om Martinus' ideer. Nogle vil måske sige, at der ikke er noget nyt i disse ideer. F. eks. er reinkarnationen allerede en kendsgerning for mange; men det er jo Martinus' fortjeneste at præsentere et klart og sammenhængende hele, og yderligere gøre det tilgængeligt for flertallet i stedet for at forbeholde det for en sekt eller lignende.

. . . Mit foredrag venter jeg vil blive angrebet; men jeg håber, det ikke bliver mennesker, der gør det af lyst, men mennesker, som vil diskutere, fordi de søger sandheden.

. . . Selv føler jeg intuitivt, at Martinus har ret; men logikken i "Menneskeheden og Verdensbilledet" forekommer mig ufuldstændig. Jeg formoder, det er noget andet i "Livets Bog". Denne bog skulle virkelig udgives på esperanto; men der går vel nogle år?

Da næste brev ankom, havde monsieur Abault holdt det omtalte foredrag og skrev herom:

. . . I Gresillon havde jeg gode erfaringer med at holde foredrag om åndsvidenskab. Jeg talte hovedsageligt om den moralske og videnskabelige side af sagen. Der var stor interesse og god diskussion bagefter.