Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Der er igen kommet liv i Jules Vernes og H. G. Wells gamle fantasier om raketskibe til andre planeter og eventuelle besøg af disses beboere på vor lille jord. Det er de mange beretninger om "flyvende tallerkener", der har sat liv i fantasien. Bl. a. har Politikens Magasin haft en hel serie Mars-noveller af en amerikansk forfatter, der absolut ikke var kedelige. Forfatteren brugte det fremmedartede og fantastiske – som i sin tid også Holberg gjorde det i "Niels Klims underjordiske rejse" – som baggrund for en ypperlig satire over menneskelige skavanker i almindelighed og amerikanske i særdeleshed.

Ved juletid udkom på dansk den afdøde østrigske forfatter Frantz Werfels store roman "De ufødtes stjerne", en bog med store og dybe tanker om mennesket, af stor kunstnerisk kvalitet, og med en "handling" udover det almindelige, som netop mennesker, der er interesseret i åndsvidenskab skulle have mulighed for at få udbytte af.

Videnskaben forholder sig ganske naturligt skeptisk over for den tanke, at de såkaldte flyvende tallerkener skulle være "rumskibe" fra en anden planet. Man kan dog af og til læse udtalelser af en eller anden videnskabsmand om, at det nok skal lykkes engang at sende raketskibet med mandskab til månen, Mars eller andre himmellegemer. Det er rimeligt, at mange mennesker, som så småt er begyndt at interessere sig for Martinus' kosmiske analyser, spørger: "Hvad siger Martinus om mulighederne for forbindelse med andre kloder?"

Med kendskab til analyserne om makro- og mikrokosmos, til at mælkeveje, solsystemer og kloder er levende væsener, må ens syn på universet uvilkårligt ændres, også når det drejer sig om sådanne interplanetariske flyveruter. Vi kommer ikke på turistfart til Jupiter eller forretningsrejse til Mars. Når vi er celler i jordklodevæsenets fysiske organisme, kan vi ikke sætte os ud over dens villiekraft (tyngdekraften) og flyve over i et andet makrovæsens fysiske legeme. Det er FYSISK umuligt. Vore organismer er specielt tilpasset jordkloden, og uden for den ville de sprænges i stumper og stykker. Det betyder ikke, at vi aldrig skal få forbindelse med væsener på andre kloder, men det bliver ad åndelig ikke ad fysisk vej.

Når der diskuteres, hvorvidt de andre kloder skulle være beboede verdener, møder man almindeligvis kun hovedrysten hos vor tids fysiske forskere. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at den engelske professor dr. A. M. Low i tidsskriftet "Vor viden" (2. række – hefte 15) skriver en artikel "Væsener på andre kloder", hvori der bl. a. står:

"Det er ganske usandsynligt, at noget, der ligner de dyr, vi kender, og endnu mindre det højtudviklede eksemplar, vi kalder mennesket, skulle kunne eksistere på disse planeter. Men måske er det blot vor forfængelighed, der får os til at tro, at der derfor overhovedet ikke eksisterer "liv" på dem. Vi går ud fra den antagelse, at levende væsener må ånde og tage føde til sig for at skabe den energi, der skal til for at eksistere, bevæge sig og tænke. Men er der ikke den mulighed, at liv i en anden form kan eksistere? Overhovedet denne antagelse, at dyr nødvendigvis må indtage føde, viser, hvor bunden vor fantasi er. De kunne måske få deres energi på en anden måde, en måde, der ville forekomme os lige så fantastisk, som vort ufine "æderi" utvivlsomt ville forekomme dem. De kunne f. eks. se ved hjælp af varmestråler og høre ved hjælp af lysbølger!

Det er endog muligt, at livet kan eksistere i form af ren tankevirksomhed, fuldstændig uden materie i den betydning, vi tillægger ordet. Den videnskabelige forskning bringer os stadig nærmere det synspunkt, at alting i bund og grund simpelthen består af "energi", der er ordnet på forskellig måde. Vi har fundet en hel verden endog inden i det usynlige atom, og vi må ikke overse det faktum, at der kan findes former for liv, som er så gigantiske, at de betragter vort solsystem på samme måde, som vi betragter atomet."

Her har vi et eksempel på, hvordan de fysiske forskere, når de filosoferer dybere over det, deres forskning afslører for dem, nærmer sig åndsvidenskabens tankegang temmelig meget. Men de mangler endnu det overblik, som kun åndsvidenskaben kan give dem. Engang vil det komme, og de to former for videnskab vil forenes til livsvidenskab.