Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1935/3 side 46
<<  11:43  >>
Studiekresarbejdet over Livets Bog.
Ved Erik Gerner Larsson.
(Fortsat).
230)  Hvorledes fremtræder første Afdeling i anden Kategori i Gruppe A?
Som Væsener, der er de allerede skildrede lig, men som i sig endnu har svage Rester tilbage af ufærdige Naturer, hvad der bevirker, at deres Bevidsthed ikke altid er i Ligevægt, hvorfor de ikke altid er lige upartiske og uselviske. Deres Møde med den nye kosmiske Impuls bliver derfor tit en Kilde til stor Uro i deres Bevidsthed. Men denne Uro udtrykker blot deres første Møde med "Tærskelens Vogtere" – et Møde, der kun vil bevirke, at Individet bliver bevidst i sine evt. Fejl, saaledes at disse kan blive rettede. Disse Væsener hører ligeledes til de ædlere Dele af det kommende rigtige Menneskeriges Fosterlegeme her paa Jorden.
231)  Hvorledes fremtræder Repræsentanterne for anden Afdeling i anden Kategori i Gruppe A?
Som Væsener i hvis Bevidsthed Fornuftsevnen er endnu mindre i Forhold til Følelsen end hos Væsenerne i første Afdeling.
232)  Hvad bevirker denne Forskydning?
At disse Væsener kommer til at repræsentere en lang Række forskellige Former for et fejlagtigt behersket og undertiden vildledt Følelsesliv.
233)  Hvilket stort og for Samfundet meget betydningsfuldt Begreb ligger Følelseslivet til Grund for?
Begrebet "Religiøsitet".
234)  I hvilket Forhold til det religiøse Begreb staar Væsenerne i anden Kategoris anden Afdeling i Gruppe A.?
I Kraft af deres uligevægtige og dermed ukontrollerede Følelsesliv møder vi her de første religiøse Fanatikere.
235)  Hvad er et "født" Medlem af en religiøs Sekt eller Samfund?
Et Væsen, der er i nøje Kontakt med samme Samfunds Stifter eller Sektens Idéer og Love.
236)  Hvorledes fremtræder nævnte anden Afdelings Væsener tit indenfor religiøse Sekter eller Samfund?
Som disse Samfunds "Rekrutter" eller "Lærlinge", hvilket igen ofte giver sig Udslag i, at de endnu ikke har formaaet at tilegne sig den Tolerance, Ydmyghed, Uselviskhed og Moral deres Samfunds Stifter eller Ophav har givet Udtryk for.
237)  Hvad resulterer dette ofte i?
At de fremtræder intolerante overfor anderledes tænkende.
(Bør meget nøje uddybes. Paavis hvad den megen teoretiske Viden, disse Væsener kommer i Besiddelse af, tit bevirker. Hvorledes man kan blive Vidne til, at disse Væsener i Kraft af deres store Begær tit helt tilraner sig Magten indenfor disse aandelige Samfund og derved kommer til at staa som Lærere for Medlemmer, der er dem selv langt overlegne hvad Evne til at være kærlige og tolerante angaar.)
238)  Hvilke Kræfter repræsenterer disse Væsener indenfor saadanne aandelige Sammenslutninger?
De repræsenterer Opløsningskræfterne.
239)  Hvad vil disse Væseners Væremaade hyppigt komme til at bekræfte?
At "de Første skulle blive de Sidste".
 
FEMTENDE TIME
"Livets Bog" Stk. 127–132.
240)  Hvorledes fremtræder Væsenerne i 3. Afd. i 2. Kategori i Gruppe A.?
Som Væsener i hvis Bevidsthed de yderste Konsekvenser af et for stærkt udviklet Følelsesliv i Forbindelse med et altfor lidt udviklet Intelligensliv kommer til Manifestation eller Udfoldelse.
241)  Hvorledes bliver disse Væsener karakteriseret af deres Omgivelser?
Som "Fantaster".
242)  Hvorfor bliver denne Betegnelse paahæftet disse Væsener?
