Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1953/5
FERIEKURSUS
Foruden de ordinære foredrag i Kosmos ferieby af Martinus, Gerner Larsson og Mogens Møller, hvortil der er fri adgang for feriebyens gæster, vil Martinus i år tillige give et feriekursus. Dette kursus bliver kun på fire timer, men kommer til at omfatte det væsentlige af hans store kursus "Sygdom og Helbredelse i kosmisk Belysning". Afholdelsen af nævnte kursus begynder mandag den 29. juni og udgør følgende program:
 
Hver mandag kl. 10,00 – 1. og 2. time:
EN REJSE I VOR ORGANISMES MIKROVERDEN
Makrokosmos, mellemkosmos og mikrokosmos.
Organismens planeter, sole og mælkevejssystemer.
Tomrummet imellem stjernerne som livskraftens domæne.
Mikroklodernes kollisioner og naturlige undergang er alle sygdommes første årsagsfelt.
Når væsenets tankeenergier bliver dødbringende eller invaliditetsbefordrende og opfylder mikrouniversets tomrum.
Organismens unaturlige hel- eller delvise undergang.
 
Hver tirsdag kl. 10,00 – 3. og 4. time:
EN SUND SJÆL I ET SUNDT LEGEME
Den totale mentalhygiejne.
Animalsk og vegetabilsk føde og fordøjelsesprincip.
Dødbringende tankearter.
Den helbredelses- og sundhedsgivende tanke- og villieføring.
Den totale næstekærlighed i praksis i mikrokosmos såvel som i mellemkosmos.
Det fuldkomne menneske i Guds billede.
 
Samtlige foredrag ledsages af lysbilleder.
(Ret til eventuelle forandringer i programmet forbeholdes). Prisen for deltagelse i dette kursus er kr. 10,00. Indtegning til denne undervisning kan ske i feriebyen til nævnte tid.