Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1953/9
Nyt fra korrespondanceafdelingen!
Mon ikke det vil være en glæde for bladets læsere at erfare, at samtlige vore svenske venner lørdag den 5. ds. modtog det første korrespondancebrev i svensk oversættelse? Vi kan på nærværende tidspunkt ikke helt overskue virkningen af denne udsendelse, der var meget omfattende, men vi kan sige så meget, at det er blevet modtaget med stor interesse, og at tilslutningen allerede er så stor, at den svenske afdelings fremtidige liv er sikret. Når denne udsendelse har kunnet gennemføres, skyldes det i høj grad sagens svenske venner, og i dette tilfælde især redaktør Agne Windmark, Stockholm, og direktør Sven Johansson, Malmø. Hvis der blandt bladets læsere findes mennesker, der ønsker at sende svenske eller norske venner et prøvebrev, beder vi dem blot underrette os, og vi skal da omgående afsende brevene.
E. Gerner Larsson.