Fordi de i Kraft af deres religiøse Natur har været modtagelige for lidt af Vibrationerne fra den nye Verdensimpuls, hvad der igen har bevirket, at de paa egen Haand, trods manglende Klarsyn, har begyndt at danne sig nye Begreber om Tilværelsen, nye formentlige Idealer. Men da disse Væsener endnu ikke er helt "rene" af Bevidsthed, men i sig har ufærdige Naturer, visse Former for Ærgærrighed f. Eks., bliver deres Berøring med den nye kosmiske Impuls præget af disse lavere Bevidsthedstilstande.
243)  Hvilke yderste Konsekvenser kan denne Bevidsthedstilstand medføre?
De, at saadanne Væsener tiltror sig selv at være "nye Messiasser", "nye Verdensgenløsere" etc. Men da de endnu ikke er færdigt udviklede, vil de som oftest fremtræde intolerante overfor anderledes tænkende Væsener, og kommer derved til at virke samfundsskadelige og er lette at skelne fra de Væsener, der er hjemmehørende i den store Fødsels Forgaard.
244)  Hvorledes fremtræder Væsnerne i 4. Afd. i 2. Kategori i Gruppe A.?
Som Væsener, der – i Kraft af, at deres Bevidsthedstilstand endnu grænser tæt op til den gamle Verdensimpuls – endnu i sig har Evne til at tro paa en hel Del af de fra Fortiden overleverede Dogmer, samtidig med, at de ligeledes i sig har en Trang til at stifte Bekendtskab med noget nyt – til at reformere. I Kraft af deres nære Tilknytning til den gamle Verdensimpuls, kommer disse Væsener ret ofte ud for at lide af "religiøs Hjemve". Den nye Impuls vil hos disse Væsener møde en hel Del Sympati og Interesse.
245)  Hvorledes fremtræder Væsnerne i 5. Afd. i 2. Kategori i Gruppe A.?
Som de Væsener, der i daglig Tale almindeligvis kendes under Navn af "Kunstnere".
246)  Er alle disse Væsener – i Kraft af deres højt udviklede Følelse – religiøst interesserede?
Nej – en hel Del af dem er saa stærkt interesseret i deres kunstneriske Opgaver – er helt indviet i Kunsten (Genier – Virtuoser), – at de endnu paa det religiøse Omraade er delvis uinteresseret. Andre derimod deler deres Følelse ligeligt mellem Kunsten og det specielt religiøse og findes da som Medlemmer af fremragende religiøse Samfund.
247)  Hvilken højere Betydning har Kunstnerne i Samfundets Udvikling?
Den, at de udgør de Redskaber, igennem hvilken højere Magter giver Masserne aandelig Næring, vækker dem til Live, skaber deres Erkendelse af Skønhed og Harmoni, giver dem Aand og Kultur, saa at de kan hæve sig op af Dyrerigets mørke Trældom til det guddommelige rigtige Menneskeriges Frigørelse.
248)  Hvad fortæller den "moderne" Kunst, Musik og Arkitektur os?
At mange Kunstnere idag er besjælede af den nye kosmiske Impuls Kræfter og – omend mange Gange ubevidst – arbejder med paa Skabelsen af helt nye kunstneriske Begreber og Opfattelser, der udgør intet mindre end det første gryende Morgenskær fra en ny kunstnerisk Solopgang over Verden.
248)  Hvilken speciel Form for Intolerance vil blive udløst med den nye kosmiske Impuls fra Kunstnerne?
Fra en Del Kunstnere vil den nye Verdensimpuls møde en vis Intolerance paa de Omraader, hvor den griber ind i det rent kunstneriske, hvad der igen manifesterer sig i Form af moderne Kunst etc. Men efterhaanden som den nye Form for Kunst vokser til, vil Intolerancen forstumme, idet de evt. Modstandere – i Kraft af deres udviklede Følelse – ret hurtigt vil blive orienterede. De efterfølgende "Orienterende Bemærkninger" maa Lederen gennemgaa saa sagligt og omhyggeligt som hans nuværende Viden paa dette specielle Omraade tillader det, og iøvrigt henvise til de i senere Bind af "Livets Bog" kommende Analyser disse Spørgsmaal vedrørende.
(Fortsættes.)
  >>