Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Den lille pige, der ses på forsidebilledet, har det dejligt. Ingen løftede pegefingre eller irettesættende blikke forstyrrer hendes leg, selv om hun har maling på fingrene. Hun må godt, og hun har nok af papir, maling og pensler, hun kan bare male løs. Det er ikke blot materiale, hun har nok af, det, som pensler og farver skal bruges til at udtrykke, vælder ud af hendes sind. Hun har ikke hæmninger, der hvisker inden i hende: "Mon du nu får det rigtige perspektiv? Mon det ligner godt nok? Mon disse farver er smagfulde? o. s. v. ... Hun maler lige, hvad hendes fantasi og iagttagelsesevne tilsammen danner af billeder i hendes barnesind, og det er utroligt, hvad et barnesind kan udtrykke i linjer og farver, når det får lov at udfolde sig frit. Det er pædagoger verden over også efterhånden blevet opmærksom på, og børnetegninger er nu mere og mere ved at blive et vigtigt forbindelsesled mellem barnets verden og de voksnes, et led, hvorigennem den voksne kan lære at forstå, hvad der rører sig i barnesindet. Og ikke alene det, den modtagelige voksne kan også hos børnene finde noget, der ligger i dybet af hans eget sind, et "Guds rige, som hører sådanne til." Inde i bladet er der en artikel, der fortæller mere om børn og deres billeder og om, hvad voksne kan lære af dem.

Forsidebilledet med den søde lille pige er udlånt af U. N.s informationskontor. Pigen går i U. N.s internationale skole i Lake Success, der hvert år afholder en meget besøgt udstilling af børnetegninger i den ellers så stilfulde Main Hall i U. N.s hovedkvarter, som ved denne lejlighed stråler i alle regnbuens farver og fortæller – ikke om voksne menneskers ofte alt for højtidelige og kedelige verden – men om barnets frodige fantasi, om alt det, der rører sig i sind, som er åbne for verdens mærkværdigheder, og som i umiddelbar skaberglæde får udtryk i linier og farver. Små mennesker i Guds billede.