Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

At videnskab, kunst, skuespil og politik, der nu er splittet ud i selvstændige retninger, i tidligere tider har været knyttet til religionen, ja, været eet med religionen, er en kendt sag. Interessant og ejendommeligt og samtidigt inspirerende kan det være et øjeblik at se tilbage til de tider, da videnskabens udøvere naturligt betragtede deres hverv som et guddommeligt kald, især da man nu i åndsvidenskabens lys kan se, at disse retninger nødvendigvis må føje sig sammen igen. I det følgende citeres slutningen af en tale, som H. C. Ørsted holdt ved immatrikulationsfesten for studenterne ved Københavns universitet i 1814.

At Rigdom, hvis Glands for de Fleste er saa tillokkende, ikke burde være Eders Bestræbelsers høieste Maal, maa allerede enhver af Eder have følt, der med Overlæg har valgt Videnskabens Bane; thi det er altfor øiensynligt, at ingen Vei mindre fører til denne de forblindede Dødeliges Afgud. I Æren, jeg mener ikke Øieblikkets, men den, som bærer et Navn over Tidens Bølger til fjerne Slægter, vilde maaske mange blandt Eder finde en rigeligere Belønning; og det er vel ikke at negte, at man i en vis Henseende med en af det forløbne Aarhundredes herligste og gudeligste Digtere kan sige, at et udødeligt Eftermæle er en stor Tanke, et værdigt Maal for den Ædles Sved;*) men dersom Navnets Udødelighed ikke båres af et høiere Udødelighedshaab, dersom det ikke var et jordisk Gjenskin af et evigt Liv, hvad var det da andet end et tomt Luftbillede, en Skygge, der ikke kom fra noget Legeme, en Regnbue uden Forjættelse, der ikke viste os Glandsen af et høiere Lys gjennem den jordiske Materies Draaber?**) – Nei, kun den Overbeviisning, at vor Kundskabslyst er en Stræben hen mod den sande Virkelighed, det sande Liv, den sande Harmoni, kan give Eder den rette begeistrede Viisdomskjærlighed. Kun den Følelse, at I ere Redskaber til Guds Riges Befæstelse paa Jorden, naar I udbrede Kundskaber, kan give Eder den rette ufortrødne Lyst til at føre Eders Brødre til høiere Lys og Erkjendelse. See dette, mine unge Venner, er det høie Kald, hvortil I have begyndt at danne Eder. Fortsætter med hellig Alvor Eders Bestræbelser, og I skulle naae for Eder selv en Fryd, som Verden ikke kan give, og Eders Virken skal udbrede Velsignelse over Fædrelandet, ja være heldbringende for hele Menneskeheden.

___________

*) Klopstock. – **) Jean Paul.