Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1954/3 side 41
Vigtige meddelelser
 
Takket være det meget store salg af E. Gerner Larssons: »Kursus i Martinus' Åndsvidenskab«, er de meget kostbare clicheer til dette værk nu blevet betalt, hvorfor vi er i stand til at udsende en billigudgave af værket til kr. 75,– for begge bind. Den hidtidige kostbare luksusudgave vil stadigt blive fremstillet efter ønske. Dens fremtidige pris bliver kr. 100,–. Begge udgaver kan efter ønske fås på rimelige ratebetingelser.
– – –
På grund af tekniske vanskeligheder er udgivelsen af bogen »Martinus' symbolik«, der indeholder samtlige de i »Livets Bog«, I–IV, og i kursus udgivne symboler, uden tekst, blevet en del forsinket. Den vil foreligge i allernærmeste fremtid og vil i en meget smuk indbinding koste kr. 40,–.
– – –
Da bogsalget i den forløbne vinter har været meget omfattende, står vi overfor den kendsgerning, at bøgerne »Logik«, »Den ideelle føde« samt »Livets Bog«, III, er udsolgt i løbet af ganske kort tid. Vi må derfor påregne en vis leveringstid, indtil nye oplag er færdigtrykt.
– – –
Første hefte af den svenske oversættelse af »Kursus i Martinus' Åndsvidenskab«, oversat af fil. cand. Ingvar Hedberg i samarbejde med redaktør Agne Windmark, foreligger nu og er blevet modtaget med stor glæde af vore svenske venner. Det samme er tilfældet med oversættelsen af korrespondancebrevene, der nu måned for måned erobrer sig flere og flere venner. I det hele taget er sagens vækst i Sverige så vidt fremskredet, at vore venner derovre alvorligt overvejer muligheden for udgivelsen af »Livets Bog« på svensk.