Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1935/4 side 61
<<  12:43  >>
Studiekresarbejdet over Livets Bog.
Ved Erik Gerner Larsson.
(Fortsat).
SEJSTENDE TIME
"Livets Bog" Stk. 132 – 137.
249)  Hvorledes fremtræder sjette Afd. i 2. Ktg. i Gruppe A.?
Som Væsener hvis sexuelle Liv helt har opslugt deres Følelsesliv.
250)  Hvad vil dette sige?
Det vil sige, at deres Tankeliv og Interesse helt beherskes af deres Sexualisme.
(Gennemgaas grundigt.)
251)  Hvorledes fremtræder Tredie Katg. i Grp. A.
Som Væsener i hvis Bevidsthed Følelsen er for lille i Forhold til deres Intelligens.
252)  Hvilken Forskel er der paa Repræsentanterne for anden Kategori i Grp. A og Repræsentanterne for tredie Ktg.?
Medens det Overskud af Følelse, der kom til Syne i Repr. for anden Katg. gav sig Udslag i Overreligiøsitet, Fanatisme, Udsvævelser, Perversitet, Selvmord etc.,vil Uligevægtens yderste Konsekvenser hos Intelligenskategoriens Repr. derimod give sig Udslag i Antireligiøsitet, Religionsforfølgelse, Materialisme, Forbrydervæsen, Henrettelser etc.
253)  Hvad bevirker Følelseslivets Natur?
En aandelig Indstilling af Bevidstheden.
254)  Hvad bevirker Intelligensen – naar den er i Overvægt i Bevidstheden?
En materiel Indstilling af Bevidstheden.
255)  Hvad bliver Konklusionen heraf?
At tredie Katg. i Grp. A.s Repr. bliver mere materielt end aandeligt indstillede.
256)  Hvorledes kommer dette til Syne?
Som den Kendsgerning at Livsstilling, Penge, Stand, Ære og andre Folks Mening i endnu mere fremragende Grad udgør Hovedbetingelsen i disse Væseners Bevidsthedsliv end Tilfældet er med Følelseskategoriens Væsener, for hvem de nævnte Tilstande kun udgør Biting, medens de aandelige eller religiøse Problemer er blevet en Hovedting.
257)  Hvorledes fremtræder Væsnerne i første Afd. i 3. Ktg. i Gruppe A.?
Som Væsener der grænser op til "den store Fødsels Forgaard".
258)  Hvorfor har disse Væsener ikke Adgang til nævnte Forgaard?
Fordi der i deres Bevidsthed eksisterer en Disharmoni, der i Kraft af et Overskud af Intelligens betinger en Uligevægt i Sind og Fremtræden.
259)  Gives der slet ingen Undtagelser?
Jo, for de enkelte hvis Bevidsthed i Perioder er i Balance.
260)  Hvormed adskiller Væsener af 3. Kat. sig fra Væsener af 2. Kat.?
Ved i Kraft af en i Forhold til Følelsen overlegen Intelligens, der igen forhindrer disse Væsener i at tro noget, de ikke kan fatte med deres Intelligens.
261)  Hvormed adskiller første Afd. i 3. Ktg. i Gruppe A. sig fra de under samme Kategori forekommende øvrige Afdelinger?
Ved at være i Besiddelse af saa megen Følelse, at de fremtræder som religiøse.
262)  Hvorledes giver denne Religiøsitet sig Udslag?
Som et stort Begær efter Afsløring for Intelligensen af aandelige Problemer. Disse Væsener har derfor Filosofi eller Aandsforskning som Livsopgave.
263)  Hvad udtrykker denne Bevidsthedszone?
En Zone i hvilken Følelseslivets Erfaringer begynder at forbinde sig med Intelligenslivets Analyser, udaf hvilken igen Visdom opstaar.
264)  Hvormed adskiller anden Afd. i 3 Ktg. i Gruppe A. sig fra Væsnerne i samme Kategoris første Afdeling?
