Kosmos 1935/4 side 64
SKÆBNE
Som et Hav af gyldne Strenge
slynger Skæbnen sine Traade
gennem Verdensaltets Eenhed
uophørligt, uden Naade.
Ej engang den mindste Tanke
mægter Altets Lov at hindre,
er den tænkt, da vil den ogsaa
som en Skæbnebue tindre.
Ingen Handling nok saa ringe
kan for Altet sig fordølge,
den vil ile mod sit Ophav
som en Gengælds Skæbnebølge.
Derfor skal du ej forbande
Skæbnen, Livet her dig skabte,
den er kun en Sum af Smerte,
som du selv engang frembragte.
Erik Gerner Larsson.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige