Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Da vi mener, læserne er interesseret i at se, hvad der skrives i bladene om vort arbejde, bringer vi her to referater. Det ene er fra "Skive Folkeblad", og refererer Mogens Møllers indledende foredrag i Skive. Det andet er fra "Vestkysten", der omtaler Martinus' foredrag i Esbjerg fornylig.
 

"Skive Folkeblad" 1-10-1953.
Den usynlige virkelighed.

Sådan lød titlen på et foredrag, tegner Mogens Møller, Aarhus, forleden holdt på Afholdshotellet over Martinus' kosmiske analyser.

Barber Th. Andersson bød velkommen, og derefter talte Mogens Møller, hvis udgangspunkt er en række værker og forelæsninger, som en mand i København ved navn Martinus har udarbejdet, og som er intet mindre end et forsøg på at samle den fysiske videnskab, atomkerneviden, de store religioner, spiritisme, astrologi, kunst, darwinisme, karma, reinkarnation og meget mere i en syntese om tilværelsens grundproblemer. Foredraget var det første i en række vinteren igennem, og det blev påhørt med interesse af de ca. 40 mødte, der ikke udgør nogen forening eller menighed af nogen art, for – som Mogens Møller sagde det – Martinus vil ikke virke sekt-dannende, men få mennesker til at tænke selv åndsvidenskabeligt og kun tage det af hans analyser op, der nu passer for den enkelte i øjeblikket.

Det lyder på een gang så enkelt og såre indviklet, synes en – efter opfordring – tilhører, og det er det vel også. Her er nogle spredte glimt fra foredraget, der ledsagedes af lysbilleder, der i farver og grafiske fremstillinger illustrerede åndelige udviklingsprocesser:

Hovedtemaet var, at alt i verden hører sammen i en bundet lovmæssighed og at ting, der forekommer helt utrolige, en dag vil være dagligdags, således som radiobølgers materialisation som lyd for os er blevet hverdag, mens vore oldeforældre stillet overfor en radio ville have troet, det var djævelens eller Guds værk. Atomforskerne er ved at trænge ind i den usynlige verden, og når Niels Bohr taler om individualitet hos atomer, er vi kun et hanefjed fra at tale om noget levende. Den fysiske videnskab ser som Moses ind i et forjættet land, hvor man ikke kommer længere ved at veje og måle. Vi ved nu, at intet er kun fysik, og adskillige videnskabsmænd erkender, at vi må videre ad psykisk vej. De er ikke mere ateister, men opfyldt af en "kosmisk religiøsitet", som Einstein siger. De har opdaget, at der er love, en mening med det hele, eller som James Jeans siger: Verdensaltet er mere bevidsthed end maskine. Med atombomben har mennesket rokket selve den fysiske verdens fundament, og menneskeheden er instinktivt bange for, hvad det vil kunne betyde.

Mogens Møller erklærede nu, at ingen af hovedreligionerne – så lidt som videnskab og kunst – har kunnet skabe fred og nævnte "korstog" efter devisen "døbes eller druknes". Han kaldte krige mennesker imellem for udtryk for et "intellektualiseret rovdyrprincip – måske endda i Jesu navn", men understregede, at Martinus ikke på nogen måde anfægter kristendommens grundprincipper.

Der er kun en grads- og ikke en artsforskel mellem ånd og stof, sagde han, hvorefter talen kom ind på telepati, som konstateret af prof. Rhine i USA, reinkarnationstanken og navnlig den indiske karma-lære om en evig årsags- og virkningskæde. Sammenholdes reinkarnation og karma, kan det forstås, at nogle mennesker har det godt og andre dårligt, for det er udtryk for, at grund-jeg'ets tanker og handlinger måske i en tidligere tilværelse vender tilbage som et led i det store lovbundne system fra fortidens og ind i fremtiden. Karma-tanken, der i kristendommen kommer til udtryk i ordet: Som du sår, skal du høste, ansporet det enkelte menneske til udvikling, til at underbinde den animalske side i os for at skabe mulighed for udvikling af den menneskelige, for at komme nærmere den tilstand i den årmillioner gamle udviklingsproces, der kan kaldes "mennesket i Guds billede". Det er en udvikling, vi kan fremme ikke ved at råbe op og prædike for andre, men ved at praktisere næstekærligheden i hverdagen.

 

"Vestkysten" 7-10-1953:

Vi er underkastet en større ordens lov.

Foredragsholderen Martinus, København, talte i aftes for et stort publikum i bibliotekets ovenlyssal, hvor hver eneste plads var optaget.

Som emne havde han valgt "Forsynet", og i foredraget søgte han særligt at vise, hvor stor indflydelse vor tankegang efter hans mening har på den menneskelige tilværelse.

– Vor mentalitet fungerer som organismens livskraft, sagde Martinus bl. a., og derfor er mørke tanker og onde tanker ødelæggende såvel for vor egen organisme som for den, de onde tanker eventuelt måtte gå ud over.

Ligeledes søgte Martinus at vise, hvordan hver enkelt celle, hvert enkelt væsen, er underkastet en større ordens lov, at der er et rådende jeg over hver organisme, og heri måtte guddommeligheden ligge. Ligesom vort eget jeg holder orden på vor organisme, må der også være et større jeg, der holder orden på jordkloden som organisme. Vi står i forhold til et højere jeg, og derfor må vi holde vor organisme sund og fri for alle onde og dårlige tanker.