Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Men i det materialistiske intellektuelle menneskes tilsyneladende forsvundne religiøsitet er i virkeligheden slet ikke forsvundet fra nævnte væsens psyke. Vi genfinder her det religiøse princip og den herfra udgående kraft i form af det, vi kalder "politik". Hvad er de politiske partier og sammenslutninger andet end en ændret form for religiøsitet? - Finder man ikke her opsatte dogmer og fanatiske tilhængere af disse? - Og er det ikke ignoreringen af de kristne antikrigsdogmer og troen på de politiske dogmers ufejlbarlighed, der ikke alene skaber krigen imellem staterne, men også mellem staternes egne borgere indbyrdes? - Disse er som regel sammensluttede i forskellige, fra hverandre i opfattelse mere eller mindre afvigende, politiske partier, der hver især påberåber sig at sidde inde med de vises sten eller netop lige akkurat den rette politiske tro eller vej til lyset. Disse politiske partier er, selvom de nok hver især søger at praktisere den, ifølge deres politiske tro, sande idealisme, i virkeligheden kun materielle sammenslutninger, hvis højeste formål i stor udstrækning er at tilegne sig regerings- eller lovgivnings- eller idealisme. Det kan derfor ikke undgås, at de bliver indbyrdes rivaliserende og i tilsvarende grad bekæmpende hverandre. Da kold intelligens og selviskhed mere end virkelig human følelse og højere psykisk indsigt meget ofte i en overvejende grad behersker disse væsener, bliver fængsling, straf og henrettelse ikke blot til midler, ved hvilke man søger at beskytte stat og borgere imod forbrydelser, men de bliver også ofte, under maske af at være denne beskyttelse, til midler, ved hvilke man søger at tilrane sig regeringsmagten og opretholdelsen af den permanente besiddelse af denne. Ja, tortur- og dødsterræner eller magten til fordel for deres politiske tro raffinerede, sadistiske lemlæstelseslejre, indenfor hvilke man ikke veg tilbage fra at lade anderledes tænkende mennesker vansmægte til døde under de frygteligste pinsler, har endog langt fremme i det tyvende århundrede været anvendt af visse gudløse regeringsmagter. Og det ville være naivt at tro, at menneskeheden er blevet så højt udviklet, at disse metoder ikke stadig kan være eller blive gældende.

Inspiration i human livslyst eller menneskekærlig væremåde og i kampen om retten eller virkelig retfærdighed i den moderne politiske interessesfære bliver i en altfor overvejende grad stagneret af dens fremtræden som en kamp om magten. Desto større magt, man kan tilegne sig eller er i besiddelse af, desto mere kan man leve på andres bekostning, leve højt på frugten af sin næstes evner, sved og arbejde uden at yde noget som helst til gengæld. Er det ikke netop magtpolitiken - og ikke retspolitiken, - der endnu udgør den sande fordelingsfaktor af alle samfundsgoder? - Er der ikke overordentlige store områder i den moderne verdenskultur, der er afgjort ved magt mere end ved moralsk ret? - Er der nogen nations landegrænse i verden i dag, der ikke er afgjort ved magt, afgjort ved sejrherrer, afgjort og bestemt af nationer eller folk, der havde de bedste mord- eller krigsvåben, de bedste dræbende midler og dermed besad den største overlegenhed i ren materiel magtudfoldelse uden at besidde nogen tilsvarende fudamental indsigt i, hvad der i de givne situationer ifølge næstekærlighedsloven var virkelig moralsk berettiget og uberettiget? Derfor blev det magtfølelsen mere end retsfølelsen, der blev det afgørende i de overlegne magthaveres og erobreres villieføring. Men en villieføring alene baseret på magtfølelse uden retsfølelse er i sig selv en ren dyrisk manifestation. Dyrene kender intet til ret. For dem gælder det, at enhver er sig selv nærmest. Men når denne magtfølelse uden retsfølelse hos mennesket bliver intellektualiseret ved hjælp af en udviklet intelligens, bliver den så raffineret myrdende, lemlæstende og ødelæggende, at den ikke mere kan kaldes "dyrisk". Dertil er den nu altfor genial og dyrementaliteten overlegen. Hvilket dyr kan hamle op med det moderne menneske i al dets intellektualiserede mobilisering af dets dræbende eller morderiske viden og kunnen? - Men man kan heller ikke med rette kalde denne overdimensionerede, på magtfølelse uden retsfølelse baserede, drabsmentalitet, der hensynsløst ignorerer loven for ren "menneskelig" væremåde, nemlig det femte bud: "Du skal ikke dræbe", for ren "menneskelig" mentalitet. Den virkelige "menneskelige" mentalitet eller psyke, den, der skal være i "Guds billede efter hans lignelse", kan ikke være en bevidsthed, hvis fornemste og største beskyttelsesmiddel eller livsfundament er en overdimensioneret sabotage eller ødelæggelse af liv og livsmuligheder. Denne på magtfølelse mere end på retsfølelse baserede jordmenneskelige mentalitet kan således, grundet på sin intellektualiserede fremtræden, ikke kaldes "dyrisk", ligesom den heller ikke kan kaldes ren "menneskelig", eftersom virkelig "menneskelig væremåde i Guds billede" ikke i nogen som helst situation beskytter og opretholder sit liv ved en nedsabling eller sabotage af andre levende