Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I bladet »Esperanto« har inspektør Henning Laug fundet og oversat følgende artikel af dr. E. Privat:

Den indiske kejser Asioka.

Nogle af tilhørerne ved min tale ved åbningen af kongressen i München har spurgt mig om, hvem den indiske konge eller rettere kejser var, som jeg nævnte i min tale. Jeg må oprigtigt beklage, at man i vore skoler i vesten lærer så meget om Napoleon, Cæsar, Aleksander, Darius og andre hærførere, men intet om en så stor pacifist som Asioka.

Han herskede i Indien 3 århundreder før Jesu tid, og selv endnu beundrer man i hans land adskillige klipper eller stensøjler, på hvilke han i pali-sproget (en gren af sanskrit) har indfældet bemærkelsesværdige råd til sit folk.

Han blev ivrig buddhist, og efter sin omvendelse afstod han fra krigsførelse for ikke at dræbe sine medmennesker. Ligeledes afstod han fra at jage, for ikke at slagte dyr for ren og skær fornøjelse.

Skønt han selv havde en meget velfunderet tro, tog han skarpt afstand fra at tale ondt om andre menneskers tro. I Girnar-indskriften anbefaler han:

"Hans majestæt respekterer alle sekter, og med gaver ærer han dem, men sådanne gaver er i hans øjne ikke så værdifulde, som den vækst, der finder sted i den fundamentale, fremadskridende ånd hos alle ... . Man må respektere andre sekter . . . Den, der kun respekterer sin egen tro, og som bagtaler andres, skader i virkeligheden sin egen tro".
 

I Jaûgunda-indskriften lyder teksten således:

"Jeg føler for alle mennesker, som var det mine egne børn, og ligesom jeg ønsker lykke og fremgang for mine egne børn i denne verden og fremover, således ønsker jeg det også for alle mennesker. Måske spørger nabofolkene ved vore grænser: Hvad vil kongen os? Nuvel, jeg ønsker, at de må forstå, at jeg kun vil dette, at de skal være fri for enhver form for frygt for mig, at de har tillid til mig, og at de skal vide, at de fra mig kun vil modtage lykke og ikke fortrædelighed."

I Sahbazgardi-indskriften angrer kongen den sejr han vandt 8 år før sin religiøse omvendelse:

"Hans majestæt angrer sin sejr over Kaling-folket, thi når et uafhængigt land med magt bliver besejret, så finder slagtning, drab og tilfangetagelse af mennesker sted. Sådan adfærd anser kongen nu for afskyelig og moralsk ødelæggende ... Den moralske sejr ved egen tilskyndelse over sig selv anses af hans majestæt for at være mest værdifuld".

I andre indskrifter frarådede Asioka drab på dyr, selv ofring af dyr i templer; og han befalede, at man skulle plante nyttige træer for at skaffe medicin til sit folk og også til nabonationerne. Venskab og hjælpsomhed anbefalede han til alle hjemme og i udlandet.

Sammenlign dette med hæderssøjler og triumfbuer, der til minde om vundne slag er rejst i vesten, og De vil da med rette beklage, at vore børn ikke hører så meget som eet ord om Asioka i vore skoler, skønt han var en af de berømteste personer i Asiens historie.