Ved at Intelligensen her behersker et endnu større Omraade i Forhold til Følelsen.
265)  Hvad resulterer dette i?
At disse Væseners Forskning i Livet kun omfatter rent fysiske Omraader.
266)  Hvad vil dette sige?
Det vil sige at disse Væseners Bevidsthed kun udgøres af den Viden, der er tilgængelig igennem de rent materielle Sanser og tekniske Hjælpemidler.
267)  Hvad er den korrekte Betegnelse for disse Væsener?
Videnskabsmænd – idet de i særlig Grad repræsenterer den rent fysiske Videnskab.
268)  Hvorfor vil adskillige inden for den Gruppe stille sig afvisende overfor de kosmiske Analyser?
Fordi de paa Grund af manglende Følelse endnu ikke er i Stand til at sanse og iagttage aandeligt, og derfor mere eller mindre maa opfatte de kosmiske Analyser som fri Fantasi.
 
SYTTENDE TIME
"Livets Bog" Stk. 137–139.
269)  Hvorledes fremtræder 3. Afd. i 3. Ktg. i Gruppe A.?
Som de Væsener hvis Hovedinteresse er Samfunds- og Regeringsforhold, og som vi i den daglige Tilværelse kender under Navn af "Politikere".
270)  Med hvilken Bevidsthedstilstand fremtræder en ædel – og med hvilken en uædel Politiker?
En ædel Politiker fremtræder med en Bevidsthedstilstand i hvilken Følelse og Intelligens befinder sig i et jævnbyrdigt Forhold til hinanden, medens det modsatte er Tilfældet med en uædel Politiker.
271)  Hvorledes fremtræder en uædel Politiker?
Som en til Tider ligefrem fanatisk Tilhænger af Nationalisme, Krig og Magtmidler, af Kapitalisme og hensynsløse Udbytningsforanstaltninger, af Bekæmpelse af Arbejdsløsheds-, Alderdoms- og Sygeunderstøttelse.
272)  Hvorledes fremtræder en ædel Politiker?
Som en ivrig Forkæmper for Internationalisme, Afskaffelse af Krig, Udvikling af Skole- og Undervisningsvæsen, Statsforsorg for alle Syge og for alle gamle Væsener, kort sagt, som en uegennyttig Forkæmper for al Udvikling af en lys og lykkelig Tilværelse for alle Samfundets Individer og er saaledes en virkelig Idealist.
273)  Hvilken anden Væsenstype findes indenfor 3. Afd. i 3. Ktg. i Gruppe A.?
Væsener, der i Kraft af deres fremskredne Intelligens kan gribe de rent materielle Ideer fra den nye kosmiske Verdensimpuls, men – paa Grund af manglende Følelse, – ikke kan fatte de aandelige Ideer, og som Følge deraf bekæmper disse.
274)  Hvorledes kan dette Forhold opstaa?
Jo, i Kraft af disse Væseners udviklede Fornuft, der tillader dem at se Fejlene i den gl. Verdensimpuls Forkyndelse, tror de at al Religiøsitet er fejlagtig og bliver derfor irreligiøse.
275)  Hvad medfører denne Irreligiøsitet?
Foruden en Forfølgelse af de allerede bestaaende kirkelige Foranstaltninger, medfører den ogsaa, at Udbredelsen af de nye materielle Idéer sker paa Basis af et alt for uædelt Diktatur, sker i en vis Udstrækning paa Basis af Vold, Mord, Drab og Lemlæstelse. Men dette medfører, at disse Væsener, i Stedet for at skabe Frihed, skaber Tvang, skaber en ny Form for Enevælde.
276)  Vil denne Form for Tvangsudbredelse af nye aandelige saavel som materielle Idéer, faa nogen større og varig Betydning for Menneskene?
Nej. Det samlede Jordmenneskesamfund er allerede nu alt for højt aandeligt udviklet til at nogen Bevægelse, der ikke hviler paa en urokkelig aandelig Basis, kan faa nogen større Betydning.
