Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Alle gode kræfter var øjensynlig sat ind for at gøre Gerner Larssons jubilæumsdag så festlig og smuk som overhovedet mulig. Selv vejret, der i denne sommer ikke har ødslet med solskin, artede sig på denne dag overordentlig smukt. Solen strålede, og en frisk brise foldede de tre store og skønne Kosmos-flag ud over feriebyen, og kun enkelte lette skyer lod sig se. Dette gav en meget smuk ramme om arrangementerne, men selv uden dette var det blevet en stor dag både for Gerner Larsson og for alle dem, der var stævnet sammen for med ham at festligholde denne mærkedag.

Straks fra morgenstunden mødte gratulanter op på "Villa Rosenberg", og mange havde sendt eller medbragte gaver til Gerner Larsson, og adskillige af disse var "rejseprægede". En repræsentation for studiekredsdeltagere i Danmark og Sverige overrakte en adresse sammen med den kontante sum, der indtil da var indkommet til Gerner Larssons rejsefond. Det blev et beløb, der rundeligt dækker Englands-rejsen, men Gerner Larsson har også mange andre planer. – Når dette blad udkommer, har han været både i Stockholm og i Tyskland og formodentlig også i Holland, og i september går turen så til England. Mange breve og telegrammer nåede denne dag "Villa Rosenberg" både herhjemmefra og fra udlandet, og mange var således i tankerne i Klint, foruden alle de, der allerede ferierede der og de, der i private biler eller med de to store rutebiler var kommet tilstede.

Gerner Larsson havde valgt sin egen måde at sige tak på, idet han holdt et foredrag, der blev dagens absolutte højdepunkt. Han takkede dybt rørt for den hjertelighed og kærlighed, der var blevet vist ham, og gjorde i hovedtrækkene rede for det, der havde gjort Martinus til hans ven og lærer, og for det, der gjorde, at han havde kæmpet og fortsat ville kæmpe for Martinus' kosmiske analysers udbredelse over hele jorden. Gerner Larsson lod sit foredrag munde ud i en tak til Martinus med den motivering, han tidligere i foredraget beskedent havde givet: "Det, De holder af hos mig, er jo udelukkende den del af Martinus bevidsthed, som han har fået overført til mig. Trak vi den fra, så tror jeg ikke, vi skal tale om resten!" I denne tak til Martinus bad han alle i den tæt fyldte foredragssal være med, og Gerner Larssons foredrag sluttede derved, at alle rejste sig og vendte sig mod Martinus i en tak for, hvad han havde lært dem.

Efter foredraget gik man over i bibliotekssalen, hvor Mogens og Vibeke Møller forestod et kaffearrangement, og hvor man hyggede sig nogle timer sammen. Mange fik i eftermiddagens løb besøgt venner eller bekendte i feriebyen eller nød det smukke vejr på plænerne eller ved ture langs stranden. Det blev en meget smuk dag, og da dagen gik på hæld, rutebilerne og de private biler fyldte kørte bort, var der, som det er skik, samlet mange af feriebyens beboere for at tage afsked. Ved "Villa Rosenberg" stod Martinus, Gerner Larsson og hans familie og sagde endnu engang tak og vinkede farvel til de hjemdragende. Flagene blev taget ned, og aftenens fred sænkede sig over feriebyen, og alle var blevet en stor og skøn oplevelse rigere. Denne jubilæumsdag var ikke som jubilæer er det flest, en krone på værket, noget afsluttende, – men en milepæl, en markering af et afsnit i noget, som stort set kun er i spiring. Måtte Erik Gerner Larsson få mange gode år endnu til at pleje denne spires vækst.

– – –

Der var mange, der havde lyst til at sige Gerner Larsson tak på denne dag, og mange fik gjort det personligt, og en enkelt holdt en lille tale i bibliotekssalen, hvor han i jævne og gode ord fik sagt Gerner Larsson tak på egne og andres vegne for private samtaler og vejledning. Imidlertid samledes alles tak allerbedst i et smukt digt som blev skrevet til dagen af Tune Gade, og som Mogens Møller læste op i foredragssalen umiddelbart efter Gerner Larssons foredrag:

 

den 1. August 1954

Som et stormvejrs stolte brusen
har du rystet mange sind,
og som bækkens sagte susen
er du trængt i hjerter ind.
Der stod gnist af åndens sværd –
frydefuldt fra første færd.
Det var det, du ville:
tolke livets sande vej.
I et syn fra dig til mig
lod du ordet spille.

Der var modgang, der var storme.
Der var det, der hver dag sker,
når en mesters ånd vil forme
i genstridigt urørt ler.
Men så var der ind iblandt,
lykken ved alt det du vandt
i de vundne sjæle.
Det kan ikke siges her,
men kun føles af enhver,
som har hørt dit mæle.

Femogtyve år er svundet!
Var det længe? Var det kort?
Må du selv ha' alt det fundet,
som du skænked' gavmildt bort.
Tak da – for den svundne tid!
Tak for tale – skrift og flid!
Tak for ord og tanker,
Kærlighed og sandhed går,
hånd i hånd med viden når,
trofast hjertet banker.

T. G.