væseners liv og livsmuligheder. Men når en sådan, på magtfølelse mere end retsfølelse, intellektualiseret mentalitet eller psyke hverken er ren "dyrisk" eller ren "menneskelig", hvad er den da? - Ja, da er den noget helt andet, som man indenfor den moderne verdenskultur i dag sikkert ikke med stor velvillighed vil erkende. Den er intet mindre end det, vi har fået symboliseret igennem bibelen i form af begreberne "djævelen", "satan", "den onde" og de her ind under hørende mentale foreteelser. Den kan kun udtrykkes som "djævlebevidsthed". Men det tjener til menneskenes undskyldning, at denne mentale tilstand er et uundgåeligt stadium i den udviklingsepoke, som alle levende væsener må passere i deres udvikling fra dyr til menneske. Det er denne "djævlebevidsthed ", denne på magten mere end retten baserede jordmenneskelige almentilstand, denne den ufærdige side i den jordmenneskelige psyke, der ligger til grund for den samlede jordmenneskeheds ulykkelige skæbne, dens dommedag eller ragnarok. Det er denne mentale tilstand, der skaber dens undertrykkere og undertrykte, dens altbeherskende ulige fordeling af livsgoderne, så millioner og atter millioner dør af sult, armod, nød og elendighed, medens andre millioner dør af frådseri, ødselhed og dovenskab. Millioner af mennesker kan ikke få så meget arbejde, at de kan tjene til det daglige brød, medens andre har adgang til at "tjene" tusinder og atter tusinder af gange mere end det, der er nødvendigt for disse væseners daglige normale livs behov. Den moderne verdenskultur såvel som hvert enkelt jordmenneskes skæbne er mere eller mindre dikteret af denne djævlebevidsthed eller magtfølelse uden retsfølelse. Det er ikke så mærkeligt, at alle måtte komme i krig med alle.

I denne gudløse alles krig imod alle er det i virkeligheden stadig kampen om magten, der er det primære, medens kampen om retten er mere eller mindre sekundær. Derfor bliver det også stadigt evnen til at myrde, der i størst grad, omend ufrivilligt og nødtvungent, lægges vægt på i den moderne kultur. Hvortil ellers den umådelige økonomiske bekostning på udvidelse af drabs- og ødelæggelseskapaciteten, som manifesteres verden over både i de små og store lande? - Hvortil ellers atom- og brintbomber? - Hvortil ellers spekulationer i bakteriekrig? - Hvortil den tvungne værnepligt, denne frihedsberøvelse af alverdens ungdom til fordel for en hedensk opdragelse, undervisning og træning i de mest raffinerede mordmanifestationer eller metoder, ved hvilke man kan påføre "fjenden", hvilket vil sige, sin næste, de størst mulige dødbringende sår, lemlæstelser og ødelæggelser, altsammen imod menneskenes egen villie og ønske om fred og human kultur? Hvorledes kan denne fundamentale undervisning i noget, der i virkeligheden er det rene menneskeslagteri, denne hedenske uddannelse af verdens ungdom til helvedeseksperter eller fagfolk i mordteknik eller livssabotage imod dens villie, kunne forenes med skabelsen og oplevelsen af den juleevangeliets "Fred på jorden" og store "velbehagelighed" for menneskene, der årtusinde efter årtusinde er bebudet og endnu bebudes menneskene fra tusinder af prædikestole, kirker og templer verden over? - Julebudskabet eller forjættelsen for menneskene er ikke blot noget, der kun var knyttet til englenes sang for hyrderne julenatten i Bethlehem. Århundreder forud for denne begivenhed havde Abraham modtaget følgende bebudelse om en kommende, lysende fremtid for menneskene: "I dig skulle alle folkeslagene velsignes". Og peger ikke den hellige skrift eller bibelen yderligere, dels igennem profeterne, og dels igennem verdensgenløserens forudsigelser, frem imod denne kommende lysets epoke for menneskeheden? - Hedder det ikke her, at alle folk skal nå frem til at blive ført af verdensgenløserens sande livsmoral, den rene uforfalskede kristendom, hvilket igen vil sige, den absolut sande og rene næstekærlighed, der er alle loves fylde? - Hvad skulle Kristi ord ellers betyde der, hvor han blandt andet siger: "Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min røst; og der skal blive een hjord, een hyrde"? - Det er tydeligt nok, at det, der her bebudes, er dette, at alverdens mennesker ikke skal blive ved med at være en splittet "hjord", opdelt i mange grupper og underkastet fremmede og falske "hyrder", der ikke, som "den gode hyrde", sætter sit eget liv til i givne situationer for at frelse eller redde fårenes, men derimod søger at redde sit eget liv på bekostning af fårenes. Ligesom den materialistiske videnskabs konkrete eller absolutte analyser og kendsgerninger er internationale og fælles for hele menneskeheden, således vil også åndsvidenskabens absolutte konkrete analyser og kendsgerninger, hvilket vil sige, videnskaben om psyke, videnskaben om tankefunktioner og deres dødbringende og livgivende virkninger, videnskaben om skæbnedannelse, videnskaben om de ikke tids- og rumdimensionelle foreteelser og dermed videnskaben om skabelsen af den totale lykke- og livsglædebefordrende væremåde mand og mand imellem over hele jorden og under alle de i samme verden givne forhold være internationale.