277)  Hvorledes fremtræder fjerde Afd. i 3. Ktg. i Gruppe A.?
Som den Type Væsner for hvem Forretning eller Handel er blevet en Livsinteresse.
278)  Hvilke Tankeklimaer gør sig særlig gældende i Forretningsverdenen?
Gridskhed, altbeherskende Egoisme, Magtsyge, Hensynsløshed, Gerrighed, Hykleri og Ærgerrighed.
279)  Hvilken Bevidsthedsevne udvikles gennem et Ophold i disse Tankeklimaer?
Intelligensen.
280)  Hvad bevirker denne forcerede Intelligensudvikling?
Den bevirker, at Forretningsverdenens Repræsentanter forlængst er vokset op over de gamle religiøse Forestillinger, men da deres Følelse samtidig er for primitiv til at være modtagelig for en højere aandelig Erkendelse, er den paa det religiøse Omraade slumrende eller midlertidig sat ud af Funktion.
281)  Paa hvilke Omraader fremtræder Forretningsverdens Repræsentanter som geniale?
I Evnen til at udfolde forloren Elskværdighed og Hykleri, hvilket sidste særligt kommer til Syne indenfor Begrebet "Reklame", der hyppigt ligefrem er identisk med de mest genialt opsatte økonomiske Fælder og Faldgruber for Kunden.
282)  Hvad resulterer dette i?
En stadig voksende Antipati mod Handelsverdenens Karakter og Natur.
283)  Og Konsekvensen af dette Forhold bliver?
At Handelsverdenen i Kraft af den Antipati deres Væremaade afføder, er med til at underminere sig selv, og saaledes er med til at nødvendiggøre Skabelsen af en international Verdensadministration og Øvrighed.
284)  Vil Repræsentanterne for fjerde Afd. i 3. Ktg. i Gruppe A. være Tilhængere eller Modstandere af den nye Verdensimpuls?
I Kraft af deres Interesse for alle de Realiteter i Lovmagten, der støtter deres mere eller mindre fremtrædende egoistiske Berigelsesmetoder og Handlemaader, bliver de nødvendigvis Modstandere af den ny Verdensimpuls, med dens Bekæmpelse af alle selviske eller samfundsunderminerende Foretagender.
285)  Vil nogen paa Grundlag af den ny kosmiske Verdensimpuls stærke Modstand mod f. Eks. Nydelsen af Kød, Nikotin, Spiritus etc. komme til pludseligt at se deres økonomiske Eksistens truet?
Nej, Jordmenneskeheden lader sig ikke forvandle hverken paa Dage eller Uger. Forvandlingen vil kun ske gradvis gennem Aartier. Ingen vil derfor paa Grundlag af den ny Verdensimpuls komme til pludselig at miste deres Levevej, men faa Tid nok til paa en naturlig Maade at afvikle eller frigøre sig for de nævnte Leveveje, efterhaanden som disse bliver i Disharmoni med deres Moral og Samvittighed. Enhver Form for Modstand mod den nye Verdensimpuls kan derfor kun opstaa paa Basis af Naivitet og er derfor taabelig i sin Natur, i Særdeleshed da den er rettet imod en Kraft, overfor hvilken den er ligesaa underlegen, som den er underlegen overfor den Magt, der bestemmer Jordens Bane omkring Solen.
286)  Hvorledes fremtræder Væsnerne i 5. Afd. i 3. Ktg. i Gruppe A.?
Som Væsener i hvis Bevidsthed Intelligens og Følelse befinder sig i et endnu mere primitivt Forhold til hinanden end Tilfældet var med fjerde Afdelings Væsener, hvad der igen resulterer i, at femte Afdelings Væsener kommer til Syne med de samme Tendenser i en endnu grovere Form – strækkende sig fra aabenlyst Røveri og Plyndring til Mord og Drab. Altsaa den Type Væsener vi i Dagliglivet kender under Navn af "Forbrydere".
(Fortsættes.)
  >>