Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Blandt de mange mærkelige oplevelser, jeg fik på min rejse på Island med dets stærke psykiske atmosfære, står et besøg ved Øxaråfaldet meget stærkt i min erindring. Øxaråfaldet er kun et lille vandfald i forhold til de store vandfald: Godafoss og Gullfoss, som mine islandske venner også sørgede for, at jeg fik at se. Øxaråfossen, der danner faldet, er vel nærmest på størrelse med en dansk å. Faldet er en af seværdighederne på Islands helligdom: Tingvalla, der i et tusinde år har været Islands tingsted. Fossen strømmer ud over den lodrette klippeskrænt og ender i en afsats ved klippens fod, hvorfra vandet på almindelig måde baner sig vej videre ned over det skrånende plateau og forsvinder i dalen. Da jeg her oppe ved faldets fod stod og fotograferede, blev jeg overvældet af en psykisk fornemmelse, der gav sig udslag i en overstrømmende glæde. Det var som om jeg havde nydt et eller andet stimulerende eller berusende middel, hvilket naturligvis slet ikke var tilfældet. Da jeg heller ikke i tankerne erindrede noget som helst, der kunne have fremkaldt denne store glædesrus eller mentale velværefornemmelse, måtte årsagen altså ligge i noget psykisk ved selve stedet. Jeg havde nok af og til haft noget af den samme fornemmelse ude på de store ødemarker, hvor den åndelige atmosfære flere steder rent dominerede den fysiske, men her ved Øxaråfaldet var det ligesom om, jeg oplevede selve kulminationen af Islands psykiske eller åndelige atmosfære.

Da jeg på et senere tidspunkt vendte tilbage til faldet, gentog situationen sig, og jeg følte atter min sjæl gennemstrømmet af den lykkeberusende strålekraft. Det var som et kærtegn fra gode magter.