Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Når man i dag som en selvfølgelig ting ser kvinder arbejde indenfor politik, økonomi og på det sociale område, tænker man ikke over, hvor forbløffende kort tid, der er gået, siden kvindens politiske ligestilling med manden officielt blev anerkendt i en række lande. Bortset fra de to foregangsstater New Zealand og Finland, som gav deres kvinder stemmeret henholdsvis i 1893 og 1906, skal man helt frem til den første verdenskrig, før lande som U. S. A., England, Sovjetunionen og de nordiske lande tog et lignende initiativ. Norge gav kvinderne kommunal stemmeret i 1910 (til Stortinget i 1913). I Danmark og Island fik kvinderne stemmeret i 1915, i Sverige i 1921.

Men stemmeretten er langtfra det eneste område, hvor F. N.s kommission for kvindernes stilling sætter ind. Hvis kvinden skal blive en ligeberettiget og lige så værdsat arbejdskraft i samfundet, må hendes chancer for uddannelse også være de samme som mandens, og det er de afgjort ikke. Mange lande har et skolesystem og en faguddannelse, der ensidigt er lagt an på mandens kundskabsbehov. Det er også et udslag af den tidligere opfattelse af kvinden som et mindre selvstændigt individ end manden, når kvinder, der gifter sig med en mand af anden nationalitet, efter de fleste landes lovgivning automatisk får mandens statsborgerskab. I de nordiske lande har kvinden ret til at beholde sin egen nationalitet, hvis hun ønsker det. Men dette fremskridt er dog kun et par år gammelt. Før den tid måtte hustruen også i Norden tage mandens statsborgerskab.