Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I tilslutning til artiklen "Den frosne rudes hemmelighed" inde i bladet skal vi her minde om analyserne i Livets Bog, anden del, stk. 391–426, hvor Martinus indgående analyserer mineralrigets livsfunktioner. Forsidebilledet er ment som illustration til artiklen. I naturen, og særlig tydeligt på vore frosne ruder, kan vi finde utallige andre former end de afbildede. Det er yderst interessant at være opmærksom herpå. Under vor iagttagelse ser vi lige lukt ind i salighedsrigets tankesfære, åbenbaret for vore undrende øjne i fysisk materie.

Men denne oplevelse virker først med størst mulig styrke på vort sind, når vi er fortrolig med Martinus' kosmiske analyser. Ja, vi kan næsten sige, at der i så tilfælde er lige så stor forskel i oplevelses- og bevidsthedsfylde mellem den kosmisk orienterede og den materielt indstillede som mellem denne sidste og et dyr. Og dog betragter alle tre kategorier det samme fænomen.

For det tilfælde, at nogle af læserne hidtil har nægtet sig selv den glæde at sætte sig grundigt ind i analyserne, skal vi her citere et par små passager fra L. B. Dette kan muligt give en og anden lyst til mere intens fordybelse. Martinus skriver:

"Den umådelig skønne yderside, som salighedsriget har i form af mineralriget, er for dem (de jordiske mennesker) en øde og død verden. Dens vidunderlige krystaller, dens herlige frostblomster på vore ruder om vinteren, dens fortættede eller faste materier i form af guld, sølv og ædle stene, dens pragtfuldt flammende og lysende materier i form af sole og mælkeveje . . . ja, hele dets manifestation, lige fra ild til is, lige fra dagens solskin til nattens mørke, er af den jordiske zones væsener, ja endog af de videnskabeligt indstillede, opfattet som livløse funktioner. Trods dette, at samme verdens her nævnte foreteelser også lystrer synlige love, og love igen er det samme som planer, og planer igen umuligt kan være til uden at være identiske med tanker, og tanker er bevidsthedsfunktioner, og disse igen er det samme som liv, bliver mineralriget alligevel af de jordiske intellektuelle væsener endnu opfattet som absolut udgørende et "dødens rige".

Men dette rige er ikke noget "dødens rige". Tværtimod, det udgør det mest fundamentale udtryk for den yderste konsekvens af de levende væseners hele livsfunktion gennem en spirals umådelige tid og rum.

. . . Da dette udødelige liv umuligt kan eksistere uden tre særlige princippers manifestation som ubrydelig enhed, nemlig som A-viden, B-viden og C-viden, der henholdsvis udgør vågen dagsbevidst tænkning, dennes omplantning til realistisk handling, og denne handlings gentagelse til vanebevidsthed, har vi her løsningen på de livløse materiers gode."